VIDEO: ’Muldvarpen’ om Nordkorea er den hurtigst sælgende dokumentar i DR’s historie

Der er stor udenlandsk interesse for Mads Brüggers Nordkorea-dokumentarserie, som DR havde premiere på i oktober sidste år. Hør mere om det i videoen og teksten her.

Dokumentaren ’Muldvarpen’ om Nordkorea, som havde premiere på DR1 og DRTV i oktober 2020, hitter stort i udlandet.

Foruden Japan, Tyskland og Frankrig er filmen blandt andet blevet solgt til Østrig, Schweiz, Island, Holland, Tjekkiet, Kroatien, Israel, Spanien, Polen og hele Balkan. Det har resulteret i, at det er blevet den hurtigst sælgende dokumentar i DR’s historie.

Efter 10 års undercover-operation kunne verden for første gang på TV se, hvordan det nordkoreanske regime aktivt forsøger at bryde FN’s sanktioner mod landet. Styret af dokumentarist Mads Brügger, hvirvles ’Muldvarpen’ ind i hemmelige planer om oliesmugling, narkotika og højteknologiske våbensystemer. Du kan møde dem begge i videoen ovenfor her.

Spændt på indvirkning

- Jeg er utrolig glad for modtagelsen af ’Muldvarpen’. Men det, jeg virkelig ser frem til, er dokumentarens indvirkning i Japan, Sydkorea og USA, der er de største modstandere af Nordkorea, siger Mads Brügger.

DR-dokumentaren ’Muldvarpen – Undercover i Nordkorea’ er produceret af Piraya Film og Wingman Media, og er et skandinavisk-britisk public service-samarbejde mellem DR, norske NRK, svenske SVT og BBC i Storbritannien.

‘Muldvarpen – Undercover i Nordkorea’ kan ses på DRTV her

Hør ’Muldvarpen’ som radioserie og podcast på DR Lyd her

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter