DR K ser på den danske overklasse gennem 300 år

28. juni kl. 20.00 på DR K: ’Grever, godsejere & gullaschbaroner’ er en ny serie i seks dele på DR K. Det er en fortælling om dansk overklasse i 300 år

Det første afsnit af den nye serie handler om aristokraten Jørgen greve Scheel. (Foto: Historieselskabet © Type 2)

Det handler om magt og pragt. Og det handler om ufattelige privilegier, hemmeligheder og meget stærke traditioner og værdier.

I den nye serie 'Grever, godsejere og gullaschbaroner' fortæller DR K overklassens historie gennem 300 år i Danmark. Fra dengang kongen og adelen suverænt og synligt styrede hele riget til nu, hvor eliten er langt mere usynlig, men måske ikke så meget mindre betydningsfuld…?

DR K's tidligere serie ‘Ludere, lommetyve & lirekassemænd’ foregik på bunden af samfundet, men i denne serie befinder man sig i den absolutte top af hierarkiet, blandt den ene procent. Vores hovedpersoner er aristokrater, godsejere, finansfyrster, gullaschbaroner, fabrikanter og købmænd. Og det er mænd. Rige mænd. Rige heteroseksuelle mænd. Med kors, bånd og stjerner på!

DR K fortæller om magten gennem tiderne og kaster – med hjælp fra førende forskere og forfattere – et kærligt og kritisk blik på den danske elite og trænger ind i dens verden. Man afdækker de traditioner, værdier, leveregler, der har hersket i flere hundrede år, helt tilbage fra enevælden, og som har større indflydelse på os normaldanskere liv anno 2016, end man umiddelbart skulle tro. Og vi besøger de herregårde, slotte, villaer, luksusetablissementer, boligkvarterer, hvor de rige bor og færdes.

Programmerne begynder fortællingen i 1700 tallet, hvor adelen brugte oceaner af kræfter og penge på at vise omverdenen – og kongen – hvor vigtig, man var. Derfra rejser man videre op i 1800-tallet, hvor en ny slags overklasse opstår i kølvandet på industrialiseringen, og DR K slutter i vore dage, hvor der ifølge forskere er to slags rige i Danmark: Den økonomiske overklasse og den ’rigtige’ overklasse.

I alt 47 familier er i besiddelse af så meget magt og så store formuer, at nogle mener, at det reelt er dem, der styrer landet. I modsætning til på enevældens tid er diskretion en æressag, og sociologen Mai Heide Ottosen, som i sin forskning har sammenlignet Hellerup og Herlev, siger: ’Der hersker en selvforståelse af, at man er aflukket fra de almindeliges verden.’ De rige følger nogle helt bestemte koder; et uudtalt moralkodeks og et sindrigt system, som ingen forbryder sig imod. De få undtagelser, der bekræfter reglen, udstødes af fælleskabet – det fælleskab, hvor tilknytningen til kongehuset er af ligeså afgørende betydning, som det var for en greve i 1700-tallet.

Den første hovedperson i programmet den 28. juni er aristokraten Jørgen greve Scheel. Fra herregården Gammel Estrup tronede han over et lille kongerige med over 500 kvadratkilometer land. Hvilket svarer til to procent af Jyllands jord..

Greven brugte oceaner af kræfter og penge på at vise omverdenen – og kongen – hvor vigtig han var. Og var den første af sin slægt, der efterlod sig mindre end han havde arvet.

’Grever, godsejere og gullaschbaroner’ er tilrettelagt af Liv Thomsen, Charlotte Lønstrup og Sarah von Essen.

Facebook
Twitter