Ugens TV-top 10: Næsten 600.000 var til gallataffel med Macron

Den franske præsidents besøg i Danmark blev også et hit i fjernsynet, hvor det tog to pladser på ugens TV-top 10.

De to udsendelser fra Dronningens gallataffel strøg begge ind på ugens TV-top 10 over de mest sete programmer i uge 35 (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Da den franske præsident Emmanuel Macron og hans kone, Brigitte, i sidste uge var til inviteret til gallataffel hos Dronning Margrethe under præsidentparrets officielle statsbesøg i Danmark, blev det også lidt af en tv-begivenhed. For ude ved skærmene var der stor interesse for, hvad Emmanuel Macron og Dronning Margrethe sagde, og for at se gæsterne i Riddersalen.

De to udsendelser fra Dronningens gallataffel strøg begge ind på ugens TV-top 10 over de mest sete programmer i uge 35. Mest set var ankomsten til festlighederne, som 586.000 så, mens 514.000 fulgte med senere på aftenen, da talerne blev holdt, oplyser Kantar Gallup.

Dermed var der også mange til at tage afsked med Tine Gøtzsche, der samme aften sagde farvel til seerne efter 22 år i DR.

Syv ud af de 10 mest sete programmer i sidste uge var fra DR1, og også nye programmer som ’Gift ved første blik’ og ’Live’ klarede sig godt på listen. I gennemsnit så hver dansker over tre år fjernsyn i 14 timer og 53 minutter i uge 35.

De 10 mest sete programmer på alle danske kanaler i sidste uge var:

  1. 1

    Mord uden grænser II, DR1 – 588.000 seere

  2. 3

    I hus til halsen VI, DR1 – 568.000 seere

  3. 4

    LIVE, DR1 – 537.000 seere

  4. 5

    Fremtiden ifølge Ingemann, TV 2 – 529.000 seere

  5. 7

    Gift ved første blik, DR1 – 514.000 seere

  6. 8

    Bonderøven, DR1 – 50000 seere

  7. 9

    Klovn, TV 2 – 460.000 seere

  8. 10

    Klipfiskerne, TV 2 – 445.000 seere

Facebook
Twitter