Store danske videnskabsfolk – ny sæson af historisk DR K-serie

Biologen og rocksangeren i Magtens Korridorer Johan Olsen ser igen nærmere på seks nye berømte danske forskere og deres store opdagelser, der var med til at ændre vores verden.

  • Lægen Niels Finsen er berømt for en revolutionerende kur med sollys mod den frygtede sygdom hudtuberkulose, der vansirede folks ansigter med sår og betændelser, der kunne ødelægge næsebrusken. (Foto: DR Videnskab © Type 2)
  • Lægen Niels Finsen er berømt for en revolutionerende kur med sollys mod den frygtede sygdom hudtuberkulose, der vansirede folks ansigter med sår og betændelser, der kunne ødelægge næsebrusken. (Foto: DR Videnskab © Type 2)
  • Lægen Niels Finsen er berømt for en revolutionerende kur med sollys mod den frygtede sygdom hudtuberkulose, der vansirede folks ansigter med sår og betændelser, der kunne ødelægge næsebrusken. (Foto: DR Videnskab © Type 2)
  • Naturforskeren Peter W. Lund er berømt for sin opdagelse af sabeltigeren, kæmpedovendyr og andre eksotiske fortidsdyr i brasilianske kalkstenshuler. Han fandt også de første fossiler af fortidsmennesker. (Foto: DR Videnskab © Type 2)
  • Ole Rømer blev verdenskendt som astronomen, der opdagede lysets hastighed som den første ved studier af Jupiters inderste måne. (Foto: DR Videnskab © Type 2)
  • Ole Rømer blev verdenskendt som astronomen, der opdagede lysets hastighed som den første ved studier af Jupiters inderste måne. (Foto: DR Videnskab © Type 2)
1 / 6

De er kendte i smalle videnskabelige kredse, men i seks nye programmer breder DR K nu igen kendskabet ud til seks nye store danske videnskabsfolk: Ole Rømer, Peter W. Lund, Niels Finsen, Peter Panum, Ebba Lund og Willi Dansgaard.

Sammen har de bidraget til fundamentale fremskridt indenfor alt fra fysikkens grundsten, virus til evolutionsteori og fortidens klima.

Biolog, forsker - og forsanger i Magtens Korridorer - Johan Olsen tager seerne med på en fantasifuld rejse i et nyskabende og prisvindende tv-format for at komme tæt på de store genier og en forståelse af, hvad der drev dem. I hvert afsnit møder Johan Olsen de kendte forskere - i form af skuespillere – for at få svar på det, han altid har ønsket at spørge dem om.

"En ting, der kendetegner vores art, er videnskab. Jeg syntes, det er unikt menneskeligt, at man er nysgerrig og vil finde ud af, hvordan verden hænger sammen. Og derfor vil jeg gerne fortælle om de mennesker, der har påvirket vores verden til det samfund, vi ser i dag", siger programmets vært, Johan Olsen.

Programseriens seks store danske videnskabsfolk er:

- Ole Rømer (1664 - 1710). Dansk astronom og ingeniør, som blev verdenskendt for at opdage lysets hastighed. Senere udviklede han temperaturskalaen, som blev fundamentet for det moderne termometer. Blev sendt 9. november og kan ses på dr.dk/tv nu. - Peter W. Lund (1801 - 1880) var naturhistoriker i Brasilien, hvor han opdagede mere end 40 uddøde fortidsdyr som sabeltigeren og kæmpebæltedyr. Samt de første fossiler af fortidsmennesker, der i dag er centrale for forståelsen af menneskets udbredelse på jorden. Sendes 16. november.

- Niels Finsen (1860 - 1904) var dansk-færøsk læge, der opdagede en revolutionerende lyskur mod den frygtede sygdom hudtuberkulose, der vansirede folks ansigter med sår og betændelser. Han blev Danmarks første nobelpristager. Sendes 23. november.

- Peter Panum (1820 - 1885) var læge og fysiolog. Han forstod som den første, hvordan mæslinger smitter og bekæmpede en dødelig epidemi på Færøerne i 1846. Han regnes som grundlæggeren af moderne medicin i Danmark. Sendes 30. november.

- Ebba Lund (1923 - 1999) var virolog og kemiingeniør. Hun er kendt for sin forskning i poliovirus og spildevandsvirus, men forskede også i minkdyr-sygdomme, og bidrog til at minkskind blev en af Danmarks vigtigste eksportvarer. Sendes 7. december.

- Willi Dansgaard (1922 - 2011) berømt dansk glaciolog, der opdagede, at iskerner fra indlandsisen indeholder information om temperaturen på fortidens klima. Og kortlagde de sidste godt 100.000 års klimaforandringer. I 1995 fik han geofysikkens svar på nobelprisen. Sendes 14. december. Den nye sæson af 'Store danske videnskabsfolk' er produceret af DR i et samarbejde med Experimentarium og produ-ceret med støtte fra Lundbeckfonden,.

'Store danske videnskabsfolk' sendes hver onsdag klokken 20.30 frem til den 14. december.