1. P1 Morgen Sendt første gang

    Morgenen igennem taler vi om dagens valg i Iran, hvor vi skal høre fra flere herboende Iranere, om hvad de stemmer på, og hvad de to kandidater står for.
    Og så står Lea Korsgaard, chefredaktør på den digitale avis, Zetland, står bag en ny minibog - en mediebruger-manual til løgnens tidsalder, som undertitlen lyder. Men hvorfor er det nødvendigt med en manual for at navigere i medierne, det kan du høre om i dagens P1 Morgen.
    I næste uge er der premiere på Kulturhovedstaden Aarhus' største begivenhed, teaterstykket om vikingehelten Røde Orm. Det er en action fyldt fortælling med store slag og tvekampe, men det er også en historie om, hvordan Røde Orm og hans allierede kommer frem i verden ved at være nysgerrige overfor andre kulturer og have et pragmatisk forhold til religion, dét og meget mere tager vi under kærlig behandling, i dagens P1 Morgen.
    www.dr.dk/p1morgen

Sendetider

Næste udsendelse

DR P1, I morgen d. 29. maj

Startede Kl. 06:07 - sluttede 09:00

Kontakt P1 Morgen

Indslag

  1. Turismen boomer i Iran

    Iranerne går til valg i dag, og turismen er boomet siden sidste valg. Rejsebureauet Albatros Travel fortæller, hvorfor danskerne gerne vil til Iran. Medvirkende: Steen Albrechtsen, pressechef i Albatros Travel.

  2. Harddisken om vores rettigheder på nettet

    Der mangler regler for, hvornår vi som kunder i de digitale universer kan sige til og fra - og melde os helt ud. Det siger aktivisten og debattøren Emma Holten. Medvirkende: Emma Holten, aktivist og debattør.

  3. LA foreslår at lukke Skatteministeriet og lade Finansministeriet overtage ansvaret

    Medvirkende: Joachim B. Olsen, Torben Bagge, Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen, Jørn Rise, Svend Jakobsen.

  4. Her er bøgerne, alle politikere skulle læse (og de handler ikke om politik)

    Politikerne burde læse forfatterne Helle Helle, Yahya Hassan, Kristian Bang Foss. Først da forstår de, hvordan det er være en del af det såkaldte prekariat, den voksende klasse af folk, der har løse ansættelser til relativt lave indkomster. Vi taler med en litteraturforsker. Medvirkende: Peter Simonsen, litteraturforsker, SDU.

  5. Rapport fra årets filmfestival i Cannes

    Det er igen blevet tid til verdens største og mest prestigefyldte filmfestival - vi runder Cannes ved den franske riviera tyve minutter i syv for at høre, hvad P1's Per Juul Carlsen glæder sig med til - og for at tale med ham om det opgør mellem det traditionelle filmmedie og de moderne streamingtjenester. Medvirkende: Per Juul Carlsen, journalist.

  6. Ny bog giver gode råd til den moderne mediebruger

    Lea Korsgaard, chefredaktør på den digitale avis, Zetland, står bag en ny minibog - en mediebruger-manual til løgnens tidsalder, som undertitlen lyder. Men hvorfor er det nødvendigt med en manual for at navigere i medierne? Medvirkende: Lea Korsgaard, chefredaktør på mediet Zetland.

  7. Dansk-iransk vælger: Iran bliver slået ud af kurs, hvis Rouhani bliver væltet

    I dag går iranerne til valg - præsidenten skal vælges og sandsynligvis kommer valget til at stå mellem den siddende moderate præsident Hassan Rouhani og den mere konservative Ebrahim Raisi. Vi taler med en ung dansk-iraner, der i dag vil stemme på Rouhani. Medvirkende: Mazdak Louyeh, specialestuderende ved International Security and Law ved Syddansk Universitet.

  8. Tosprogede elever halter fortsat markant efter i folkeskolen

    Medvirkende: Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College.

  9. Iran er gået fra lukket land til åbent for turister

    Medvirkende: Puk Damsgård, DR's mellemøstkorrespondent.

