På roadtrip med højskolesangbogen

Fra 11. marts kl. 18.03 på P2: Med sangene som kompasnål dykker P2’s nye radio- og podcastserie ’Sangenes Blå Bog’ ned i højskolebevægelsens, fællessangens og det moderne Danmarks historie.

P2-serien ’Sangenes Blå Bog’ sendes som optakt til den store fællessang-event 17. marts: ’Live fra højskolesangbogen’ - 12 timers maraton-fællessang direkte fra Dokk1 i Aarhus, Ryslinge Højskole på Fyn og Vartov i København - og hjem i stuerne. (Foto: Petra Kleis © Type 1)

P2 sender lytterne på et usædvanligt roadtrip gennem højskolesangbogen fra søndag den 11. marts til og med lørdag den 17. marts.

Det sker som optakt til DR K og P2’s hyldest til højskolesangbogen med Danmarks måske største fællessang-event lørdag den 17. marts. Og værterne Susanna Sommer og Karen Secher får nok at gøre, når de sætter højskolesangbogens historie under lup, for på trods af den blå sangbogs store udbredelse, findes der ikke noget samlet værk om højskolesangbogen fra den første udgivelse i 1894 og frem til i dag.

Lytterne kommer med rundt i hele landet på opdagelsesrejsen i sangbogens fortid og nutid. Værterne tager blandt andet på workshop med unge eks-højskoleelever, som vil være sangmissionærer, og søger fællessangens rødder blandt 1700-tallets punchdrikkende klubbrødre, finder nationalidentiteten i sangenes sanselige beskrivelser af landskabet og afdækker de slagsmål om sangene, som hver ny udgave af højskolesangen har affødt.

Om du er 20 år og oppe at ringe over Ingemann, har passeret de 50 og tænker højskolesangbogen som en museumsgenstand eller rundet de 80 og dagligt fløjter klassikere fra den blå sangskat, så er der ny viden og sjove oplevelser at hente, når ’Sangenes Blå Bog’ dykker ned i syv markante årstal for sangbøgernes udgivelse. Undervejs gives også indblik i selve sangskriverprocessen, når musikeren Katinka Bjerregaard og P3’s sangskriver Jonas Gülstorff over de syv programmer skriver en hyldestsang til den blå sangbog.

Grundtvig, fædreland og fællessang

’Sangenes Blå Bog’ begynder i 1844, hvor Danmarks første højskole åbner i Rødding, og en ny bevægelse med udgangspunktet Grundtvigs tanker om sang, poesi og fortællinger breder sig på de markante skoler rundt omkring i landet. Værterne besøger Vallekilde Højskole for at se en af de tidlige sangbøger og tale med forstanderen og det nye hold højskoleelever om, hvad sangen i hverdagen betød og betyder i dag.

I næste afsnit besøger værterne Engelsholms Højskole for at finde ud af, hvordan man kan skabe nye mere eksperimenterende sange til sangbogen. Tredje afsnit zoomer ind på de velkendte fædrelandssange og hvordan de i 1800-tallet blev brugt til at skabe nationalidentitet ved at sætte ord og toner på det danske landskab. Programmet kigger nærmere på, hvordan fædrelandsbegrebet forandrede sig, og den aktuelle skuespiller og dramatiker Zaki Youssef diskuterer den moderne danske folkesjæl i sangskatten i dag.

Fjerde afsnit dykker ned i fællessangens rødder og udvikling gennem 1700- og 1800-tallet. Værterne besøger Lea Wierød, der forsker i fællessang og mener, at fællessangen i dag ikke længere handler om tekstens budskab, men om fællesskabet og den sanselige oplevelse, når man synger sammen.

Fællesskabet og kampen om sangene

Fællesskabet er et gennemgående tema i højskolesangbogen historie, og i femte afsnit fortæller forfatterne Knud Romer og Kirsten Hamann om nogle af de tekster fra højskolesangbogen, som de gerne ville have skrevet. De taler også om, hvordan man overhovedet kan bruge rim og være storladen i 2018. Værterne besøger også Jens Rosendal i Ballum, som er den nulevende skribent, der har flest sange med i højskolesangbogen.

Det sjette afsnit dykker ned i de indædte sangkampe, der har været lige siden 1894, når en ny sangbog udkom, og diskussionerne bølgede om, hvilke sange der skulle med i sangbogen, og hvilke sange der skulle ud. For hvad blev der af romancerne, hvorfor røg de krigeriske vers og hvorfor afspejler højskolesangbogen ikke de sidste 50 års populærmusik?

Seriens sidste afsnit diskuterer nutidens folkelige sang, og hvorfor der ikke længere er nogen, der skriver sange til og om fællesskabet. Der er i dag mere fokus på solister fremfor fællesskaber, og der mangler ifølge højskolemanden Erik Lindsø sange, der kommer med en poetisk kommentar til vores fælles tilværelse og ikke kun handler om individets liv. Erik Grip fortæller om at genfolkeliggøre højskolesangene i 70’erne og 80’erne, og programmet ser på, hvad der kunne være folkelig sang i dag.

De syv programmer bliver sendt hver dag på P2 klokken 18.03 fra den 11.-17. marts, og udkommer også som podcast med samme titel.

VIDSTE DU DET OM HØJSKOLESANGBOGEN?

  • Er en af Danmarks bedst sælgende bøger. Siden første udgave har den solgt tæt på 3 millioner eksemplarer.

  • Seneste udgave (nr. 18. fra 2006) er tæt på at have solgt 400.000 eksemplarer.

  • Første højskolesangbog udkom i 1894 og var primært med Grundtvigs sange. Grundtvig er stadig den tekstforfatter med flest sange i højskolesangbogen.

  • Højskolesangbogen har i alt 572 sange og indeholder både sange, der er 400 år gamle og sange, der er helt nye.

  • Flere nulevende, kendte forfattere og komponister har bidraget med sange til højskolesangbogen, fx Jens Rosendal, Hans Ulrik, Tim Christensen, Martin Brygman, Johannes Møllehave, Kim Larsen og Benny Andersen. Jens Rosendal er den nulevende forfatter, der har flest sange repræsenteret i Højskolesangbogen. Han har bl.a. skrevet en af de mest sungne og folkekære sange: ”Du kom med alt det der var dig”.