Analyse: Der er lidt færre fejl på dr.dk end på andre netaviser

Lidt over 43 procent af sprogfejlene er kommafejl – af 383 sprogklager til DR handlede én om kommaer. Her er flere interessante resultater fra en stikprøveundersøgelse af sprogfejlene på dr.dk. Undersøgelsen skal danne grundlag for, at fejlenes antal reduceres.

Det er let at vise, at selv udeltydelige stavefejl nedsætter læsehastigheden gansle meget. Endda selv om den hurtige og sikre læser ikke bliver bevidst om stavefejlene.

Ovenstående er et citat af sprogforskeren Carsten Elbro. Og der er – måske læste du hen over dem – to sprogfejl.

I øvrigt er det ikke bare læsehastigheden og læseforståelsen, der forstyrres af sprogfejl. Fejlene går også ud over afsenderens troværdighed.

En rundspørge foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 viste for et par år siden, at 74 procent anså det for vigtigt, hvordan man sætter sine kommaer, mens kun 3 procent mente, at det slet ikke er vigtigt. En amerikansk undersøgelse fra 2011 viste, at brugere forbinder sprogfejl med lav troværdighed, og pegede altså i samme retning. Sproget har således både en materiel side, for eksempel den, der under læsningen hjælper os med at afkode og med at skabe et forestillingsindhold på baggrund af det læste. Og en immateriel side, som man med et fortærsket udtryk kunne kalde sprogets signalværdi.

383 sprogklager til brugernes redaktør

At sproget kan være årsag til irritation, ved vi også fra de løbende reaktioner fra DR’s brugere.

I perioden januar-marts 2018 modtog seernes, lytternes og brugernes redaktør i DR, Jesper Termansen, i alt 383 klager over sproget. Da emnet for klummen her er sprogfejl, ser vi bort fra kategorierne ’Vulgært sprog’ (som ellers er klagestatistikkens topscorer med sine cirka 19 pct. af alle sprogklager) og ’Forkert ord’ (som for eksempel kan bestå i, at man kalder prins Henriks ’båre’ for en ’kiste’).

Blandt de tilbageværende, altså egentlige sprogfejl, rager kategorierne ’Fejl i grammatik’ (for eksempel forkert ejefald i ’Jesus unge soldater’ i stedet for ’Jesu unge soldater’) og ’Stavefejl’ op, når det gælder dr.dk. Mens det på tv-området er ’Forkert udtryk’ (for eksempel i forbindelse med brugen af faste vendinger) og ’Forkert udtale’, der er topscorerne.

Radioen får til sammenligning ganske få klager. De, der kommer, handler om især ’Forkert udtale’. Det er vel ikke så overraskende.

Lidt over tre fejl pr. artikel

Da Jesper Termansens rapport om sprogklager lå færdig i løbet af sommeren, gennemførte vi på sprogredaktionen en stikprøveundersøgelse af sprogfejlene på dr.dk. Først og fremmest selvfølgelig for at lokalisere fejltyperne og forsøge at reducere antallet. Undersøgelsen omfattede 40 tilfældigt udvalgte nyhedsartikler på tværs af alle redaktioner (indland, udland, sport, regioner osv.) publiceret i løbet af august 2018.

Vi fandt i gennemsnit 3,275 fejl pr. artikel (efter at have renset undersøgelsen for en ikke så afgørende teknisk genereret fejl; dr.dk’s redigeringsprogram er uvilligt til automatisk at ændre bindestregen til en tankestreg). Antallet svarer temmelig nøjagtig til resultatet af en undersøgelse, som sprogforsker ved RUC Leif Becker Jensen foretog i 2015 på et udvalg af danske netmedier. Leif Becker Jensen fandt dengang 3,3 fejl pr. artikel.

Mange korrektur- og tastefejl

Også på et andet punkt ligner de to undersøgelser hinanden. Af de i alt 152 fejl, vi fandt i de 40 artikler, var 66 af dem kommafejl. Det svarer til 43,4 pct. af alle fejl. I Leif Becker Jensens undersøgelse udgjorde kommafejlene 46 pct.

Den anden topscorer blandt sprogfejlene i vores undersøgelse var (vi ser stadig bort fra de afkortede tankestreger), hvad vi i undersøgelsen kaldte ’Korrekturfejl’. Fejltypen dækker over manglende, overflødige eller ombyttede ord i en sætning. En beslægtet fejlkategori, ’Tastefejl’, dækker over manglende, forkerte eller ombyttede bogstaver i et ord, som ikke er egentlige stavefejl, eller for meget eller manglende luft mellem bogstaver og ord (ikke sær-/sammenskrivningsfejl). Lægger vi de to kategorier sammen, løber det op i 24 fejl, svarende til i gennemsnit én fejl i mere end hver anden tekst.

Egentlige stavefejl fandt vi kun 3 af. Stavefejlene udgjorde således mindre end 2 procent af samtlige fejl.

Næsten ingen stavefejl – men mange klager

Det kan jo virke højst overraskende, såvel det med stavefejlene som det med kommaerne.

De første først.

I Jesper Termansens rapport var stavefejlene det tredjehyppigste sprogklagepunkt, når det drejede sig om dr.dk. Men hvorfor nu dét, når der næsten ingen stavefejl er?

Forklaringen på det tilsyneladende misforhold er nok, at det, som vi kalder tastefejl, af nogle brugere (som i det her tilfælde altså er læsere) vil blive opfattet som stavefejl. Hvad det jo sådan set også er. Når vi alligevel har valgt at opdele kategorierne i vores undersøgelse, er forklaringen, at vi gerne vil vide, om den forkerte bogstavrækkefølge i et ord skyldes manglende viden om stavning eller kan have andre årsager, for eksempel for højt arbejdstempo i kombination med manglende korrekturlæsning.