  10. Forfatter: Debatten om prekariatet er gået for vidt

    Prekariatet er folk med løse ansættelser til relativt lave indkomster, men debatten om dem er skæv, mener forfatter til ny bog. Medvirkende: Kaare Dybvad Bek, medlem af Folketinget for Socialdemokraterne.

  11. Røde Orm - den tolerante viking

    I næste uge er der premiere på Kulturhovedstaden Aarhus' største begivenhed, teaterstykket om vikingehelten Røde Orm. Det er en action fyldt fortælling med store slag og tvekampe, men det er også en historie om, hvordan Røde Orm og hans allierede kommer frem i verden ved at være nysgerrige overfor andre kulturer og have et pragmatisk forhold til religion. Medvirkende: Henrik Szklany, dramatiker der har skrevet manuskriptet til Røde Orm.

  12. Utilstrækkelig it-sikkerhed ligger helt i toppen af de danske erhvervslederes bekymringer

    I weekenden så vi, hvordan den ondsindede digitale orm Wannacry lammede dele af det britiske hospitalsvæsen og flere virksomheder verden over. Nu viser en rundspørge, at netop manglende it-sikkerhed topper listen over danske erhvervslederes bekymringer. Medvirkende: Janus Sandsgaard, fagchef for IT og DIgitalisering i Dansk Erhverv.

  13. Sultkatastrofen i flere afrikanske lande er igen på den politiske dagsorden

    Sultkatastrofen i en stribe afrikanske lande er igen på den politiske radar, når EUs udviklingsministre idag drøfter situationen i Sydsudan. FN advarede for to måneder siden om den værste humanitære katastrofe i organisationens historie. 20 millioner er truet på livet. Medvirkende: Rasmus Stuhr Jakobsen, chef for Nødhjælp og Sikkerhed i Dansk Flygtningehjælp.

  14. Iranerne taler gerne om valget

    I dag går iranerne til valg - præsidenten skal vælges og sandsynligvis kommer valget til at stå mellem den moderate siddende præsident Rouhani og den mere konservative Raisi. Yaser Rezania er iraner og dansk gift, han stemmer på Rouhani. Medvirkende: Ægteparret Sanne Rossen og Yaser Rezania.

  15. Iranerne går til valg

    I dag går iranerne til valg. De skal stemme om de vil fortsætte med den siddende præsidents fortsatte moderate kurs og åbning mod verden eller om de foretrækker hans modstander, der vil en mere konservativ vej. Medvirkende: Puk Damsgård, Mellemøstkorrespondent, med fra Irans hovedstad Teheran.

  16. Anmelder: '3 ting' har modet til at prøve noget anderledes i en dansk film

    For 20 år siden var Jens Dahl med til at skrive manuskriptet til Nicholas Winding Refns debutfilm, ’Pusher’. Siden har han skrevet med på manuskripter til flere danske tv-serier, men nu springer han ud som instruktør med en særlig film. Den foregår nemlig kun i et rum. Medvirkende: Per Juul Carlsen, journalist.

  17. Hvad siger landbruget til ideen om store, vilde naturområder

    Medvirkende: Henrik Bertelsen, bestyrelsesmedlem i Landbrug og Fødevarer.

  18. Ny enhed skal styrke indsats mod vold i familien - talsmand for enheden vil have finansieringen forankret

    En organisation for voldsramte mænd, en anden for voldsudøvere og en tredje for mødre i familier med vold. Det er bare nogle af de organisationer, der hjælper familier, der oplever vold. Men nu bliver tilbuddene til voldsramte familier samlet i en ny enhed for at sikre bedre viden og støtte til familierne. Enheden er finansieret af satspuljemidler, men tidligere har krisecentre og organisationer været lukningstruede - netop fordi deres støtte fra satspuljen forsvandt. Vi taler med talsmanden for organisationerne, der skal stå for enheden om, hvordan de vil sikre en bedre indsats Medvirkende: Trine Schaldemose, sekretariatschef i Mødrehjælpen og talsmand for den nye enhed Lev uden Vold.

