Superdyr og cybersikkerhed: Elever er glade for at arbejde med teknologi i skolen

En ny evaluering viser, at elever og lærere er glade for at være kreative og skabe med teknologi i ultra:bit-projektet, som DR og en række samarbejdspartnere har drevet siden 2018. Her gør ultra:bits redaktør status, og hun fortæller om nyt, der er på vej.

  • Elever fra Stavnsholtskolen i Farum er her i gang med innovationskonkurrencen ’Knæk koden til bevægelse’. Her kodede de og skabte bevægelsesaktiviteter med deres BBC micro:bit. Foto: Christian Als.
  • Coronatiden har også for nogle været lig med meget lidt bevægelse. Det kom der med ’Knæk koden til bevægelse’-konkurrencen. Foto: Christian Als.
1 / 2

Nogle elever og lærere har arbejdet med det i samfundsfag eller matematik. Andre har lært at kode i faget håndværk og design eller i skolernes idrætstimer, og en del har gjort det i flere skolefag samtidig.

Siden 2018 har DR, Center for Undervisningsmidler, Astra og Industriens Fond arbejdet sammen i ultra:bit-projektet om at give skoleelever i Danmark, Færøerne og Grønland en større forståelse for teknologi og lære dem at være kreative og skabe nye ting med teknologi. Projektet fortsætter til og med 2023.

Siden starten har ni ud af 10 skoler i Danmark været med i ultra:bit og benyttet sig af de mange tilbud til undervisningen, der er - for eksempel læringsevents, lærerkurser, digitale undervisningsforløb fra DR Skole og programmer om teknologi og digital dannelse fra DR Ultra. I projektet er der også blevet delt over 100.000 mikrocomputere ud til de tilmeldte skoler, som børnene har kunnet bruge i forbindelse med ultra:bit.

Hele ambitionen er – og har været, at inspirere eleverne til at tage kritisk stilling til teknologien omkring os samt selv at være med til at skabe kreative ting med teknologi - og dermed blive mere end ’almindelige’ teknologiforbrugere.

Ikke nok med, at eleverne i først 4.-6. klasse, og nu også 7.-8. klasse, har snuset til det. De er også glade for det og synes, det er sjovt at have fingrene dybt nede i teknologien og selv kode og skabe nye ting. Det viser den årlige evaluering fra Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter (NEUC), hvor 1298 elever i 4.-6. klasse og 52 lærere givet deres mening til kende om netop ultra:bit.

Kan lide det legende element

Hovedkonklusionen i evalueringen er, at eleverne finder det interessant at kode, og at de især godt kan lide det legende, kreative og frie ved at arbejde med ultra:bit. De gode skudsmål glæder Camilla Balslev Nielsen, der er DR’s redaktør på ultra:bit:

- Selvfølgelig er vi godt tilfredse med konklusionerne, og i arbejdet har vi da også stort fokus på, at vi beskæftiger os med emner og problemstillinger, som børnene kan relatere sig til. Derfor inddrager vi også dem på forskellige måder i udviklingsprocessen. Det kan både være i forhold til et emne eller i forhold til en særlig situation. Vi har for eksempel lavet innovationskonkurrencerne ’Knæk klimakoden’ og ’Knæk koden til bevægelse’, der har haft et meget konkret udgangspunkt, forklarer hun og tilføjer:

- I den første skulle børnene finde på løsninger med teknologi, der kunne gøre deres forældre mere klimavenlige. I den anden tog vi for eksempel højde for en situation, hvor børnene har været sendt hjem fra skole i lang tid på grund af corona, og hvor vi så gerne ville støtte dem i at skabe bevægelseslege, som de kan være sammen om, forklarer Camilla Balslev Nielsen.

Gode erfaringer med kodekataloger

Hun fortæller, at ultra:bit udvikler aktiviteter og undervisningsforløb, der har en problem- og designorienteret tilgang. Det giver eleverne mulighed for at arbejde med en proces, hvor de skal tilegne sig viden og skabe løsninger med teknologi, som de skal afprøve sammen med andre. ultra:bit har fået gode erfaringer med at udvikle såkaldte kodekataloger med en række relevante koder. De kan ses som byggeklodser, hvor skoleeleverne kan udvælge og sammensætte dem på forskellige måder.

