Ugens TV-top 10: Seerne var vilde med at gætte madprogrammer

Quizzen ’Hvem var det nu vi var’ var det eneste DR-program, der sikrede sig plads på Kantar Gallups tv-hitliste – udover julekalenderen om Theo og talismanen.

Det handlede om gamle madprogrammer og TV-køkkenet i ’Hvem var det nu vi var’ i fredags på DR1. 689.000 seere så med. Her er det tv-kokkene Aksel Larsen og Conrad Bjerre-Christensen fra 1968. Foto: DR.

Der blev lavet masser af mad i DR1’s sendeflade fredag aften. Da handlede det om DR’s madprogrammer gennem 50 år på TV, og det var brødrene Price, Claus Meyer og Simon Jul, der skulle gætte, mens Jacob Riising som altid var vært.

Seerne spiste lige af hånden, om man så må sige, for ’Hvem var det nu vi var’ blev det eneste DR-program, der skaffede sig vej til ugens TV-top 10 – udover DR’s julekalender ’Theo & Den Magiske Talisman’, som også i denne uge sikrede sig hele seks pladser på listen, som Kantar Gallup kommer med hver mandag eftermiddag for den forgangne uge.

Med 689.000 seere sikrede ’Hvem var det nu vi var’ en femteplads – kun overgået af fire afsnit af julekalenderen. Helt usædvanligt var der kun en forskel på 125.000 seere mellem nummer 1 og 10 på ugens liste.

I gennemsnit så hver dansker over tre år fjernsyn i 17 timer og 20 minutter i uge 50.

De 10 mest sete programmer på alle danske kanaler i sidste uge var:

  1. 1

    Theo & Den Magiske Talisman (mandag), DR1 – 766.000 seere

  2. 3

    Theo & Den Magiske Talisman (onsdag), DR1 – 730.000 seere

  3. 5

    Hvem var det nu vi var? DR1 – 689.000 seere

  4. 6

    Tvillingerne og julemanden (søndag), TV 2 – 670.000 seere

  5. 8

    Theo & Den Magiske Talisman (fredag), DR1 – 660.000 seere

  6. 9

    Tvillingerne og julemanden (mandag), TV 2 – 651.000 seere

  7. 10

    Håndbold: EM – Danmark-Rusland (K), TV 2 – 641.000 seere