Elever udvikler superdyr og skabertrang med teknologi

Ved at kombinere kodning med kreativitet har elever rundt i landet skabt superdyr. Det har været sjovt, svært og lærerigt.

(Foto: Lars Odgaard)

En bæhugger.

- Den har spækhuggerens mønster og bæverens hale, fordi bæveren kan advare med halen, hvis der er fare på færde, fortæller Phoebe Lam fra 4. klasse på Skt. Knuds Skole i Aarhus.

Intet er overladt til tilfældighederne, når elever i 4. - 6. klasse bliver bedt om at udvikle superdyr til ultra:bit's teknologikonkurrence.

Ultra:bit er et femårigt projekt, som DR laver i samarbejde med Astra, CFU og Industriens Fond. Ambitionen med ultra:bit er at inspirere børn til selv kreativt at kunne skabe med teknologi - i stedet for kun at være forbrugere af den.

Eleverne måtte tage stilling til, hvilke egenskaber der skulle sammensættes og kendetegne netop deres superdyr. Her kommer micro:bit og kodning i spil.

Sammen med tre klassekammerater har Phoebe Lam programmeret bæhuggeren til at kunne blinke med øjnene skiftevis. Og så kan den køre og stoppe af sig selv 10 centimeter inden, den kører ind i noget.

August Rischel går også i 4. klasse på Skt. Knuds Skole, og han har et andet bud på, hvordan man mixer dyr med forskellige egenskaber.

- Vi har lavet et markpindsvin. Jeg kan specielt godt lide firben, det er sejt, at de kan tabe halen. Og så kiggede vi på, hvilket dyr der var hårdfør, og et pindsvin har jo pigge. Så når den taber halen, bliver rovdyret stukket af piggene. På den måde blev den næsten uovervindelig, fortæller August Rischel om sit og kammeraternes markpindsvin.

  • 'Det er en blanding af et markfirben og pindsvin. Vi var enige om, at det var seje dyr. Så vi er meget tilfredse med vores superdyr', siger August Rischel om markpindsvinet. (Foto: Lars Odgaard)
  • Bæhuggeren er lavet af Frida Asferg Laursen, Phoebe Lam, Rose Lilan Busch og Zoe Lam, og de er i blandt vinderne i konkurrencen. (Foto: Lars Odgaard)
1 / 2

Udover at kode dyrenes evner på mikrocomputere, har eleverne udformet deres superdyr med computerværktøjet Scratch eller i genbrugsmaterialer.

- Til at lave bæhuggeren tog vi en enorm papkasse, og så lavede vi en krop og en hale og satte stof rundt om for at lave mønster, fortæller Frida Asferg Laursen.

I 5. klasse på Verninge Skole har eleverne modsat tegnet deres superdyr i hånden og brugt Scratch til at illustrere dem. Det syntes Ea Rygade var vildt sjovt.

- Jeg var inde på en hjemmeside, hvor jeg fandt en vandsalamander og synes, den havde seje kræfter. Og så fandt jeg haren, som jeg også synes, er et sejt dyr. Så begyndte jeg bare at tegne og kom på alle de der idéer ved at kombinere de sejeste ting fra hvert dyr, fortæller Ea Rygade.

Eas lærer Sara Baaring hjalp klassen igennem projektet, og hun mener, at det var afgørende, at de kunne få bragt deres tegninger til live.

- Det skabte en større skabertrang, siger hun.

Lærerigt, lidt svært, men sjovt!

Silas Kello brugte også Scratch til at uforme sit superdyr, kongeræven. Selvom han elsker at tegne, syntes han alligevel, at kodning var det sjoveste.

- Jeg blev klogere på at kode. Det var sjovt - og svært, men vi var gode til at hjælpe hinanden, fortæller han.

  • Ea Rygade på 11 år har lavet en vandhalamander i Scratch 'Jeg har lært at se på nye dyr og finde ud af, hvad de kan', fortæller hun.
  • Silas Kellos siger om sin kongeræv 'Jeg ville gerne have et dyr der både kunne flyve løbe hurtigt'.
1 / 2

Sara Baaring lægger heller ikke skjul på, at kodning var en udfordring for nogle af eleverne. Men hun mener også, at det netop var motiverende, at processen kombinerede flere fag.

