’Mit Sommerliv’ på DR1 – live fra sommerlandet

1. juli kl. 20.00 på DR1: Fem fredage i juli rykker DR1 ud og sender live fra forskellige steder i Danmark. Sisse Fisker er værten, der tegner et sommerportræt af fem vidt forskellige og kendte danskere.

  • Sisse Fisker er vært, når DR1s helt nye sommerserie – ’Mit Sommerliv’ – får premiere fredag den 1. juli kl. 20.00, og sender live fra det sommerklædte Danmark. (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1)

1 / 6

Sisse Fisker er vært, når DR1s helt nye sommerserie – ’Mit Sommerliv’ – får premiere fredag den 1. juli kl. 20.00, og sender live fra det sommerklædte Danmark. Hver fredag i juli får Sisse besøg af en kendt gæst, der har et særligt forhold til det sted, hvor programmet sender fra.

I løbet af udsendelserne kommer seerne tættere på gæsten og den egn, som gæsten holder af at holde sommer i. Der smages på gæstens yndlings-sommermad, og vi kommer til at høre gæstens tre sommerhits, der opføres af programmets husorkester, som styres med sikker og musikalsk hånd af Ole Kibsgaard og hans ’Brothers in love’.

På Samsø med Pia Kjærsgaard

Første stop for ’Mit Sommerliv’ er skønne Samsø, hvor Pia Kjærsgaard er aftenens gæst hos Sisse Fisker. Vi skal have lækker lokal sommermad, quizze og høre historien bag den kendte Samsøkartoffel. Sisse tager seerne med på besøg hos Pia Kjærsgaards yndlingssteder på øen.

Med komiker Andreas Bo i Præstø

Fredagen efter går turen til smukke Præstø, hvor skuespiller og komiker Andreas Bo ynder at sejle til med sin båd hver sommer. I løbet af aftenen skal vi smage på formidabel mad fra Præstøs Michelinrestaurant Frederiksminde, lytte til dejlig sommermusik fra vores husorkester og så vil Andreas Bo, på hæsblæsende vis, blive testet i sine sejlerdueligheder. Sisse Fisker vil med kyndig hånd guide os gennem en dejlig aften spækket med alt det bedste fra Præstø og gøre os meget klogere på mennesket Andreas Bo og hans sommerliv.

Senere på sommeren besøger Sisse Fisker og ’Mit sommerliv’ en tredjedel af Linie 3, når Andreas Bircow tager imod i Skagen, Annette Heick og hendes mand – kok Jesper Volmer Heick - møder vi på Bornholm, og så slutter vi af i Helsingør med erhvervsleder Stine Bosse.

Lokale borgere og turister inviteres med

Når DR1 sender de fem liveprogrammer fra fem forskellige steder i landet vil de lokale borgere og turister blive budt hjertelig velkommen som publikummer, og få en unik mulighed for at deltage i en regulær folkefest.

Første program af ’Mit Sommerliv’ sendes live fra gadekæret i Nordby på Samsø, og der er grund til at komme i god tid. Kl. 18.00 åbner byen op for en byfest, arrangeret i samarbejde med byens erhvervsliv, foreninger, restaurationer og DR.

Her får det fremmødte publikum til liveudsendelsen rig mulighed for at nyde godt af alt det bedste fra Samsø. Byfesten byder på et stort udvalg af boder med egnsretter, hvor man bl.a. kan bygge sin egen kartoffelmad på ægte Samsø manér. Der vil være livemusik og folkedans og festen fortsætter, når liveudsendelsen slutter kl. 21.00. Forud for liveudsendelsen vil det endvidere være muligt at komme helt tæt på DR

Når ’Mit Sommerliv’ tager til Præstø fredag den 8. juli, er der også opstået en havnefest i programmets kølvand - arrangeret af stærke lokale kræfter, som har sat fællesskabet i fokus. Fra kl. 17.00 vil der være madboder, langborde og livemusik fra diverse lokale kunstnere. Også her fortsætter festen efter liveudsendelsen.

Facebook
Twitter