  19. Liberal Alliance foreslår at lukke Skatteministeriet og lade Finansministeriet overtage ansvaret

    Medvirkende: Liberal Alliance foreslår at lukke Skatteministeriet og gøre det til en styrelse under Finansministeriet. Vi beder LAs skatteordfører, Joachim B. Olsen forklarer tanken bag det forslag.

  20. Kundby-sagen har nået sin foreløbige afgørelse med seks års fængsel til den terrordømte 17-årige pige

    6 års fængsel lød straffen på, da der blev sat et foreløbigt punktum i Kundby-sagen. Vi skal høre, hvordan reaktionerne på sagen har været. Medvirkende: Trine Maria Ilsøe, retskorrespondent, DR Nyheder.

  21. Staten har tjent 43 milliarder på Dong

    Det er ikke kun den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, som kan vise dollar-smilet frem, når snakken går på Dong Energy. Også den danske stat har tjent milliarder og atter milliarder af kroner på energiselskabet - hele 43 milliarder kroner viser et regnestykke, vi har lavet i DR Nyheder. Hvorfor DONG er blevet den guldrandede forretning, giver vores erhvervskorrespondent et bud på Medvirkende: Thomas Svaneborg, erhvervskorrespondent i DR.

  22. Bøgehjorten er langt fra så farlig, som den ser ud

    Medvirkende: Stephan Springborg, naturvejleder ved Naturstyrelsen.

  23. Platt-form - P1 Cafeen - En skade og andre ord

    Medvirkende: Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby.

Seneste udsendelser

  1. P1 Morgen

    Alternativet holder landsmøde denne weekend i Odense, og vi er taget med for at se nærmere på Folketingets yngste parti, og den indflydelse, det har haft på dansk politik siden folketingsvalget i 2015. En af de ting, Alternativet blandt andet vil sætte fokus på på landsmødet, er ligestilling. Står det til partiets ledelse, skal der fremover være TOTAL ligestilling mellem kønnene - også når det kommer til de politisk valgte. Vi prøver også at blive klogere på, hvad nogen har døbt "Støjberg-sagen". Det er sagen om udlændingeminister Inger Støjberg og om hun vidste at hun gjorde noget ulovligt, dengang hun besluttede at asylansøger-ægtefæller automatisk skulle skilles ad, hvis den ene var under 18 år. Bliv også klogere på koldskålstraditionen, bestsellere og hvorfor flygtninge skal lære webudvikling. www.dr.dk/p1morgen

  2. P1 Morgen

    Skadede børn har svært ved at agere i voksenlivets barske verden, og det viser sig, at hver tredje person på kontanthjælp som barn har været en sag hos de kommunale myndigheder. Hvis man kun fokuserer på dem, der har haft det så slemt, at de har været anbragt uden for hjemmet, er det hver femte kontanthjælpsmodtager, der har en anbringelse bag sig. Denne sag går vi i dybden med i dagens P1 Morgen, når vi spørger, hvad systemet kan gøre for, at de skadede børn kan komme til at leve et bedre voksenliv. Vi hører også sagen fra 25-årige Elene Nielsen, der har været på kontanthjælp i 4 år og nu, ifølge kommunen, er aktivitetsparat og derfor på uddannelseshjælp. I dagens udsendelse skal vi også høre hvorfor Trumps besøg i Bruxelles var knap så idyllisk, hvorfor det gamle Dong kan siges at være helt væk og hvorfor Dansk Folkeparti beder kulturministeren om redegørelse vedrørende den sportsliste, der skal sikre danske tv-seere adgang til store sportsbegivenheder. Som en sjældenhed i P1 Morgen skal vi også høre liveoptræden fra den nye dansktopgruppe "Humørekspressen" bestående af rapperen Klumben, sanger og producer Pharfar, musiker Peter "Peber" Lützen og børneværten "Chapper". www.dr.dk/p1morgen

