Kald mig bare brun

27. april kl. 21.45 på DR K: I en ny serie undersøger Anna Neye, hvordan brune danskeres liv har taget sig ud fra 1600-tallet og frem til i dag.

Skuespilleren og manuskriptforfatteren Anna Neye er født og opvokset i Danmark og har spist stegt flæsk og persillesovs hele sit liv, meeen der er bare en lille bitte ting. Hun er brun. (Foto: Framegrab © Type 2)

Skuespilleren og manuskriptforfatteren Anna Neye vil undersøge, hvordan brune danskere er blevet portrætteret og benævnt gennem tiden. Anna Neye er født og opvokset i Danmark og har spist stegt flæsk og persillesovs hele sit liv, meeen der er bare en lille bitte ting. Hun er brun. Hun har dog altid fået af vide af sin hvide danske mor, at hudfarve intet betyder i Danmark. Men hvis det virkelig forholder sig sådan, hvorfor diskuterer vi så stadig, om folk har ret til at kalde sådan én som hende for ’neger’?

En personlig gennemgang af brune danskeres liv gennem tiden

I serien ’Kald mig bare brun’, der får premiere på DR K onsdag den 27. april kl. 21.45 undersøger Anna Neye i tre afsnit, hvordan brune danskeres liv har taget sig ud fra 1600-tallet og frem til i dag. Og det er en meget personlig mission, som Anne Neye er taget på. Da hun var barn havde hun selv et ønske om at være hvid. Og hun oplevede, at hun blev behandlet anderledes end de hvide danske børn. Blandt andet blev hun ofte betegnet som ’neger’. En betegnelse, som hun ikke bryder sig ret meget om. Hun vil hellere kaldes ’brun’:

- Det er vigtigt for ens tilhørsforhold at man kan se sig selv afspejlet i den verden man lever i. I Danmarkshistorien forekommer vi brune danskere oftest som en fodnote, hvis vi overhovedet er her. Det er besynderligt - ikke mindst i betragtning af at Danmark i 250 år var verdens 7. største kolonimagt med stor aktivitet på den vestafrikanske kyst og i dansk Vestindien. Var disse afrikanere eller efterkommere af afrikanere så ikke danske, når de nu levede under dansk flag? Kan det virkelig være rigtigt at der ikke var brune danskere i Danmark i hele den periode? Det er spørgsmål som disse, som jeg søger svar på i serien, siger Anna Neye.

Brune danskere fylder ikke meget i historiebøgerne

Ordet ’neger’ begyndte for alvor at figurere i det danske sprog, da Danmark fra 1672 erhvervede sig de tre øer Skt. Thomas, Skt Croix og Skt Jan i Caribien og Danmark blev en stor kolonimagt med en massiv import af afrikanske slaver. Meget af Danmarks velstand blev grundlagt via handel med kolonialvarer som sukker og rom og også slavehandlen betød tidligere meget for Danmarks økonomi.

Men fortællingen om de brune danskere fylder ikke meget i de danske historiebøger. Anna Neye ønsker at fortælle den historie, og graver frem, at der allerede i 1700-tallet var sorte danskere i København blandt andet degnen Frederik Svane. Men der, hvor der var flest sorte danskere var naturligvis på de danske kolonier i Caribien Skt. Thomas, Skt Croix og Skt Jan.

Fra slaver på de danske koloniøer til menneskeudstillinger i Zoo

Anna rejser til de tidligere danske koloniøer, og oplever under hvilke forhold de har levet som danske slaver. I kolonitiden blev de brune danske slaver set som undermennesker, som koloniherrerne havde ret til at bestemme over.

Senere i serien rejser Anna Neye lidt længere op i tiden. Hun tager til Zoologisk Have i København, fordi det var dér, der i 1905 var en udstilling af mennesker fra de danske kolonier, bl.a. to brune børn fra de dansk vestindiske øer. Hun taler med Anne Folke Henningsen, som har skrevet en bog om menneskeudstillingerne, og forklarer, at de dengang var en del af den danske folkoplysning.

’Vejrnegeren’ og ’negerkongen’ i Pippi Langstrømpe

Hun besøger også den tidligere vejrvært Maria Hørby, som var den første brune tv-vært i Danmark, og som blev kaldt ’vejrnegeren’. Hun dykker dybere ned i den berømte amerikanske dukketest, som viser, at hvis børn bliver bedt om at vælge mellem en hvid og en brun dukke, så vil de altovervejende vælge den hvide. Anna prøver at finde ud af hvorfor?

I det sidste program undersøger Anna Neye om det er ok stadig at bruge ordet ’neger’. Hun spørger kendte og ukendte brune danskere, som har forskellige holdninger til, om de selv ønsker at blive betegnet som neger.

Men Jørgen Schack fra Dansk Sprognævn mener ikke, at man i dag bør bruge ordet. I Sverige er de mere radikale i deres syn på ordet ’neger’. Blandt andet hedder ’negerkongen’ i Pippi Langstrømpe nu ’Sydhavskongen’. Anna Neye besøger Astrid Lindgrens datter Karin Nyman, som først mente, at man ikke måtte rette i hendes mors værker, men nu har ændret holdning.

’Kald mig bare brun’: Onsdag den 27. april klokken 21.45 og de følgende to onsdage på DR K

Facebook
Twitter