- Der er rigtig meget udenom det at kode. Man bliver nødt til at have baggrundsviden om de forskellige dyr og dyrenes evner. Mange af dem blev overraskede over, hvilke dyr vi har i Danmark og Grønland, og hvad de forskellige dyr kan. Og ved at bruge kodning bliver det meget mere interessant i stedet for bare at læse i fagbøger.

Lars Odgaard, som underviser eleverne fra 5. klasse på Skt. Knuds Skole i natur og teknik, giver også udtryk for, at det har været lærerigt at have fokus på dyrearter.

- Der er meget læring i at finde viden omkring de her dyr ud fra egenskaber og uden, at det skulle være de mest nuttede. Så vi har brugt mange timer på at undersøge nordiske og grønlandske dyr – for eksempel hvordan nogle dyr tilpasser sig et koldt klima, siger han og tilføjer, at de har brugt anledningen til at fokusere på teknologi og dyr de seneste to måneder.

Ifølge ham er arbejdet med micro:bits nemlig relevant på flere måder.

- Det handler i virkeligheden om rigtig mange ting fra deres hverdag, som hvordan en vandhane med censor virker, siger Lars Odgaard.

Sammenhold: Et vigtigt værktøj

Men det var ikke kun viden om dyrearter og teknologi, som var relevant i konkurrencen. Også sammenholdet mellem eleverne var afgørende.

Både Sara Baaring og Lars Odgaard oplevede nemlig, at eleverne var meget anerkendende overfor hinandens superdyr.

- Det giver noget ekstra, når man kan se, at de andre også laver noget fedt. Selvom det er en gruppe, som vinder, så er det hele klassen, som jubler. Og pigerne, der vandt fra min klasse, syntes også, det var fedt at kunne dele præmien med hele klassen, fortæller Lars Odgaard.

Han uddyber, at de forskelligartede opgaver gjorde, at alle kunne bidrage med noget i processen.

- Alle var gode til noget, og de fik lov at shine på hver deres måde. Nogen lavede klippe-klistre-arbejde, og andre sad mere med kodning.

Sara Baaring oplevede det samme i hendes klasse.

- At man har lavet noget sammen, det er rigtig fedt for dem. Og de var rigtig stolte af hinandens dyr.

Elev August Rischel udtrykker også begejstring for processen og arbejdet med teknologi.

- Det har været rigtig sjovt at arbejde med micro:bit. Vi lærte meget, og der var meget sammenhold, da vi skulle sammensætte dyr. Det var sjovt og meget mindeværdigt, siger han.

Redaktør på ultra:bit Camilla Balslev Nielsen er begejstret for modtagelsen.

- Børnene har imponeret os igen med alle deres fantasifulde superdyr. De formår at finde både nysgerrighed og kreativitet frem og være eksperimenterende sammen. Vi er derfor virkelig glade for, at børnene melder tilbage, at de har haft en spændende og meningsfuld oplevelse, siger hun.

Mere micro:bit på skoleskemaet

Selvom det ifølge eleverne også har været en udfordring at skulle kode micro:bits, er de meget klar på mere kodning.

- De har allesammen spurgt om vi kan være med igen næste år. Det med micro:bits er en gave der bliver ved med at give. I virkeligheden kunne man også bruge dem i gymnasiet, siger Lars Odgaard.

Hvilket projekt ultra:bit byder på næste gang, røber Camilla Balslev Nielsen ikke endnu, men der er helt sikkert mere teknologi i ærmet.

- Vi er allerede i gang med at udvikle nye ultra:bit undervisningsforløb, som bliver en del af al det andet materiale, som er frit tilgængeligt på 'DR Lær'. Derudover satser vi på, at vi kan lave fysiske camps i 2023 for mellemtrinnet og aktiviteter for 7. og 8. klasse allerede i 2022.