Unges syn på verden hjælper DR Nyheder

DR Nyheder lægger øret tættere til målgruppen og gør op med faste journalistiske rutiner i ønsket om at lave relevante nyheder for unge. Samarbejdet resulterer i ny indsigt, fokuserer på løsninger og engagerer unge i den journalistiske proces.

  • En del af Nyhedsnetværkets metode er 'Nyhedsnetværket Live', hvor holdet bag tager landet rundt og møder de unge med et live show til en snak om nyheder på deres præmisser. (Foto: Asger Lundgren Stage, DR)
  • I fællesskab med de unge brainstormer journalisterne på aktuelle nyheder. (Foto: Asger Lundgren Stage, DR)
1 / 2

Morgensamlingen på Rosborg Gymnasium og HF er ikke helt, som den plejer. Klokken er knap ni, og den store aula summer denne novembermorgen, mens fire journalister fra DR Nyheder gør klar til ’Nyhedsnetværket Live’, som er en del af indsatsen om at engagere unge i nyheder.

På få minutter bliver aulaen fyldt op af de op mod 1400 elever, der dagligt går i skole her. Projektlederne, Esben Rud Ammundsen og Cecilie Lange fra DR Nyheder, byder velkommen til liveshowet og beder eleverne om at finde deres telefoner frem og tilføje ’Nyhedsnetværket’ i Messenger-appen.

Den skal de bruge til at interagere med værterne undervejs i showet og på den måde sætte deres nyheder på dagsordenen. Modsat en normal undervisningstime sidder alle eleverne pludselig med deres telefoner i hånden og Messenger-appen åben, klar til showets første afstemning.

Dagen før besøgte Nyhedsnetværket elever på Haderslev Katedralskole, og i dag er de i Vejle for at tale med de unge om nyheder på deres præmisser. Det seneste halvandet år har holdet bag talt med tusindvis af unge om deres syn på nyheder, og hvad, de mener, er vigtigt at lave journalistik om, og efterfølgende holdt kontakten med de unge vedlige i Nyhedsnetværkets facebookgruppe.

Grundlæggende dårlig samvittighed

I dag er nyhedsstrømmen voldsom, og det er svært at følge med i alle nyheder. Det kan føre til dårlig samvittighed over ikke at følge godt nok med, være nok opdateret på de nyeste historier eller have sat sig grundigt nok ind i detaljerne.

På de tre storskærme i aulaen toner kendte P3-værter frem. Emnet er den dårlige samvittighed, som Cecilie og Esben netop har italesat. Line Kirsten Nikolajsen fortæller, hvordan hun genkender at føle sig dum i sociale sammenhænge, når man ikke kender alle detaljer i en aktuel nyhedshistorie, og Anders Stegger forklarer, at det også for ham er umuligt at være ajour med alle nyheder. De ansigter og stemmer, man kender, bliver også ansigtet på den følelse, mange unge oplever.

Et kort indslag fra DR Medieforskning understreger, at den opfattelse er helt normal. Forskningen viser, at unge er pressede på tid, og det primære problem er, at det er svært at følge med i nyhedsstrømmen. Cecilie og Esben samler op – til trods for de arbejder med nyheder hver eneste dag, kan de også være i tvivl.

Med det in mente sættes den første afstemning i gang. Eleverne har et minut til at svare, mens aulaen summer af lavmælte samtaler. Afstemningens resultat går direkte op på storskærmene, og svaret er klart. Over 60 procent af eleverne svarer ’ja’ til at have dårlig samvittighed over ikke at følge tilstrækkeligt med i nyhedsstrømmen.

Projektleder Cecilie Lange fra DR Nyheder til scenen til Nyhednetværkets liveshow på Rosborg Gymnasium og HF. (Foto: Asger Lundgren Stage, DR)

Showet er en vekselvirkning af klip med kendte ansigter og eksperter kombineret med afstemninger alt imens Cecilie og Esben følger op med deres syn på emnerne. Afstemningerne gør showet nærværende og relevant for publikummet, for det er dem, der præger showet til at tage afsæt i deres synspunkter. Men afstemningernes data fungerer også som en vigtig faktor for journalisternes efterfølgende arbejde med de historier, der ender på mange af DR’s platforme. På den måde bygger metoden bro – de unge har stor indflydelse på de historier, redaktionen beskæftiger sig med, og redaktionen får indblik i det, der rører de unge netop nu. Ved at kende målgruppen bedre oplever journalisterne, at der derfor laves grundlæggende bedre journalistisk – i samarbejde og med udgangspunkt i målgruppen.

Øret tættere til målgruppen

Efter flere indslag og afstemninger er det 45 minutter lange live-show nået til sidste indslag. På storskærmene ser eleverne en video af, hvordan journalisterne tager dagens input med hjem til redaktionen i DR Byen og arbejder videre med dem allerede i morgen.

Videoen viser et eksempel på en nyhedshistorie, der startede som idé om ’stressede unge’ fra et af medlemmerne i facebookgruppen. Med opbakning fra gruppens øvrige medlemmer gik journalisterne i gang med at arbejde på historien. Gennem sociale medier, i radioen og på dr.dk engagerede journalisterne målgruppen og fik deres historier om, hvordan stress rammer. Det resulterede i personlige historier og dækning af emnet med flere artikler på dr.dk, på DR Nyheders sociale medier, indslag i radioavisen, som podcastemne og endeligt mødte en gruppe unge den daværende uddannelsesminister, Tommy Ahlers, og præsenterede deres tanker om stress.

  • Jakob Lilholm, 18 år, går i 2.g. på Rosborg Gymnasium: ”Til workshoppen i dag diskuterede vi afleveringer og søvnmangel. Vi snakkede også om balancen mellem skole og fritid, og hvordan man prioriterer sin tid. Nyhedsnetværket gør, at man får et indblik i, hvordan man arbejder med nyheder, og som ung føler sig set og hørt i nyhedsbilledet. Jeg følger med i nyhederne, og i øjeblikket er det særligt flygtninge, Brexit og Trump, der interesserer mig.” (Foto: Asger Lundgren Stage, DR)
  • Ditte Laursen, 17 år, går i 2.g. på Rosborg Gymnasium: ”Nyhedsnetværket gør, at man føler ens tanker og synsvinkel bliver hørt og er vigtig – at journalister rent faktisk lytter og man kan få indflydelse. Metoden minder en om at sætte ord på det, man kan glemme i hverdagen, at det ikke kun er store globale nyheder, der er vigtige, og at der er løsninger ikke kun problemer. Jeg interesser mig for nyheder generelt, men læser mest korte nyheder, som jeg får gennem mit feed på sociale medier.” (Foto: Asger Lundgren Stage, DR)
  • Tobias Damgaard Andersen, 18 år, går i 2.g. på Rosborg Gymnasium: ”I min gruppe diskuterede vi ’fear of missing out’, pres fra sociale medier og perfekthedskulturen. Det kan være svært at skelne mellem, hvilke sociale arrangementer man faktisk har lyst til at deltage overfor hvad man føler, man bør for ikke at gå glip af noget. Nyhedsnetværket er vigtigt, fordi det er spændende at være med til at formidle nyheder til ens egen målgruppe. Nyheder kan ofte være tunge at sætte sig ind i, så det er vigtigt at ramme de unge ved at tage udgangspunkt i, hvor de er. Jeg læser selv primært korte nyheder og væsentlighed er en vigtig faktor for mig, da der er rigtig mange nyheder at forholde sig til.” (Foto: Asger Lundgren Stage, DR)
  • Ulrikka Andersen Mølby, 17 år, går i 2.g. på Rosborg Gymnasium: ”Nyhedsnetværket er relevant, fordi man kan give sine egne input og efterfølgende følge med i, hvordan der bliver arbejdet med historierne. Jeg oplever, at flere af mine venner har svært ved at følge med i nyhedsstrømmen, så derfor er det vigtigt at lave nyheder til unge og formidle det, der interesserer dem. Jeg tænker blandt andet over forventningerne til, hvad man bør og skal. For eksempel fylder det, hvad man bør vælge af uddannelse fremfor hvad man har lyst til.” (Foto: Asger Lundgren Stage, DR)
1 / 4

