’Vi skal vise livet, som de unge oplever det - ikke som andre gerne vil have, det er’

Der har været fokus på en række DR3-programmer på det seneste. Malene Birkebæk, der er chef for børn, unge og nyudvikling i DR Medier, fortæller om tankerne bag her.

- Vi skal og kan ikke ramme alle i alle programmer. På DR3 skal unge føle sig imødekommet og spejlet, men der vil altid være nogen – uanset hvad emnet er, som ikke kan genkende sig selv i programmerne, siger Malene Birkebæk, der er chef for børn, unge og nyudvikling i DR Medier. (Foto: Agnete Schlichtkrull)

I den seneste tid har der været der været fokus på en stribe af DR3’s nyeste programmer i debatter og anmeldelser, for eksempel programserierne ’Matchet på Mælkevejen’, ’Se på mig’ og ’Våde veninder’.

En af dem, der selvfølgelig har læst med og lyttet, er Malene Birkebæk, der er chef for området ’Børn, unge og nyudvikling’ i DR Medier. Hende har vi sat stævne for at høre, hvad der er er oplagte emner at kaste sig over for DR3, og som samtidig interesserer målgruppen, der er de 15-25-årige.

På mange måder kommer det slet ikke bag på Malene Birkebæk, at nogle får DR3’s programmer ’galt i halsen’ eller ikke føler, de kan genkende sig selv i dem.

- På DR3 tager vi altid udgangspunkt i det at være ung i Danmark. Unges virkelighed har alle dage været både for lidt og for meget for andre generationer. Det er i den unge generation, at man er nysgerrig og søgende, og sådan har det været nærmest altid, tror jeg. Lægger man dertil, at de unges virkelighed i dag har en digital dimension, der både kan accelerere og forstærke tendenser, kan det nogle gange være stærkt udfordrende at se på – ikke bare for de ældre generationer, men også for de unge, der ikke kan genkende deres egen hverdag i det, siger Malene Birkebæk.

Unge er med inde over

I fasen, hvor programmerne bliver til, arbejder DR3’s medarbejdere blandt andet med at få indsigt i målgruppens interesser og ønsker gennem et unge-panel. Samtidig er et unge-korps med til at give deres uforbeholdne mening om, hvorvidt DR3 for eksempel har ramt det rette sprog eller den rette vinkling i forhold til målgruppen. Hele det arbejde skal efter planen udbygges endnu mere i den kommende tid.

- Selvfølgelig fylder sex, dating og kærlighed noget i DR3’s programudbud, fordi det fylder meget for målgruppen. Men fra vores arbejde og snakke med de unge ved vi også, at meget andet optager dem. Det kan være deres digitale liv på sociale medier, venskaber, hvem eller hvad man skal være, eller hvordan et sabbatår skal tilbringes. Det beskæftiger DR3 sig også med - selv om det måske sjældent får helt så meget opmærksomhed fra andre medier som de første emner. De fylder for øvrigt også langt mest i programudbuddet, siger Malene Birkebæk.

Noget, der for dog fik en del opmærksomhed, var da Folketinget vedtog en lov om digitale krænkelser – ikke mindst oven på at DR3-serien ’100 falske forelskelser’ rejste debatten om manglende lovgivning og fortalte historien om, hvordan Malte Prehn gennem næsten 10 år fik misbrugt sine billeder på sociale medier.

Svær gruppe at fange

Malene Birkebæk medgiver gerne, at de 15-25-årige er en svær gruppe ’at indfange’.

- Ingen overhovedet i den aldersklasse har vaner som tidligere generationer, hvor mange startede med at trykke på 1’eren på fjernbetjeningen, når de ville se noget. Var der så ikke noget der, gik de videre til 2’eren. I dag er vi dybest set i kamp med hele verden om deres gunst, og vælger de unge ikke DR3, finder de nok noget på YouTube eller en anden streamingtjeneste. Jeg synes, at DR3’s store privilegium er, at vi får lov til at tage udgangspunkt og fokusere præcis på ungelivet i Danmark. Derfor skal vi også holde os tæt på de unge og deres liv – og ikke bare beskrive det, som ’de voksne’ gerne vil have det. Så laver vi jo dybest set indhold, som ingen vil have, og så kan man for alvor diskutere DR3’s berettigelse, mener Malene Birkebæk.

For hende er ét af succeskriterierne, at DR3 hen over året har noget, der tiltaler enhver ung i Danmark i målgruppen. At udbuddet er alsidigt.

Alle skal ikke rammes med alt

- Men vi skal og kan ikke ramme alle i alle programmer. På DR3 skal unge føle sig imødekommet og spejlet, men der vil altid være nogen – uanset hvad emnet er, som ikke kan genkende sig selv i programmerne. Men derfor kan det jo godt være relevant at tage fat på eller vise en tendens i visse kredse lige nu, mener Malene Birkebæk.

Om sommerens aktuelle debat siger hun:

- Det er altid en balancegang i forhold til, hvordan vi fortæller historien. Men DR’s ambition med ikke mindst ’Våde veninder’ og ’Se på mig’ har været at skildre, hvad der sker med ens grænser, når man arbejder i et krydsfelt og blander sex, penge og sociale medier. Det er et relativt nyt fænomen, og det synes jeg er en oplagt ting at kaste sig over for en public service-station. Vi lever i en verden, hvor OnlyFans findes, og hvor visse unge ernærer sig ved at dele deres intime liv. Skulle vi lade være med at omtale noget, der findes derude, fordi det er grænseoverskridende for nogen? Det synes jeg bestemt ikke, siger Malene Birkebæk.

Bliver forberedt på at medvirke

DR3 skildrer svære og tabubelagte emner, og derfor er der også i høj grad fokus på at tage hånd om de medvirkende, der stiller sig frem.

- Det er altid godt at blive mindet om det og at få spørgsmålet, om vi gør det godt nok. Vi har rådgivere med inde over, som prøver at forberede de medvirkende på, hvad der sker, når de bliver eksponerede, som man gør ved at være med i et program, blive delt på sociale medier og i trailere eller er genstand for anmeldere. Vi gør rigtig meget ud af at passe på de medvirkende og på for eksempel at have fagfolk med inde over at vurdere sagen, hvis de for eksempel har en diagnose. Nogle mener, vi slet ikke burde eksponere dem, men man kan også vende den om og sige: Skal man ikke også have lov til at fortælle sin historie, selv om man har en diagnose? Ellers lader vi jo den gruppe helt ude, og helt generelt synes jeg, man skal passe på med at gøre de medvirkende til ofre, hvis de ikke ser sig selv som sådan. Der er rigtig mange overvejelser i det her, og som mennesker kan vi selvfølgelig lave fejl. Men at sige vi alene bare kører løs for lave godt fjernsyn, er i hvert fald forkert, siger Malene Birkebæk. Hun fremhæver samtidig, at DR har årelang erfaring med sårbare medvirkende i programmer.

Drama, biler og identitet

På spørgsmålet om, hvad DR3 har på vej i den kommende tid lyder meldingen fra chefen for børn, unge og nyudvikling, at der både er interessante nye produktioner på vej og også et gensyn med stærke karakterer.

DR3 har netop haft premiere på en helt ny serie, ’Fredløs’, som er blevet taget rigtig godt imod, og der er mere ny, dansk fiktion på vej. Også en ny sæson af dramaserien ’Doggystyle’.

DR3 fortsætter også med at følge Jalal fra DR3-serien ’Macho’, der er transkønnet, muslim og som gerne vil skabe sin egen familie, ligesom der kommer en ny sæson af programserien ’Frigear’. Det er et gensyn med drengene fra Nyborg, der er stolte af at kalde sig selv for ’brian’er’. DR3 følger deres fællesskab, glæder og sorger - alt sammen fra indersiden af deres biler.

- Der kommer blandt andet også en ny sæson af ’Pludselig boede jeg hos Sussi og Leo’, hvor vi igen følger Lukas, der stadig bor hos sangerparret Sussi og Leo. Men hvor det i sidste sæson var Lukas, der fik hjælp af det kendte par, er det i denne sæson omvendt. Efter blandt andet en svær coronaperiode er det Lukas, der skal træde til. Så også i den næste tid kommer DR3 godt rundt i, hvordan det er at være ung i Danmark, og sikkert også med programmer, der vil skabe debat. Noget, vi hilser velkomment, for hvis vores indhold ikke giver anledning til samtale, så er det også et problem, mener Malene Birkebæk.

Facebook
Twitter