Ugens TV-top 10: Melodi Grand Prix samler danskerne

1.563.000 – eller 67 procent af alle med fjernsynet tændt lørdag aften mellem klokken 20.00 og 22.00 – så Melodi Grand Prix fra Horsens. Det gav en 2. plads på ugens TV-top 10.

Vinderen ved Melodi Grand Prix er fundet – og det blev Lighthouse X, som 67 procent af alle med fjernsynet tændt fulgte lørdag. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

Proptrækkerkrøller, konfetti og reggaerytmer var bestemt noget, som seerne på DR1 kunne lide lørdag aften. Melodi Grand Prix 2016 blev atter en udsendelse, der kunne samlede befolkningen på tværs af køn, alder, geografi, livsstil og indkomst, og programmet blev set af 1.563.000 seere. Det svarer til, at 67 procent af befolkningen med fjernsynet tændt lørdag aften mellem klokken 20.00 og 22.00 så Lighthouse X sende deres ’Soldiers of Love’ til den internationale finale i Stockholm i maj.

I alt så to millioner seere mindst fem sammenhængende minutter i aftenens løb, og ifølge TNS Gallup TV-Meter blev Melodi Grand Prix med Jacob Riising samt Annette og Hilda Heick i spidsen ugens næstmest sete program – kun overgået af ’Badehotellet’.

I gennemsnit så hver dansker over tre år fjernsyn i 20 timer og 51 minutter i uge 6.

De 10 mest sete programmer på alle kanaler i uge 5 var:

  1. 1

    Badehotellet, TV 2 – 1.589.000 seere

  2. 2

    Melodi Grand Prix, DR1 – 1.563.000 seere

  3. 3

    X Factor, DR1 – 1.307.000 seere

  4. 4

    Bedrag, DR1 – 1.152.000 seere

  5. 5

    Sæt pris på dit hjem, TV 2 – 838.000 seere

  6. 6

    Kurs mod fjerne kyster, TV 2 – 824.000 seere

  7. 7

    Vores Vejr (fredag), DR1 – 761.000 seere

  8. 8

    Bonderøven, DR1 – 725.000 seere

  9. 9

    Lewis: Strejferen, DR1 – 719.000 seere

  10. 10

    Vores Vejr, DR1 (mandag-torsdag) – 597.000 seere

Se alle ugens tal her

Facebook
Twitter