Ultra:bit har fået stor gennemslagskraft

Projektet, der skal give børn en bedre forståelse for teknologi, er blevet til et helt særligt samspil med skoler og samarbejdspartnere

Over 18.000 børn har været på ultra:bit-camp. I dette tilfælde i DR Koncerthuset. (Foto: Bjarne B Hermansen)

DR og en lang række samarbejdspartnere gik i 2018 sammen om at ville inspirere børn til at få en bedre forståelse for den teknologi, der er en del af børnenes hverdag. Det blev startskuddet til læringsindsatsen ultra:bit, som er støttet af Industriens Fond.

Ambitionen med ultra:bit er at gøre børnene i stand til at kunne skabe kreativt med teknologien og samtidig tage kritisk stilling til teknologien.

10 facts om Ultra:bit (Foto: DR Grafik)

CFU, Center for Undervisningsmidler ved professionshøjskolerne, tilbyder kompetenceudvikling til lærere og pædagogisk personale, mens Astra, det nationale naturfagscenter, bidrager med at sikre forankringen af læringsindsatsen. CFU har desuden uddelt mikrocomputere til alle tilmeldte skoler – det er otte ud af 10 skoler i hele Danmark. Over 30 samarbejdspartnere bidrager til ultra:bit på forskellig vis og sikrer synergi og gennemslagskraft.

ultra:bit-indsatsen består af børneprogrammer på DR Ultra, digitale undervisningsforløb på DR Skole og en hel række undervisningstilbud og aktiviteter.

DR’s brede formidling skaber i kombination med, at børnene selv har teknologien mellem hænderne i skolerne, en unik grobund for børnenes læring – uanset køn, geografi, baggrund og teknologiske kompetencer. Læs meget mere om ultra:bit-projektet her

Facebook
Twitter