Ugens TV-top 10: Målfoto afgjorde førsteplads

Både DR1 og TV 2 havde 624.000 seere til ugens mest sete program på deres kanaler i uge 21. Tivolirevyen trak det lange strå.

'Alle mod 1' med Mads Steffensen og Joakim Ingversen kæmpede hårdt om førstepladsen på ugens TV-top 10. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

Der måtte virkelig målfoto til, da TNS Gallup TV-Meter mandag skulle gøre op, hvad der var sidste uges mest sete TV-program i Danmark. Både fredagsunderholdningsprogrammet 'Alle mod 1' fra DR1 og 'Tivolirevy - Tam Tam i Glassalen 2015', som TV 2 sendte søndag aften, havde det samme antal seere: 624.000. Og det var lige netop, hvad der skulle til for at bemægtige sig førstepladsen. Ved en nøje gennemgang af decimalerne, viste det sig imidlertid, at Tivolirevyen trak det lange strå og blev ugens 1'er. Ellers blev det en uge, hvor DR1's nyhedsmagasiner klarede sig godt på listen: Både 'Sundhedsmagasinet', 'Horisont' og 'Penge' kom alle ind på top 10 i en uge, hvor dansker over tre år i gennemsnit så fjernsyn i 15 timer og 43 minutter.

De 10 mest sete programmer på alle TV-kanaler i uge 21 var:

  1. 1

    Tivolirevy - Tam tam i Glassalen 2015, TV 2 – 624.000 seere

  2. 2

    Alle mod 1, DR1 – 624.000 seere

  3. 3

    Millionær på bistand, TV 2 – 604.000 seere

  4. 4

    Sundhedsmagasinet, DR1 – 580.000 seere

  5. 5

    Aldrig for sent, DR1 – 533.000 seere

  6. 6

    Vores vejr (fredag), DR1 – 522.000 seere

  7. 7

    Horisont, DR1 – 499.000 seere

  8. 8

    Healing - Den sidste udvej, TV 2 – 484.000 seere

  9. 9

    James Bond: Casino Royale, TV 2 – 471.000 seere

  10. 10

    Penge, DR1 – 464.000 seere

Se alle ugens tal her