Unge kan også finde noget godt på DR1

Generaldirektøren og mediedirektøren var på Vesterbro i København for at høre, hvad folk synes om DRs indhold.

  • Folkehuset Absalon er et sted, hvor samtale og dialog er i centrum. Mandag aften handlede samtalerne om DRs indhold. Det store spørgsmål var: Hvad betyder DR for dig? (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn og mediedirektør Gitte Rabøl var nysgerrige på, hvad folk synes om DRs programmer. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Tv-vært Mikkel Fønsskov var ordstyrer og satte samtalerne i gang med spørgsmål som fx "har I fået nyheder fra DR i den forgangne uge?" (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Folk svarede ja eller nej ved at holde grønne eller røde kort op i luften. Stort set alle havde ja-hatten på til arrangementet. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Inden det skulle handle om DR, havde folk deltaget i folkehusets daglige fællesspisning. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Mange ville gerne fortælle om, hvordan de bruger DR. Unge Carl fortalte fx, at han kun ser programmer på computeren. De har nemlig ikke fjernsyn derhjemme. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Else-Marie ser 'DR2 Morgen' hver dag og ville gerne vide, hvad hun så skal se, når programmet stopper efter nytår. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Hele aftenen var stemningen afslappet, og de, der stadig var for unge til at deltage i samtalen, løb rundt og legede. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
1 / 8

"Er der nogen, som i den forgangne uge har set eller hørt et DR-program," spørger Mikkel Fønsskov ud til omkring 100 mennesker, der sidder side om side ved farverige langborde.

En skov af hænder rækker et grønt kort i vejret for at signalere ja. Kun tre viser et rødt kort for at signalere nej.

Mandag aften besøgte DR folkehuset Absalon på Vesterbro i København for at høre, hvad brugerne tænker om DRs indhold.

Hvad sker der med morgenfladen, når ’DR2 Morgen’ lukker, hvorfor er der ikke flere programmer om EU, og hvordan kan en ung DR3-seer blive gjort opmærksom på, at DR1 viser et interessant program, var nogle af de mange spørgsmål i salen.

Tv-vært Mikkel Fønsskov var ordstyrer og zigzaggede sig rundt mellem borde og stole for at give en mikrofon videre og hjælpe spørgsmålene på vej. Svarene sørgede generaldirektør Maria Rørbye Rønn og mediedirektør Gitte Rabøl for.

Interesse for flere dokumentarer

De fremmødte var generelt set positive overfor DRs indhold og følte, at de fik gode svar på deres spørgsmål. Blandt andet var de glade for DRs udvalg af dokumentarer og roste især udsendelsen ’Det stille liv’, som handler om en bankdirektør, der fik demens som 48-årig.

"Den type udsendelse er interessant, fordi vi altid hører om folk, der har kræft og næsten ikke hører om folk med andre sygdomme tæt inde på livet," sagde en dame ved navn Else, som gerne ser, at DR viser flere af den slags programmer.

Kommentaren rammer ned i noget, som generaldirektøren ofte hører:

"De fleste vil gerne have flere dokumentarer, der handler om rigtige mennesker, og hvor man får indblik i virkelige liv. Vi forsøger at lave både kortere dokumentarer, der er lidt lette, og nogle, der er lange og tunge," sagde Maria Rørbye Rønn.

Unge vil også se ’Horisont’

En ung kvinde fortalte, at hun normalt kun ser DR3, men det program, der senest havde gjort størst indtryk på hende var en ’Horisont’-udsendelse om unge kvinder. Hun så det ved et tilfælde, fordi hun var hjemme hos sine forældre, der havde tændt for DR1 på et gammeldags tv.

"Min generation ’liker’ de programmer på Facebook, som vi i forvejen ved, at vi godt kan lide. Det er helt fint at se det, man kan lide. Men det er også et problem, at der ikke er en reklame, eller at jeg ikke bliver gjort opmærksom på det her supergode program ’Horisont’, som ligger et andet sted på sociale medier, end hvor jeg færdes," fortalte den unge kvinde, der erkendte, at hun ikke vidste, hvordan man skal håndtere det problem.

Hendes historie peger ifølge direktørerne på en meget central udfordring med at få gjort folk nysgerrige på DRs mange forskellige programmer i en digital tid, hvor seerne selv vælger, hvad de vil se.

"Jeg tror, der er mange programmer, som en DR3-målgruppe i virkeligheden synes er spændende. Det handler bare om at få øjnene op for det. Og der kan sociale medier også være en indgang til, at man opdager, hvad der er. Så vi arbejder på at få knækket koden på det problem," svarede Maria Rørbye Rønn.

Hvem styrer, hvad vi ser?

DR bruger ifølge mediedirektør Gitte Rabøl primært sociale medier netop for at komme i kontakt med nogle målgrupper og gøre dem opmærksomme på forskellige programmer. Der arbejdes også på at udvikle en særlig public service-algoritme.

"Det er sindssygt spændende, for nu arbejder vi med at finde brobyggerprogrammer. Hvis man laver en bro med fx ’Horisont’-udsendelsen om unge kvinder, så kan det være, at seeren faktisk også vil se Kontant. Derfor er vi ved at undersøge, hvilke programmer der kan favne bredt," sagde Gitte Rabøl og opfordrede salens DR3-seere til at sende hende en mail med navnet på de andre DR-kanalers programmer, som de kan lide.

Arrangementet var en af de såkaldte public service-høringer, som DR holder to gange om året, hvor forskellige temaer er til debat. Tidligere i år blev DRs musiktilbud diskuteret på Folkemødet på Bornholm.