Mest udbredte fejl efter kommafejlene

Noget tilsvarende gælder i øvrigt de to kategorier i vores undersøgelse, der hedder henholdsvis ’Korrekturfejl’ og ’Problematisk sprog’.

’Korrekturfejl’ er en slags tastefejl på ordniveau. De opstår som regel, når man har skrevet en sætning eller dele af den, fortryder, korrigerer, men glemmer, at man har efterladt et ord et eller andet sted bagude. Det er en fejltype, man finder en del af i journalistiske tekster, formentlig på grund af det høje arbejdstempo. Vi fandt 16 i vores undersøgelse, hvilket gjorde fejltypen til den næsthyppigste fejltype (vi ser stadig bort fra de forkortede tankestreger).

’Problematisk sprog’ dækker over fejl, som nogle ikke regner for egentlige fejl, men derimod som sjusket sprog eller talesprogsnært sprog (for eksempel at have ”ansvar overfor dels sit publikum, men også …”). Vi fandt i vores undersøgelse 14 af den slags fejl; det gjorde fejltypen (vi vælger at se den som en fejl) til den tredjehyppigste.

'Grammatiske fejl’ kan være mange ting

De to fejltyper (’Korrekturfejl’ og ’Problematisk sprog’) optræder ikke i Jesper Termansens rapport. Det gør til gengæld en kategori, der hedder ’Fejl i grammatik’, som omvendt ikke optræder hos os. ’Fejl i grammatik’ er i forhold til dr.dk den næsthyppigste klageårsag, kun overgået af kommaerne.

Forklaringen er selvfølgelig igen, at nogle af kategorierne er overlappende. ’Korrekturfejl’ og en del (men ikke alle) fejl i kategorien ’Problematisk sprog’ kan godt beskrives som ’Grammatiske fejl’. Andre tilfælde af ’Problematisk sprog’ kan havne i kategorien ’Forkert udtryk’.

Og forklaringen på vores lidt anderledes kategorier er også igen den samme: Vi vil gerne artsbestemme fejlene lidt mere præcist, så vi kan få en klarere idé om, hvad de skyldes, og reducere deres antal.

Mange kommafejl – men næsten ingen klager

Mere – meget mere – speget er kommadelen.

Vi fandt som nævnt 66 kommafejl i de 40 artikler. Lidt over 43 pct. af alle fejl på dr.dk var altså kommafejl. I Jesper Termansens opgørelse over sprogklager var der blandt de 383 klager én, der handlede om kommafejl.

1!

Misforholdet mellem fejlens udbredelse og antallet af klager kan have mange årsager. Men ingen af dem er indlysende. Er det, fordi læserne, når det kommer til stykket, er ligeglade (modsat altså, hvad Megafons undersøgelse pegede på)? Er forklaringen, at læserne ikke lægger mærke til fejlene? Eller at læserne i den grad lægger mærke til dem og af samme årsag vurderer, at det umuligt kan nytte noget at klage over dem?

Vi ved det ikke. Derfor vil vi meget gerne høre brugernes bud på en forklaring. Eller spørgsmålet bredere formuleret: Er det vigtigt, hvordan journalisterne sætter kommaer? Hvorfor – eller hvorfor ikke?

Er det en bedre løsning at droppe alle kommaer?

Og apropos: et PS til de kommainteresserede.

Den mest udbredte kommafejl i vores undersøgelse var start- og slutkommaerne, dvs. de kommaer, som man bruger til at afgrænse sætninger fra hinanden. Dem var der godt 35 af ud af de i alt 66 kommafejl. Det er der ikke noget mærkeligt i, for det er den slags kommaer, der er langt flest af i en almindelig tekst.

At der ofte er lidt flere startkommafejl end slutkommafejl i en tekst (hos os var forholdet cirka 20 mod 15), bruges ofte som argument imod startkommaet. Men det er der nu ingen grund til. For ligesom der er langt flere start- og slutkommaer i en almindelig tekst end for eksempel opremsningskommaer, er der også langt flere startkommaer end slutkommaer.

Et startkomma sætter man foran ledsætninger. Et slutkomma efter ledsætninger. Rækkefølgen helsætning-ledsætning er mere almindelig end ledsætning-helætning. ’Statsministeren bestemmer(,) hvornår der udskrives valg’ er for eksempel mere almindeligt end ’Hvornår der udskrives valg, bestemmer statsministeren’. Og jo flere gange en kommatype optræder, desto større er selvfølgelig risikoen for at fejle i den.

Hvis det på den baggrund er en god løsning at droppe startkommaet, må det derfor være en bedre løsning at droppe alle kommaer.

Ingen krig mod kommaet

På dr.dk er den næsthyppigste kommafejl i øvrigt den, der opstår i forbindelse med navnetillæg eller det, der fejlagtigt opfattes som navnetillæg. Hedder det for eksempel ’sprogforsker ved RUC Leif Becker Jensen …’ eller ’sprogforsker ved RUC, Leif Becker Jensen’? Den slags fejl var der hele 13 af.

Men det er der heller ikke noget mærkeligt i, hvorfor der heller ikke er nogen særskilt grund til at erklære navnetillægskommaet krig. For langt de fleste nyhedsartikler handler jo om mennesker, der i kraft af en bestemt funktion (titel, rolle) foretager sig noget. Til forskel fra for eksempel madopskrifter og salmetekster. I de sidste må man derfor lede længe efter navnetillæg og kommafejl i den forbindelse.<