VIDEO: DR har over en million rekvisitter - kom med i afdelingen med lidt af hvert

Mød Andreas Kongen Møller, som har arbejdet i DR Rekvisitten siden 2009, og som har styr på, hvor alting er.

DR Rekvisitten er et legendarisk sted med et utal at kendte rekvisitter fra de største DR-programmer samt møbler helt tilbage fra 1600-tallet.

Faktisk er der i alt over en million rekvisitter. Og alligevel ved rekvisitørerne, hvor alting er. Hver en ting har nemlig en fast plads, og det er derfor vanvittigt vigtigt, at rekvisitterne bliver stillet tilbage på det rigtige sted.

Her i videoen kan du møde Andreas Kongen Møller, som har arbejdet i DR Rekvisitten siden 2009. Han elsker at finde, fikse og bygge rekvisitterne selv. Og så synes han, at der er alt for lidt plads på rekvisitlageret, selvom man har fem forskellige rum med rigtig mange kvadratmeter og endnu flere kvadrathyldemeter.