Vinder af Ph.d Cup 2018: Kemi sender sædceller på afveje

Anders Rehfeld fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet var bedst til at forklare sin forskning ved årets Ph.d. Cup.

Anders Rehfeld ph.d. fra Københavns Universitet vandt den sjette udgave af Ph.d. Cup med sin forskning om kemikaliers indvirkning på sædcellers retningssans. Med prisen følger 30.000 kroner fra Lundbeckfonden (Foto: Agnete Schlichtkrull)

Barnløshed kan være et resultat af, at kommunikationen mellem ægceller og sædceller bliver påvirket af kemikalier i vores hverdag. Sædcellerne kan så at sige blive sendt på afveje på deres rejse frem til æggelederen.

Forskningen i stoffet progesteron, der skal hjælpe sædcellen på rette vej, men som også påvirkes af kemikalier, stammer fra Anders Rehfelds ph.d.-projekt. Ved årets Ph.d. Cup var forskeren fra Københavns Universitet den bedste blandt de fem finalister til at formidle sin viden på tv og overfor et publikum og dommerpanel.

De fire øvrige finalisters forskningsresultater var inden for så forskellige områder som askeskyer fra den islandske vulkan Katla, høretests i de danske høreklinikker, historisk fodtøj fra udgravninger i København og screening af udsatte familier.

Formidle banebrydende forskning

Det er sjette gang, at DR i samarbejde med Dagbladet Information og Lundbeckfonden inviterer unge forskere til at dyste på forskningsformidling ved den årlige Ph.d. Cup, efter at de i tre år har brudt barrierer og fundet nye veje i deres ph.d.-projekt.

Med Ph.D. Cup er der skabt en formidling af forskningen på forskningens præmisser, men som samtidig gør den tilgængelig og forståelig for flere.

Anne-Marie Dohm, direktør i DR Danmark

Ifølge direktøren i DR Danmark, Anne-Marie Dohm, er det vigtigere end nogensinde, at Ph.D. Cup er med til at sætte fokus på videnskabsformidlingen.

”Der har været en debat om, at forskningens resultater og potentiale bliver overdrevet i forsøget på at gøre den populær og tiltrække sig opmærksomhed. Med Ph.D. Cup er der skabt en formidling af forskningen på forskningens præmisser, men som samtidig gør den tilgængelig og forståelig for flere. Det skal der til, hvis vi fortsat skal inspirere og gøre både børn og unge nysgerrige på selv at forske og bidrage til samfundet med viden på et højt niveau,” siger Anne-Marie Dohm.

DR har gjort 2018 til videnskabens år med et tværgående tema ’Viden skaber os’. Derfor er der også i år endnu større grund til at hylder de forskere, som både er i stand til at bedrive banebrydende forskning og formidle den, så den fremstår relevant og fascinerende, mener Anne-Marie Dohm.

Større omtale og udbredelse til forskningen

For Lundbeckfonden, der er blandt initiativtagerne til Ph.d. Cup, er kåringen blevet en vigtig tradition inden for forskningsformidling og hyldest til de unge forskere.

”De unge forskere udfordres i formidling af deres egen viden, og får bygget bro mellem deres forskningen og de, der gerne vil vide mere om den,” siger professor Thomas Sinkjær, forskningsdirektør i Lundbeckfonden.

Ved Ph.D Cup 2018 bestod dommerpanelet af professor og institutleder Maja Horst fra Københavns Universitet, professor og forfatter Vincent Hendricks fra Københavns Universitet og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind. Hjerneforsker og radiovært Peter Lund Madsen var aftenens vært.

Ph.d. Cup 2018 sendes på DR2 fredag den 27. april klokken 21.30, men kan allerede nu ses på DRTV på dr.dk.

De fem finalister ved årets Ph.D. Cup:

Anders Rehfeld: Sædceller på afveje

Anders Rehfeld forsker i, hvordan kemikalier i dagligdagen påvirker chancer for befrugtning – mere konkret kommunikationen mellem ægceller og sædceller. Det er blandt andet kemikalier i solcreme, konserveringsmidler, pesticider og sødestoffer der er blevet testet, og det viser sig, at mere end en tredjedel af de undersøgte kemikalier kan efterligne kønshormonet, progesteron, der fungerer ligesom en GPS for sædcellerne. Efterlignelsen af progesteron, kan lede sædcellerne på afveje på deres rejse helt frem til æggelederen og resultere i barnløshed.

