Vedligehold af radio-sendenettet kan give sort skærm og radiotavshed i Nordjylland

Af hensyn til flysikkerheden skal såkaldte hindringslys i sendemaster udskiftes. Fra den 17. -19. maj samt 23. maj kan antenne-tv samt FM- og DAB-radioer, der modtager signal fra Tolne-senderen opleve signaludfald.

Fra tirsdag den 17. maj til torsdag den 19. maj og mandag den 23. maj er det Tolne-senderen ved Aalborg, der vedligeholdes. Det betyder, at der i perioder lukkes for radio- og tv-signalet.

Hindringslys er sikkerhedslys, der sidder i radio-sendemaster, som er over 100 meter høje, så fly kan se masterne og undgå at flyve ind i dem. De nuværende hindringslys har siddet der i cirka 30 år og er begyndt at have driftsmæssige udfordringer.

Derfor har Trafikstyrelsen, som har ansvaret for hindringslysene bestilt Cibicom, som ejer sendemasterne og drifter DR’s radiosendenet, til at udskifte lysene i 9 radiosendemaster placeret rundt om i hele landet. Der arbejdes på én mast af gangen, og mens arbejdet pågår, kan antenne-tv samt FM- og DAB-radioer miste signalet.

Fra den 17. - 19. maj samt 23. maj er det Tolne-senderen i Nordjylland, der vedligeholdes. Det betyder, at der i perioder lukkes for radio- og tv-signalet.

Det vil berøre antenne-tv samt FM-dækningen i den øverste del af Nordjylland – herunder, Hjørring, Frederikshavn, Hirtshals og Skagen. DAB-dækningen vil også blive berørt omkring Tolne.

Du kan stadig høre radio og se tv

Bliver FM-radioen tavs, anbefales det i stedet at lytte til radio via DAB eller dr.dk/lyd. Du kan også downloade DRs radio app DR LYD.

Har man ikke mulighed for at lytte til digital radio, så kan man forsøge at modtage fra FM-senderne i Aalborg eller Thisted. Radioen skal i så fald tunes ind på følgende frekvenser:

Dagene op til udskiftningen udsendes spots på DR’s flader, som indeholder information om, hvem der vil blive berørt samt henvisning til DR Lyd for fortsat at kunne lytte med.

Udover spots i radioen kan man hele tiden få information på tekst-tv side 745 samt på dr.dk/hjælp

I tilfælde af behov for at udsende meddelelser af beredskabsmæssig karakter, afbrydes arbejdet på masten, og i løbet af ganske kort tid vil signalet igen være tilbage.