VIDEO: Karrierekanonen har skudt tre nye vindere ud

Katinka, Klub 27 og Nick Sway blev årets vindere af Karrierekanonen. Udover at blive spillet på P3 og P6 BEAT, kan de nu også se frem til en stribe koncerter og et skræddersyet talentudviklingsforløb.

Tidligere er navne som Marie Key, Magtens Korridorer og The Minds of 99 blevet skudt ud af Karrierekanonen, og nu har affyringsrampen for fremadstormende rytmiske musiknavne skudt igen.

Efter at de otte finalister i Karrierekanonen 2015 tirsdag aften gav den maksimalt gas på scenen på Smukfest i Skanderborg, kunne programmet ’Smag på P3’ onsdag eftermiddag afsløre, hvem de tre vindere var i talentudviklingskonkurrencen, som DR har holdt siden 2002, og som nu bliver afviklet i et samarbejde mellem Bandakademiet, Smukfest, P3 og P6 BEAT. De tre vindere i år blev Nick Sway, Klub 27 og Katinka.

Nick Sway er en ung fyr, der allerede som 18-årig har den britiske britisk singer-songwriter-tradition under huden, og ifølge dommerne var det hans charme og sangskrivning, der brændte så meget igennem, at han blev vinder.

”Sjældent har jeg oplevet en sangerinde, der allerede fra første tone kravlede ind under huden på mig. Katinka er så meget tilstede, at publikum bliver draget 200 procent ind i hendes univers,” siger P6 BEAT-værten, der synes, det er unikt, fordi man som fremadstormende musiker ikke kan forvente, at publikum kan ens tekster på forhånd.

Udover at lytterne nu kan forvente at blive mere spillet på P3 og P6 BEAT, kan de også se frem til et skræddersyet talentudviklingsforløb hos Bandakademiet og deres egen koncert på Smukfest i Skanderborg næste år. Samtidig kan de også alle opleves på Offspring Festivalen i Tivoli i København den 4. og 5. september.

Facebook
Twitter