Forskningens mål er at være med til at ændre praksis, hvorved nye kemikalier godkendes til brug, så man inddrager effekterne på sædceller. Ligeledes en gennemtest af kemikalier, der allerede er i brug.

Ellen Raben Pedersen: Hva’ siger du?

Ellen Raben Pedersen forsker i at evaluere og forbedre høretests, der bruges i de danske høreklinikker. De nuværende tests undersøges for deres troværdighed ved at se på tre faktorer: deres reproducerbarhed, sensitivitet overfor forskellige høreevner og validitet. Ph.d.-projektet bidrager med viden om hvor stor forskellen, som minimum, skal være mellem to testresultater for, at en patients hørelse har ændret sig. Ligeledes bidrager forskningen med viden om træningseffekten, som er et udtryk for at testpersoner bliver bekendte med testen og derved klarer sig bedre - dette er vigtigt at være bekendt med, så tests ikke fejlfortolkes.

Forbedrede høretests vil formentlig have en gavnlig effekt på det nuværende produktionstab på 2,7 milliarder kroner, der er årligt alene for de 50-65-årige i forbindelse med høreproblemer.

Johanne Schmith: Den islandske vulkantrussel

Johanne Schmith forsker i den islandske vulkan Katla og de store askeskyer, som den sendte ned over Nordeuropa for nogle hundrede år siden. Udbruddene i 1755 og 1625 var de største fra Katla i Islands cirka 1100-årige historie og forskningen viser at Katla er farligere end hidtil antaget. Ved vulkanudbrud følger man ofte et forsigtighedsprincip, for blandt andet at undgå flykatastrofer, og dette kan betyde millioner af kroner i tabt fortjeneste. Et af hovedformålene med ph.d.-projektet er at lave mere nøjagtige modeller til at beregne dette forsigtighedsprincip ud fra, og dette kræver en række startparametre, der ikke hidtil har været mulige at få: størrelsen på askekornene, højden på askeskyen, og mængden af materiale der udspyes pr. tidsenhed. Ved hjælp af en større statistisk model blev parametrene fastlagt.

Forskningen kan være med til at forberede omverdenen på Katlas næste store udbrud ved hjælp af disse nye modeller og startparametre.

Vivi Lena Andersen: I vores forfædres sko – og hvad vi kan lære af dem

Vivi Lena Andersen forsker i vores forfædres sko fra udgravninger på Rådhuspladsen, Kongens Nytorv og Krøyers Plads. 7025 hele eller dele af sko er blevet nærstuderet og viser skoudviklingen fra perioden 1300 til 1800. Forskningen inkluderer både naturvidenskabelige analyser, eksperimenterende samarbejder og tests med håndskomagere, fodterapeuter, kiruger og reenactors. Resultaterne viser hvordan skoen har udviklet sig fra at være beskyttelsesværn til at være direkte skadelig for fødderne, og overgangen til en smal, spids, højhælet og stiv sko forklarer hvorfor hyppigheden af fodlidelser som knyster og hammertæer steg fra 1600 og frem.

Forskningsresultaterne skal give bedre forståelse af fortidens normer og derved også blive klogere på os selv og vores egen tid. Forhåbentligt også være med til at påvirke hvordan morgendagens sko bliver designet, fremstillet og brugt.

Iben Charlotte Aamann: Forebyggelse virker stik mod hensigten

Iben Charlotte Aamann forsker i forældreskab og konsekvenserne af, at sundhed har fået status som en ideologi. Det etnografiske studie af forældre til nystartede skolebørn på tre skoler viser, at den udelukkende brug af KRAM-faktoren (kost, rygning, alkohol og motion) ved indskolingssamtaler, der bruges til at screene for udsatte familier, skaber stor ulighed i værdifølelsen hos de givne forældre. Det forebyggende arbejde bidrager til yderligere marginalisering og mistrivsel for de familier, der faktisk har brug for en hjælpende hånd. Studiet viser at KRAM-konceptet ikke formår at få andre betydningsfulde faktorer med i spil, når forældres evner til at træffe sunde valg vurderes.

Forskningen sætter spørgsmål ved det forebyggende arbejde, der den dag i dag laves og udelukkende bygger på KRAM-faktorerne samt at diskutere socialklasse på et samfundsstrukturelt niveau.

Nyhedsbrev OM DR

Nyhedsbrevet 'DR om DR' udkommer hver torsdag med nyheder, baggrund og serviceoplysninger fra DRs egen verden.

Vis alle nyhedsbreve