  3. P1 Morgen

    Theresa May gav sent i aftes en opdatering om gerningsmanden bag mandagens terrorangreb i Manchester. "Gerningsmanden var den 22-årige Salman Ramadan Abedi, der er født og opvokset i Storbritannien", fortalte premierminister Theresa May. Og så fortalte hun, at myndigheder stadig undersøger om han handlede på egen hånd eller om der er flere personer, der er involveret. May slog fast, at de britiske efterretningstjenester frygter at risikoen for yderligere terrorangreb er overhængende, og derfor har man besluttet at hæve trusselniveauet fra alvorligt til kritisk. P1 Morgen vender situationen i Manchester med bl.a. Lars Erslev, seniorforsker i international sikkerhed ved DIIS, og korrespondent Anna Gaarslev som befinder sig i byen. Vi kommer også forbi Vatikanet denne morgen: Selvom præsident Trump og Pave Frans flere gange verbalt har langet ud efter hinanden, så har de flere ting tilfælles. De er outsidere, valgt til at rydde op og de har begge et modstræbende embedsværk at arbejde med. De mødes for første gang i vatikanet her til morgen. Hør mere i dagens P1 Morgen. www.dr.dk/p1morgen

  4. P1 Morgen

    I dagens program har vi fokus på angrebet i Manchester, med øjenvidneberetninger og analyser af situationen. Men vi har også andre ting på programmet: Ny metode til at teste mænd for kræft i prostata er på vej. Forskere på Aarhus Universitet er i gang med at afprøve en ny urintest, som de håber vil betyde, at færre mænd er nødt til at få taget en ubehagelig prostatabiopsi for at få afgjort, om de har prostatakræft eller ej. Vi skal også forbi mødelokalet. Topledere synes selv, at de bruger alt for lang tid på unyttige møder. Næsten 17 timers møde om ugen er ikke produktivt, lyder deres egne svar i en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation. www.dr.dk/p1morgen

  5. P1 Morgen

    Regeringens erklærede mål om allerede fra 2025 at hæve pensionsalderen med seks måneder fra 67 til 67,5 år er annulleret. 3F glæder sig over den melding, mens Cepos og Dansk Erhverv ærgrer sig over beslutningen. Vi taler med alle tre parter. Vi taler også med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om, hvorfor de ikke vil stemme for regeringens mål om at hæve pensionsalderen med et halv år allerede fra 2025. I dag - den 22. maj - er det Yemens nationaldag. Men landets indbyggere har ikke ret meget at fejre. Yemen har nemlig i flere år været hærget af borgerkrig, og maden er nu så sparsom, at landet befinder sig på kanten af hungersnød. Dertil kommer endnu et udbrud af kolera. Ifølge FN er Yemen ramt af den alvorligste humanitære katastrofe i verden lige nu - vel at mærke en menneskeskabt situation. Vi taler med en kender af Yemen. Som vi har fortalt flere gange her i DR, døde den 16-årige Mathias Baadsgaard-Lund for 1½ år siden af meningitis. Flere gange i løbet af få timer afviste flere læger, at der var tale om meningitis - selvom forældrene til den 16-årige flere gange nævnte, at det kunne være en mulighed. Chefen for tilsynet i Styrelsen for Patientsikkerhed er ude med skarp kritik af Herlev Hospital for ikke at have styr på behandlingen af børn og unge med symptomer på meningitis. www.dr.dk/p1morgen

Flere udsendelser på programsiden

Mest hørte på DR P1

Lige nu på DR P1

Harddisken: DOT blockchain

I Danmark er der nogen lunde styr på at musikere, sangskrivere, komponister får deres penge, når deres værker bliver streamet, spillet i radioen eller live - men på verdensplan ser det noget anderledes ud. I USA har en musiker sat sig for at ville ændre det rod, musikbranchen efter hans mening har præsteret, fordi de… Vis mere

Startede klokken 16:03 Slutter klokken 16:33 (Næste: Feature)

Mere radio

  1. p1d
    Program: Baglandet: I Hanstholm taler man ikke om penge 1:2 Havnens fiskeauktion satte sidste år rekord i omsætningen med 750 millioner Genre: Perspektiv

Søg efter titel