Ugens TV-top 10: ’X Factor’ sneg sig ind mellem håndboldherrerne

Håndbold er rigtig godt til at samle seere, og det var faktisk kun ’X Factor’, der ellers kunne blande sig i kampen om seerne i uge 4.

813.000 fulgte de tre X Factor-dommere i deres jagt på musikalske talenter. Det rakte til den 5. plads på ugens TV-top 10. (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1)

På mange måder endte det ikke særligt lykkeligt for de danske håndboldherrer under EM i håndbold i Kroatien. Med en 4. plads havnede de lige præcis uden for medaljerækken.

Havde de derimod skullet have medaljer for deres placering på ugens TV-top 10-liste, ville håndboldherrerne både have sikret sig guld-, sølv- og bronzemedaljen og for den sags skyld også fjerdepladsen dér.

Først på 5. pladsen blandede ’X Factor’ fra DR1 sig i koret, selv om seertallet også her blev noget lavere end normalt, fordi sangdysten noget af tiden lå over for Danmarks semifinale mod Sverige fredag aften.

813.000 seere kiggede med på Thomas Blachmans, Sanne Salomonsens og Remees trakasserier med at få sammensat deres hold til de kommende liveshows, som begynder i slutningen af februar, fremgår det af Kantar Gallups seertal for uge 4.

I gennemsnit så hver dansker over tre år fjernsyn i 19 timer og fire minutter i sidste uge.

De 10 mest sete programmer på de danske kanaler i uge 4 var:

  1. 1

    Håndbold: EM – Semifinale, Danmark-Sverige (M), TV 2 - 1.634.000 seere

  2. 2

    Håndbold: EM – Bronzekamp, Frankrig-Danmark (M), TV 2 - 1.242.000 seere

  3. 3

    Håndbold: EM – Makedonien-Danmark (M), TV 2- 1.215.000 seere

  4. 4

    Håndbold: EM-studiet (fredag), TV 2 – 874.000 seere

  5. 5

    X Factor, DR1 – 813.000 seere

  6. 6

    Håndbold: EM – Finalen, Spanien-Sverige (M), TV 2 – 812.000 seere

  7. 7

    Danmark har talent, TV 2 – 789.000 seere

  8. 8

    Station 2: Ubådssagen tæt på, TV 2 – 758.000 seere

  9. 9

    Når arven splitter os, TV 2 – 718.000 seere

  10. 10

    Håndbold: EM – Semifinale, Frankrig-Spanien, TV 2 – 713.000 seere

Se alle ugens tal her

Facebook
Twitter