ESSAY: Er kameler med botox en skandale?

Ordene ’skandale’ og ’katastrofe’ bliver hyppigt brug i medierne, men betyder ofte noget meget forskelligt. Betydningsforskellen fortæller os både noget om mediernes og om verdens store forskellighed.

Her er det en tunesisk kamel på vejen til Tamerza. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Hvis man vil have et hurtigt overblik over en periodes væsentligste nyheder, kan man søge på ordet ’skandale’ i netavisernes rubrikker og underrubrikker.

Det er en enkel og effektiv måde at sortere i nyhederne, ligesom metoden på en hurtig måde kan give et indtryk af mediers forskellighed. Og som det skal vise sig, kan man med samme metode, men med brug af et andet søgeord, også få et tydeligt indtryk af verdens forskellighed.

.

Når ordet dukker op i en nyhedshistories rubrik eller underrubrik, er der således en vis sikkerhed for, at vi har at gøre med en historie (”begivenhed, forhold”), som nogen har reageret på eller udtalt sig om (”vækker”) med en eller anden form for kritik (”anstød, forargelse”). Forudsat selvfølgelig, at ordet ’skandale’ (eller ordet i bøjninger som ’skandaleramt’, ’skandaløs’ osv.) er brugt som prædikat. Det er naturligvis ingen garanti for historiens ’væsentlighed’ ud fra ethvert journalistisk kriterium, men i hvert fald to klassiske kriterier må forventes at være opfyldt: konflikt og konsekvens.

Fra hvidvasksag til kameler med botox

En søgning af den art på dr.dk viser, at vi i de første godt fem måneder af 2018 bl.a. var optaget af følgende ’skandaler’ (her alle sammen angivet i bestemt form og med dr.dk’s benævnelse, ikke en kildes): ”Facebook-skandalen” (misbrug af persondata, bl.a. i forbindelse med den amerikanske valgkamp), ”Nobel-skandalen” (sagen om seksuelle krænkelser i og omkring det svenske akademi), ”Danske Bank-skandalen” (hvidvasksagen i den estiske afdeling af Danske Bank), ”sex-orgieskandalen” (sagen om en lokalpolitikers sexarrangementer), ”Panama-skandalen” (en sag om omfattende skatteunddragelse), ”nazisangbog-skandalen” (i en østrigsk studenterforening med tilknytning til det højrenationale regeringsparti Frihedspartiet (FPÖ) afsang medlemmerne antisemitiske sange), ”pistol-skandalen” (ejeren af en græsk fodboldklub løb ind på banen med en pistol i bæltet i utilfredshed med en dommerkendelse (skandalen her var ikke kendelsen, men klubejerens reaktion, skal det måske præciseres)), ”botox-skandalen” (kameler i Saudi-Arabien havde fået sprøjtet botox i læber, næse og kæbe forud for en kamelskønhedskonkurrence).

Alle de nævnte historier må anses for væsentlige, ligesom ordet ’skandale’ er brugt i overensstemmelse med både ordbogens beskrivelse og den mest udbredte brug af ordet.

Eneste tvivlstilfælde er vel den saudi-arabiske botox-skandale, som muligvis opfylder et saudi-arabisk væsentlighedskriterium, men mindre et dansk. Historien kan naturligvis godt være skandaløs (fordi den har vakt forargelse i Saudi-Arabien), men i fortalt i en dansk sammenhæng vil nogle nok mene, at vi nærmer os skandalens nedre grænse, og at den mulige eller højst reelle (saudi-arabiske) forargelse ikke i sig selv er nok til at gøre historien til en rigtig skandale og altså slet ikke en rigtig væsentlig skandale (i dansk sammenhæng).

