Ugens TV-top 10: Seerne var fristet af dyre postnumre

Ejendomsmæglerne havde den store lommeregner fremme i ’Hammerslag’, og også seertallet blev højt – nemlig ugens næsthøjeste.

Vært Christian Degn og ejendomsmæglerne var i de dyre postnumre nord for København i sidste uges ’Hammerslag’. 531.000 seere kiggede med. (Foto: Kurt Rasmussen © Type 2 - Begrænsede rettigheder. Må kun bruges til omtale af det konkrete program.)

Onsdag aften tog DR1-programmet ’Hammerslag’ rundt i nogle af Danmarks dyreste postnumre i Nordsjælland. Det betød, at ejendomsmæglerne på hold Øst og hold Vest måtte have gang i den helt store lommeregner, da de skulle gætte ejendomspriserne på tre forskellige villaer i Vangede, Vedbæk og Gentofte, nord for København.

Den store lommeregner skulle også frem, da seertallene skulle regnes ud for programmet, hvor Christian Degn er vært. Den forgangne uges ’Hammerslag’ blev med 531.000 seere ugens næstmest sete program – men der var tæt løb, for det var kun 1.000 flere end ’Forsvundne arvinger’ med Mette Frisk havde.

Allerflest omkring landets skærme var der nu, da Anne Hjernøe og Anders Agger besøgte Israel, som en del af deres sommerserie på DR1, hvor de er i Mellemøsten. Her kiggede 624.000 med.

I alt syv ud af de 10 mest sete programmer i uge 32 var, ifølge Kantar Gallup, fra DR, og i gennemsnit så hver dansker over tre år fjernsyn i 13 timer og 13 minutter i den forgangne uge.

De 10 mest sete programmer på alle danske kanaler i uge 32 var:

  1. 1

    Anne og Anders i Mellemøsten, DR1 – 624.000 seere

  2. 2

    Hammerslag, DR1 – 531.000 seere

  3. 3

    Forsvundne arvinger, DR1 - 530.000 seere

  4. 4

    Guld i købstæderne – Thisted, DR1 – 517.000 seere

  5. 5

    Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, TV 2 – 503.000 seere

  6. 7

    Klipfiskerne, TV 2 – 391.000 seere

  7. 8

    DR1 Dokumentar: En stille forsvinden, DR1 – 355.000 seere

  8. 9

    Det roder, TV 2 – 345.000 seere

  9. 10

    Anderledes som mig, DR1 – 336.000 seere

Se alle ugens tal her

Facebook
Twitter