Ugens TV-top 10: Ny vært fik premiere foran 548.000

Tina Müller debuterede som vært for ’Madmagasinet’, og over en halv million fulgte med.

Tina Müller har været på DR Sporten i flere år, men uge 42 bød på hendes premiere i ’Madmagasinet’. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

Det handlede om kaffe, da Tina Müller debuterede som ny vært på ’Madmagasinet’ på DR1 i onsdags. I det første program så hun – og medvært Adam Aamann – på kaffe og på, hvordan den sorte drik kan fremme den fysiske præstationsevne, men også hvordan kaffe påvirker vores nattesøvn.

548.000 seere fulgte med, og dermed strøg ’Madmagasinet’ ind på en 9. plads på ugens TV-top 10 fra Kantar Gallup.

Her stod kampen i toppen igen mellem ’Vild med dans’ og ’Den store bagedyst’, og i denne uge var det dansebenene, der sejrede over kagerne. I alt så hver dansker over tre år fjernsyn i 17 timer og 38 minutter i uge 42, hvor mange børnefamilier holdt efterårsferie.

De 10 mest sete programmer på samtlige danske kanaler i uge 42 var:

  1. 1

    Vild med dans – Afgørelsen, TV 2 – 978.000 seere

  2. 2

    Vild med dans, TV 2 – 927.000 seere

  3. 3

    Den store bagedyst, DR1 – 868.000 seere

  4. 4

    Herrens Veje, DR1 – 779.000 seere

  5. 6

    Alle mod 1, DR1 – 663.000 seere

  6. 7

    Kender du typen, DR1 – 657.000 seere

  7. 8

    Landmand søger kærlighed, TV 2 – 600.000 seere

  8. 9

    Madmagasinet, DR1 – 548.000 seere

  9. 10

    Lewis: Intelligent design, DR1 – 527.000 seere

Se alle ugens tal her