Akavet eller dødlækkert? I dag er det international krammedag

Der er både psykisk og fysisk sundt at kramme, fortæller både en dansk psykolog og amerikaneren bag mærkedagen.

Et godt kram kan være virkelig godt for både dit fysiske og psykiske helbred. Det er dog meget forskelligt, hvor stort folks behov er. (Foto: © Oliver Seppo, DR)

En 'International krammedag' lyder måske som en ret fjollet dag på linje med 'Mindedagen for forsvundne sokker' eller 'International sværdslugerdag' (yes, de findes faktisk).

Men coronapandemiens krav om afstand, afstand og mere afstand har gjort netop krammenes mærkedag vigtigere end nogensinde før.

Det mener amerikanske Kevin Zaborney, der skabte dagen som en joke tilbage i 1986.

- Jeg gjorde det oprindeligt, fordi jeg gerne ville have mine venner og familie til at kramme mere. Selv min far blev pinligt berørt af at kramme. Så jeg skabte den her dag lidt for sjov.

Men i dag er dagen meget mere end bare for sjov:

- