Ugens tv-top 10: Vi skruede op for tv-forbruget

Efteråret er ved at indfinde sig, og seerne skruede gevaldigt op for tv-forbruget i sidste uge ved at se halvanden time mere end ugen før.

Bonderøven Frank Erichsen havde 700.000 seere, da han var på skærmen torsdag. (Foto: DR © Type 1)

Efteråret er ved at indfinde sig med lavere temperaturer, regn og rusk. Og også ved, at vi ser mere fjernsyn, end når solen står højt på himlen.

Ifølge TNS Gallups tv-meter så en gennemsnitsdansker på tre år og derover i gennemsnit fjernsyn i 19 timer og 51 minutter i uge 37, og det var markant mere end ugen før. Faktisk næsten halvanden time mere, da hver seer i uge 36 så tv i 18 timer og 28 minutter.

Det var blandt andet 'Vild med dans' på TV 2, der fik mange til skærmen, men mange af de nye programmer på DR2 og DR3 formåede også at samle mange hjemme i stuerne, eller hvor seerne ellers fulgte med.

De 10 mest sete programmer i uge 37 var:

1. Vild med dans, TV 2 - 1.151.000 seere

2. Den store bagedyst, DR1 - 823.000 seere

3. 21 Søndag, DR1 - 712.000 seere

4. Hvem vil være millionær, TV 2 - 708.000 seere

5. Kontant, DR1 - 708.000 seere

6. Må vi komme med? DR1 - 703.000 seere

7. Bonderøven, DR1 - 700.000 seere

8. Læsø kalder, DR1 - 681.000 seere

9. Pengene på bordet, TV 2 - 674.000 seere

10. Rita, TV 2 - 674.000 seere

Alle tallene for alle kanaler kan ses her.

Facebook
Twitter