21-årige Selma mærker den økonomiske krise: 'Hvis det går helt galt, ender jeg nok med at flytte hjem igen'

For Selma Høegh fylder stigende priser mere og mere, og flere af vennerne er stressede og pressede på grund af økonomien.

(Foto: © Andreas Bro, (c) DR)

Jeg bor i en fireværelseslejlighed i Valby sammen med to roomies, der læser på RUC ligesom mig.

Jeg får 5.527 kroner i SU og tjener cirka 1.800 kroner efter skat ved siden af om måneden.

Huslejen er på 4.400 kroner uden forbrug. Så kommer der selvfølgelig el og strøm oveni, og vi betaler hver måned, fordi vi har ikke lyst til lige pludselig at få en stor regning.

Jeg arbejder seks timer om ugen i Fitness World med rengøring og kundeservice. Det er ikke det store, men fordi vi gerne vil have boligstøtte, må vi ikke tjene mere end et vist beløb hver.

Vi tænker meget mere over at spare. Hvis vi for eksempel skal koge noget vand, koger vi en hel termokande i stedet for at koge flere gange. Vi tager også lidt kortere bade.

Vi har slet ikke tændt for varmen endnu. Heldigvis bor vi i en nybygget betonlejlighed, så vi får meget varme fra over- og underboerne.

Vi har en app, som vi kigger på hver dag, og som fortæller, hvornår det er billigst at tænde for en ovn eller andre ting, der bruger el.

Hvis vi så kan se, at det er billigt sent om aftenen, kan vi for eksempel finde på at gå i køkkenet og forberede noget mad, så man ikke behøver at have så meget gang i køkkenet næste dag.

Køkkenet er et af de steder, Selma og hendes roomies tænker meget over at spare el. Flere gange om ugen laver hun grød til aftensmad, fordi det "smager godt, er dejligt billigt og hurtigt at lave". (Foto: © Andreas Bro, DR)

Jeg flyttede hjemmefra i februar 2022. Det var lige i udgangen af corona, så det var også lidt spændende det hele.

Man kunne godt mærke på folk, at der var mange, der havde det hårdt. At det var lidt meget at skulle flytte hjemmefra, starte nyt job, nyt semester – der var meget på én gang.

I min omgangskreds går vi mere og mere og siger: "Jeg er broke, jeg har ikke lige råd." Men der er også kommet en større forståelse for det.

Før i tiden tænkte man måske: "Hun siger, hun ikke har råd, men det har hun jo." Nu kan alle godt mærke, at det er noget, der fylder meget.

Jeg har nogle venner, der for nylig er begyndt at tage til madspildsarrangementer, hvor de finder mad, der har nået udløbsdatoen, som de køber.

Jeg kan mærke på mange af mine venner, at de er blevet meget stressede og pressede. De er blevet nødt til at arbejde meget mere, så deres aftener og weekender er tit bookede med arbejde.

Jeg har ungdomskort, så jeg kan komme ned til mine forældre i Vordingborg med toget ret billigt. Siden jeg flyttede, har jeg besøgt dem ret ofte, fordi jeg synes, det er hyggeligt at være sammen med dem. Men jeg gør det da oftere nu.

For hver gang jeg tager et bad hjemme hos mine forældre, eller laver noget mad der, tænker jeg over det. Så er det ikke noget, der påvirker mine roomies.

Jeg har jo aldrig før tænkt hjemmebesøg som en økonomisk fordel. Jeg har mest set det som noget hyggeligt og afslappende. Det er det selvfølgelig stadig, men jeg har fået det andet i baghovedet.

Det er mest mine forældre, der er gået all in på det her skrækscenarium. De har købt en ovn, der kører på ethanol, hvis varmen skulle gå. Og de er begyndt at hæve penge for at have dem kontant, hvis internettet ryger, og det kan gå ud over hæveautomaterne.

Ketchup er altid at finde i det køleskab, Selma og hendes roomies deler. "Vi har ikke særlig mange krydderier, og ketchup er derfor tit blevet den valgte favorit til at spice for eksempel ris, pasta eller bulgur op med." (Foto: © Andreas Bro, DR)

Jeg er ikke den mest bekymrede type, men jeg kan mærke, at andres bekymringer er begyndt at påvirke mig selv. Hvor jeg tænker: "Hold da op, står det virkelig så slemt til, at vi er nødt til at købe ethanoltanke?".

Tanken om at flytte hjem har strejfet mig, men det er ikke noget, jeg tænker, at jeg gør. For jeg ville se det som et nederlag, hvis det var på grund af en økonomisk krise.

Jeg kan godt lide at komme og besøge mine forældre, men jeg kan godt lide at bevise, at jeg kan have mit eget og have styr på en økonomi, som alle andre jo også har.

Jeg har nok mine forældres spare-gen. Det er ikke, fordi jeg står og ikke har nogen penge. Men jeg tænker over, at jeg gerne vil passe på de penge, jeg har.

Selma er i gang med sit tredje semester på RUC, hvor hun læser kommunikation og journalistik. Hun tager toget til universitetet til Roskilde næsten alle ugens hverdage, hvor den står på undervisning og gruppearbejde. (Foto: © Andreas Bro, DR)

Jeg har skåret markant ned på økologi. Jeg er vokset op i en familie, hvor vi gik rigtig meget op i det. Og jeg kommer fra en Steiner-skole, hvor økologi var en mærkesag. Så det har altid været en del af min opvækst.

Det var noget, jeg gerne ville tage med mig, men jeg vidste også, at når man bor ude og er på SU, så er det ikke en realitet, at man kun kan købe økologisk ind.

Når jeg er hjemme, får jeg nogle gange noget mad med fra mine forældre, der er økologisk. Men når jeg selv handler ind, handler jeg mest ud fra tilbudsavisen.

Hvis man for eksempel kan få ti æg for 12 kroner i stedet for 30 kroner, hvis de ikke er økologiske, så vælger jeg i hvert fald lige nu dem til 12 kroner.

Kød køber jeg stort set aldrig, for jeg har ikke lyst til at gå på kompromis med kød, når det gælder økologi. Det kan jeg ikke få mig selv til, for jeg går meget op i dyrevelfærd.

Jeg har også droppet at købe økologiske grøntsager.

Selvom hun bor sammen med to andre, køber Selma kun ind til sig selv og sin egen hylde i det fælles køleskab. Tilbudsaviserne bliver nærstuderet inden indkøb. (Foto: © Andreas Bro, DR)

Jeg går løbende ind på min konto og tjekker, hvad mit forbrug er. I slutningen af måneden går jeg altid ind og lægger nogle penge til side til min opsparing. Der kan jeg se – især på grund af elpriserne – at det slet ikke er så meget, man kan lægge til side mere.

Jeg kommer ikke til at tage SU-lån, for jeg har ikke lyst til i så ung en alder at skulle betale af på et lån. Jeg har mere lyst til at tage et lån, hvis det gælder bolig eller noget lidt større.

Hvis det går helt galt økonomisk, så ville jeg nok ende med at flytte hjem. Det vil jeg meget hellere end at tage et SU-lån.