Esben runder showet af med at understrege, at metoden er den korteste vej til at få indflydelse på nyhederne og opfordrer eleverne til at melde sig ind i gruppen på Facebook. Esben og Cecilie læser de unges kommentarer dagligt og interagerer med dem. Reglen i facebookgruppen er, at det er de unge, der bestemmer, hvad der skal laves journalistik om – det skal nemlig ikke kun være redaktører, lobbyister eller politikere, der skal præge nyhedsbilledet. Det er altså de unge, der er med til at skabe historierne og på den måde bliver historier gjort relevante for dem, det hele handler om.

Efter det fælles liveshow deler journalisterne sig op til workshop i to 2.g.-klasser. Workshopdelen fungerer som mere almindelig klasseundervisning, hvor journalisterne i fællesskab med de unge brainstormer på nyheder, der er aktuelle for dem. Holdet er interesserede i både glæder og sorger, interesser og hvad, de unge er optagede af både globalt og helt lokalt. Alle historier er velkomne, og alt fra Trump og brexit til uddannelsesloftet, ’fear of missing out’ og gymnasiefesten i morgen kommer på tavlen. Spørgsmålet, der går igen hos eleverne, er, hvad historierne betyder for dem, hvorfor de er vigtige, og hvilken vinkel, der er relevant. Journalisterne lytter, stiller spørgsmål og samler op, så de kan arbejde videre på det, de unge mener er vigtigt.

Kort efter besøget i Haderslev og Vejle følger Esben op i facebookgruppen. Opslaget bliver en stor digital brainstorm, som den brainstorm medlemmerne kender fra Nyhedsnetværkets besøg på deres skoler. Igen er alle bidrag er velkomne, og Esben lægger selv ud med flere af idéerne fra Haderslev og Vejle, mens medlemmerne byder ind med blandt andet emnerne ’uddannelsesloftet’ og ’karakterer’. Den direkte og personlige kontakt er et af metodens nøglepunkter, og for at holdet bag lykkedes med at lave relevant journalistisk for unge, er netop deres input, historier og svar på journalisternes spørgsmål en hjørnesten i metoden.

Workshop på Rosborg Gymnasium og HF. (Foto: Asger Lundgren Stage, DR)

Opgør med faste rutiner

Missionen med Nyhedsnetværket er at engagere unge i den journalistiske proces og give dem indflydelse på de nyheder, der ender i medierne. Ønsket om at komme tættere på målgruppen og i højere grad lægge øret tættere til dem, nyhederne laves til, har derfor krævet et opgør med faste journalistiske rutiner.

Metoden bygger grundlæggende på, at de unge bliver medskabere af nyhedshistorier med deres synspunkter, og gennem den tætte dialog skaber redaktionen historier i samarbejde med målgruppen om det, der er relevant for dem. Samarbejdet resulterer i ny indsigt, fokuserer på løsninger baseret på de unges idéer og engagerer dem i både den journalistiske proces og i de historier, der når medierne.

Metodens fundament er den oprigtige interesse for de unges lisverden og den relation, der opstår, når holdet besøger skoler i hele landet og efterfølgende møder de unge digitalt. Løftet, Nyhedsnetværket giver de unge, går på, at de historier, de mener er vigtige, er de historier, der bliver undersøgt og lavet journalistisk om – hvad enten det drejer sig om stress, klima eller kærlighed.

DR Nyheder modtog tidligere på året den internationale pris ’Global Youth & News Media Prize’ for det løsningsorienterede samarbejde mellem journalister og unge med den innovative tilgang til at nå unge med nyheder og samtidig lære af de unges måde at bruge medierne på.