’Skandale’ i en bredere betydning

Laver man en tilsvarende søgning på de danske formiddagsavisers netudgave, dukker de samme skandalesager op, men der kommer også nye til: En meget omtalt fodboldkamp i den danske superliga mellem Sønderjyske og F.C. Midtjylland kaldes en ”skandale”. Den amerikanske skuespiller Meghan Markles og britiske prins Harrys bryllup var på flere måder en ”skandale”; det gjaldt brudens fars planlagte udeblivelse fra brylluppet og de falske paparazzibilleder, som han angiveligt havde fået taget, ligesom brudens familie under ét blev kaldt en ”skandale-familie”. Det var også en ”skandale”, da en tilskuer løb på scenen under Eurovision Song Contest og tog mikrofonen ud af hånden på en af de optrædende. Ligesom det var en ”skandale”, da en spiller i den tyske bundesligaklub HSV forlængede sin ferie i Brasilien og dermed udeblev fra klubbens træningslejr i Spanien.

Alle de nævnte sager har utvivlsomt – ligesom historien om de botox-behandlede kameler – vakt forargelse, og de skal også nok have været i strid med nogle menneskers moral og måske endda med ordbogens såkaldte ”almindelige” moral (for superligakampens vedkommende med stor berettigelse, hvis det var dokumenteret, at det ene holds sene scoring skyldtes det andet holds bevidste tilbageholdenhed). Alligevel er det vel rimeligt at konstatere, at der er tale om en anden og bredere brug af ordet end i den første søgning, både hvad angår væsentlighed, dokumentation og graden af skandale.

Skandalens stærke appel

Det rejser to spørgsmål.

For det første: Har man som mediebruger lov at forvente, at medierne først kalder en sag en ’skandale’, når sagen har en vis væsentlighed? Altså når forargelsen (mediets eller offentlighedens) ikke bare udspringer af nyfigenhed eller formodninger, men så at sige har noget at have sin forargelse i? For det andet: Har ordet ’skandale’ således i virkeligheden (mindst) to betydninger, dels den alvorlige (som angår væsentlighed og siger noget om sagens mulige konsekvenser eller principielle betydning), dels en mere overfladisk, eller hvad man kunne kalde skandalen som social begivenhed, kuriosum eller gisning?

Ordbogens såkaldte ”ord i nærheden” peger med et par eksempler på, at i hvert fald det sidste godt kunne være tilfældet: Ordet skandale er i familie med ’pinlighed’ og (i den løsere betydning ”offentlig forargelse og opstandelse”) med vendingen ’surmuleri i krogene’. En af sammensætningerne med ordet ’skandale’, som Den Danske Ordbog har med, siger desuden noget om skandalens appel og dermed noget om baggrunden for den evigt tilstedeværende skandale i medierne. Ordet er det tilsyneladende paradoksale ’skandalesucces’, som ifølge ordbogen betyder: ”bog, maleri, film eller andet der både vækker offentlig skandale og bliver en succes.”

Overførte og rigtige katastrofer

Som nævnt kan man med samme enkle søgemetode få et indtryk af verdens forskellighed.

’Katastrofe’ er græsk og betyder ’vendepunkt’, ordet refererede oprindelig til det afgørende vendepunkt i en klassisk tragedie. I almindelig brug betyder ordet noget i retning af ’stor ulykke med vidtrækkende konsekvenser’. Søger man på ordet ’katastrofe’ (på dr.dk, politiken.dk, b.dk, sandsynligvis også på de fleste andre danske netmedier), vil man opdage, at katastrofer i Danmark, som regel er fremkaldt af mennesker og institutioner (LA-lokalformænd: Situationen i partiet er ”en katastrofe”), hvorimod katastrofer i en for danske mediebrugere fjernere verden som regel er fremkaldt af naturen og af krige (”Jordskælv rammer Papua Ny Guinea”).

Ligesom med ordet ’skandale’ er der i det ene tilfælde (det første) tale om en overfladisk betydning af ordet (abstrakt eller overført) og i det andet tilfælde (det sidste) om en alvorligere og mere bogstavelig betydning.

Mediernes nyhedsdækning fortæller os dagligt og meget direkte noget om verdens tilstand. Med deres brug af ord giver de os desuden indirekte et signalement af verden og måden, vi opfatter den på.

Ordet ’skandale’ er et af ordene på DR’s tendensordsliste, dvs. ord og begreber, som DR’s sprogredaktion opfordrer DR’s journalister til at bruge med særlig opmærksomhed på ordenes og begrebernes præcise betydning.