- Ved at arbejde på den måde, støtter vi børnene i at opnå kompetencer, som de kan bruge senere, og som kan give dem mulighed for at forstå og håndtere den komplekse verden, de er en del af, mener Camilla Balslev Nielsen, der fortsætter:

- Ultra:bit-projektet udvikler sig hele tiden, fordi vi tager afsæt i emner, der optager børnene nu. Der kommer hele tiden nye elever til, samtidig med at mange elever får opbygget erfaringer og viden i forhold til kodning og teknologi. Vi skal sikre, at vi har undervisningsforløb, lærerkurser og events til alle, selvom deres niveau er forskelligt. Og hvor det i projektets første år har været 4.-6. klasserne, der var fokus på, er ultra:bit fra dette skoleår blevet udvidet, så udskolingseleverne i 7.-8. klasse er kommet med, siger hun.

Camilla Balslev Nielsen forklarer, at alle bag ultra:bit-projektet hele tiden prøver at gå åbent og skabende til projektet.

- Undervejs inddrager vi elever, lærere og forskellige samarbejdspartnere, så vi sammen kan finde ud af, hvordan vi bedst med vores initiativer kan støtte eleverne i en digital hverdag, hvor mange forskellige teknologier fylder for børnene og i deres fællesskaber, forklarer Camilla Balslev Nielsen.

DR-værterne Jonas Madsen og Sofie Østergaard var centrale, da ultra:bit havde fokus på cybersikkerhed i efteråret. Foto: Christian Als.

Cybersikkerhed

I efteråret 2021 var ultra:bit en del af den nationale cybersikkerhedsmåned, hvor der med undervisningsforløb og events blev sat fokus på, hvordan børnene kan passe på sig selv, deres indhold og data, når de bruger forskellige medier.

- Vi havde særlig fokus på aktiviteter for elever i 7.-8. klasse, hvor vi med hjælp fra en række eksperter fik givet dem et indblik i emner som phishing, hacking og social engineering. Vært Jonas Madsen fra ’Ultra Nyt’ og influencerne Jasmin og Mika delte deres erfaringer i forhold til at blive snydt. Ved at de stod frem, fik vi mulighed for at åbne op for, at det kan være skamfuldt for alle at blive snydt. Derfor var et af rådene også, at de skal blive endnu bedre til at dele deres oplevelser, så de ikke står alene med dem, forklarer Camilla Balslev Nielsen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de seneste to år, hvor skolerne af og til har været corona-nedlukkede, og hvor undervisningen derfor har skullet foregå virtuelt, også har været udfordrende for ultra:bit.

- Vi har måttet sadle om på grund af coronaen. Hvor ultra:bit i starten samlede skoleelever til fysiske events rundt omkring på landets skoler med måske 400 børn ad gangen, har vi i coronaperioden kørt virtuelle events, hvor flere tusinde er med. Faktisk har det betydet, at det for nogle har været nemmere at være med, fordi de ikke har skullet løse et logistisk problem i forhold til at komme fra sted til sted. Vi arbejder videre med den model her i foråret og håber så, at vi til efteråret kan arrangere fysiske begivenheder igen, siger Camilla Balslev Nielsen.

Superdyr i maj

Noget af det første, der er på vej til maj, er en ny runde af ultra:bits digitale læringsevent, ultra:bit Live, med Sofie Østergaard.

Læringseventen, der bliver holdt over flere gange i maj, har netop åbnet for tilmelding, og det bliver streamet på nettet. Klasserne, der deltager hjemme fra klasseværelset, kan være i direkte kontakt med Sofie Østergaard i studiet og dyste mod de andre klasser.

Før læringseventen skal eleverne samle en masse viden om dyr, så de kan sammensætte forskellige dyrs egenskaber på nye måder. Og til sidst bringer de deres helt eget superdyr til live ved hjælp af kodning.

Udover superdyr-begivenheden er der også både flere nye undervisningsmaterialer på vej fra DR Skole og flere programmer fra DR Ultra.

- Samtidig med at ultra:bit er blevet et projekt, som skoleelever arbejder med på tværs af hele Rigsfællesskabet, er det også blevet et stort samarbejdsprojekt i DR, hvor dygtige kolleger på tværs af afdelinger arbejder sammen om at støtte børn i deres digitale dannelse, fremhæver Camilla Balslev Nielsen.

Hun oplever, at ultra:bit indsatsen er en succes, fordi der har været et behov for de forskellige tiltag, som hænger godt sammen, når lærer og elever skal opnå en større forståelse for teknologi.

- Jeg tror også, at projektet kommer til at trække spor langt ud i fremtiden. Med ultra:bit og ved at lære gennem leg med teknologi og kodning har eleverne fået erfaringer med og inspiration til, hvordan de kan skabe med teknologi og løse forskellige problemer. Samtidig har de også lært at forholde sig kritiske til teknologi, og begge dele har været en vigtig ambition med projektet, siger Camilla Balslev Nielsen.

Camilla Balslev Nielsen er DR’s redaktør for ultra:bit. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.