Ugens TV-top 10: Tæt kapløb mellem julekalenderne

’Den Anden Verden’ og ’Ludvig og julemanden’ har stort set lige mange seere efter de første fire dage, dog med 8.000 flere til Ludvig.

Nissebanden er i Grønland på Ramasjang, hvor over 300.000 følger med hver dag. (Foto: Preben Trunshøj © Type 1)

Hvad er årets mest populære julekalender på TV? Det er faktisk et overordentligt svært spørgsmål at svare på efter fire dage, for DR1’s ’Den Anden Verden’ og TV 2’s ’Ludvig og julemanden’ er ude i en tæt kamp.

Efter at have været på skærmen fra torsdag til søndag ender ’Ludvig og julemanden’ et mulehår foran ’Den Anden Verden’ med i gennemsnit 848.000 seere mod ’Den Anden Verden’s 840.000 seere. Men tallene har nærmest varieret dag for dag, hvor først den ene og så den anden af serierne har haft flest seere.

Helt generelt ser befolkningen nu ud til at være i god julestemning allerede. På DR2 var ’Rytteriets Jul’ for anden uge i træk det mest sete program, ifølge Kantar Gallup TV-Meter, og på DR Ramasjang følger 304.000 ’Nissebanden i Grønland’, hvilket også var nok til en førsteplads over ugens mest sete programmer på kanalen.

Kapløbet fortsatte også mellem TV 2 og DR1 generelt, der stort set blev lige meget set i uge 48. Mens gennemsnitsseeren havde tændt for TV 2 i fire timer og 39 minutter, spenderede alle over tre år i gennemsnit fire timer og 32 minutter i selskab med DR1. I alt så hver dansker TV i 19 timer og 12 minutter sidste uge.

De 10 mest sete programmer på alle kanaler i uge 48 var:

  1. 1

    Ludvig og julemanden (torsdag-søndag), TV 2 – 848.000 seere

  2. 3

    Hammerslag, DR1 – 771.000 seere

  3. 5

    Jul på d’Angleterre, TV 2 – 691.000 seere

  4. 6

    Vores Vejr, DR1 (fredag) – 638.000 seere

  5. 7

    Løvens Hule II, DR1 – 613.000 seere

  6. 8

    Kongerigets Klogeste, DR1 – 606.000 seere

  7. 9

    Danskere på tvang, TV 2 – 578.000 seere

  8. 10

    Krummerne – Alt på spil, TV 2 – 537.000 seere

Se alle ugens tal her.