Virker DRs oplæste undertekster?

Kan man se ’Borgen’ eller følge med i nyhederne, selvom man er blind eller ikke kan læse? Lisbet Kvistholm Thrane kender svaret.

Lisbet Kvistholm Thrane havde igennem 10 måneder sin daglige gang i DR Byen, da hun skrev sit speciale om oplæste undertekster. (Foto: Ida Gundersen)

Op imod en million danskere misser underteksterne, når de ser tv. Det kan skyldes, at de er blinde eller svagtseende, ordblinde eller udlændige og dermed svage i det danske skriftsprog. Derfor kan man tune ind på DR1 Syn, hvor der bliver vist det samme som på DR1, men hvor alt udenlandsk, der bliver undertekstet, bliver læst op af en kvindelig robotstemme kaldet en talesyntese.

 

Men virker talesyntesen nu også, som den skal? Tidligere kandidatstuderende i digital design og kommunikation ved IT Universitetet, ITU, Lisbet Kvistholm Thrane har brugt 10 måneder af sit liv på at gå robotstemmen efter i sømmene. Det færdige produkt blev til hendes speciale, som hun afleverede i sommer. For opgaven med det ret specifikke emne fik hun et 12-tal, og nu kan hun kalde sig cand.it.

DRs tilgængelighedsredaktør Heidi Sivebæk havde svært ved at tro sine egne ører, da hun blev kontaktet af Lisbet Kvistholm Thrane, der viste interesse for underteksterne.

DR tog imod med kyshånd

”Min første tanke var: Hun skriver vel ikke speciale alene om DRs oplæste undertekster? Det gjorde hun så. Det er for fedt, at der er nogen, som viser interesse for et emne, man selv har brugt så meget tid på,” siger Heidi Sivebæk.

På ITU specialiserede Lisbet Thrane sig i brugercentreret design og tilgængelighed for handicappede og brugere med særlige behov. Inden ITU læste hun fransk erhvervssprog på CBS, hvor interessen for sprog, oversættelse og kommunikation blev vakt.

”Jeg blev interesseret i, hvordan man øger brugervenligheden på forskellige platforme for folk med særlige behov. Oplæste undertekster er blandt andet interessante, fordi de har så stor en målgruppe,” siger Lisbet Thrane.

Heidi Sivebæk gav hende straks grønt lys til at kaste sig over projektet. Hun fandt 16 testpersoner, som er i målgruppen for DR1 Syn og analyserede, hvilke problemer brugerne stødte på, når de skulle se henholdsvis nyheder og fiktion med oplæste undertekster.

Nyhederne var i top

Konklusionen lød blandt andet:

”Nyhederne viste sig at være meget velfungerende. Fiktion fungerede knapt så godt. Hvis flere engelsktalende snakker i munden på hinanden, kan det være meget svært at adskille dem fra hinanden med talesyntesen,” siger Lisbet Thrane.

Heidi Sivebæk fik adgang til Lisbet Thrane indsamlede materiale under forløbet.

”Vi er forpligtede til at kvalitetsteste DR1 Syn, så det er fantastisk, at vi dels kan blive sparet for en masse arbejde og dels få adgang til det luksusprodukt, som Lisbet har fremstillet.”

Lisbet Thranes konklusioner matchede Heidi Sivebæks, og det går godt i tråd med, at DR2, som er meget nyhedspræget, også får en robotkvinde til at læse underteksterne op inden for nærmeste fremtid.

”Hvis Lisbet var nået frem til, at talesyntesen fungerede bedre på fiktion end på nyhedsudsendelser, kunne vi måske tage op til overvejelse, om det er en god idé at lave oplæste undertekster på DR2. Nu er vi blevet bekræftet i, at vi er på rette vej,” siger Heidi Sivebæk, der dog pointerer, at det i sidste ende er kulturministeriets beslutning, hvor talesyntesen skal fungere.

Lisbet Thrane er færdig med at kigge på undertekster for denne gang. Næste mål er at finde et job:

”Det var rigtig tilfredsstillende at arbejde med tilgængelighed for folk med særlige behov, fordi det, man finder ud af, kan have så stor betydning for andre mennesker,” siger Lisbet Thrane, der ønsker sig et job i den boldgade.

Facebook
Twitter