DR1 Dokumentaren har gennem tre måneder fulgt Ali Izzat, der er født og opvokset i en dansk ghetto. Ali er efterkommer, altså barn af forældre, der er kommet til landet udefra. Han har dansk statsborgerskab, og han har gået i den danske folkeskole. Alligevel føler Ali sig ikke som dansker. Han føler sig ikke hjemme i Danmark, og det samme giver mange af hans venner også udtryk for.
Mange efterkommere med ikke-vestlig baggrund klarer sig godt i Danmark. Men en stor gruppe kæmper med en række problemer, som betyder, at de ikke bliver ordentlig integreret. De får ingen uddannelse, intet arbejde, de havner på overførselsindkomster og de fylder meget i kriminalitetsstatistikken.
Ali tager seerne med ind bag tal og statistikker og giver adgang til en verden, som udgår fra et redskabsskur i Rødovre, hvor han bor bag sin mors rækkehus. I 2006 flyttede familien fra Tåstrupgård – et af Danmarks 25 ghettoområder til Rødovre, hvor Ali i dag bor sammen med sin mor og sine søskende. Ali og hans brødre voksede op i Tåstrupgård, hvor børn og unge blev oplært i at holde politiet ude af bebyggelsen ved at kaste sten efter betjentene.
Ingen danskkundskaber
I hjemmet blev der udelukkende talt tyrkisk til børnene, og det fik konsekvenser, da Ali begyndte i skolen:
”Jeg lærte først at snakke dansk, da jeg startede i folkeskolen, så jeg kunne ikke engang dansk i børnehaven”, fortæller han i dokumentaren.
En undersøgelse fra Aarhus Universitet i 2011 viser, at Alis erfaringer deles af mange. Undersøgelsen fortæller, at halvdelen af danske børn med etnisk baggrund fra ikke-vestlige lande havde så store sprogproblemer ved skolestarten, at de burde få særlig danskundervisning. For etnisk danske elever gjaldt det 15 procent af børnene.
Lillebror er familiens håb
Ali fortæller i dokumentaren om sine tre storebrødre, som aldrig fik taget en uddannelse, og i dag alle står uden arbejde og er helt afhængig af overførselsindkomster. Danmarks Statistik oplyste i 2015, at 27 procent af alle 20-30-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande hverken er i gang med en uddannelse eller et arbejde. For etnisk danske mænd er tallet 16 procent. Og Ali tror ikke på, at fremtiden vil ændre meget på det forhold i hans familie: ”Ingen af mine storebrødre har mulighed for at få et arbejde. Helt seriøst - ingen af dem," siger han. To af Alis brødre var tilknyttet bandegrupperinger. Den ene bror ligger i dag alvorligt kvæstet på hospitalet efter et formodet bandeopgør, og den anden bror sidder i dag fængslet, men har ifølge Ali forladt bandemiljøet. Kriminaliteten har ifølge Ali ødelagt hans familie, og det er en af de væsentligste grunde til, at han i dag vil gøre det yderste for at give sin 10-årige lillebror Yakup de bedste muligheder.
Fra folkeskole til friskole
På grund af forældrenes helbred er det Ali, der står med ansvaret for lillebroren Yakup, som i dokumentaren fortæller, hvordan han blev mobbet i den danske folkeskole og blev kaldt ’perker’. Som en konsekvens af mobningen valgte Ali at flytte sin lillebror til en friskole for to-sprogede børn, hvor der ikke går børn af etnisk dansk oprindelse. Et valg, som har betydet, at mobningen er stoppet.
Yakup er dermed bare en ud af en stor gruppe efterkommere, som vælger folkeskolen fra. I dag går knapt 5.000 elever på friskoler, hvor der næsten udelukkende går børn med anden etnisk baggrund end dansk. Og ifølge undersøgelser er tallet stigende.
Men Alis valg på vegne af sin bror stopper ikke der. Yakup skal kende sin kultur og sin religion, og det fører Ali ud i et valg, som kan være en alvorlig udfordring for integrationen og for Yakups fremtid i det danske samfund.
DR1 Dokumenter – ’Ali og hans brødre’ bliver sendt på DR1 torsdag den 24. november klokken 20.30. Dokumentaren er en del af DR1's integrationstema. Læs mere om temaet her.