Ugens TV-top 10: Vikar er blevet set i ’X Factor’

Joakim Linde Ingversen bliver set af mellem 1,2 og 1,3 millioner seere i ’X Factor’ om fredagen. Det rakte til en 2. og 3. plads i uge 9 på seertal-listen.

Joakim Linde Ingversen har vikarieret for sin egen kone, Sofie Linde, i de første to ’X Factor’-liveshows. På fredag den 9. marts er Sofie Linde tilbage på værtsposten. (Foto: Agnete Schlichtkrull.)

Joakim Linde Ingversen har givet den som barselsvikar i de seneste to fredages ’X Factor’-live-udsendelser, og det er blevet opdaget.

I hvert fald var der fredag aften henholdsvis 1.292.000 seere og 1.264.000 seere til henholdsvis showet og afgørelsen, og det rakte til en 2. og 3. plads på ugens TV-top 10, som Kantar Gallup kommer med hver mandag eftermiddag. ’X Factor’ kunne dog stadig ikke stikke dramaserien ’Badehotellet’ på TV 2, som op imod 1,5 millioner følger. På fredag den 9. marts er Sofie Linde tilbage på værtsposten, mens en fuldtids-babysitter passer datteren ude bagved. I gennemsnit så hver dansker over 3 år fjernsyn i 18 timer og ni minutter hver i uge 9.

De 10 mest sete programmer på alle danske kanaler i sidste uge var:

  1. 1

    Badehotellet, TV 2 – 1.471.000 seere

  2. 2

    X Factor, DR1 – 1.292.000 seere

  3. 3

    X Factor-afgørelsen, DR1 – 1.264.000 seere

  4. 4

    Matador – Brikkerne, DR1 – 954.000 seere

  5. 5

    Liberty, DR1 – 749.000 seere

  6. 6

    Danmark har talent, TV 2 – 595.000 seere

  7. 7

    Hammerslag, DR1 – 591.000 seere

  8. 8

    Er der en læge til stede? TV 2 – 583.000 seere

  9. 9

    Løvens Hule III, DR1 – 555.000 seere

  10. 10

    Greyzone, TV 2 – 545.000 seere

Se alle ugens tal her

Facebook
Twitter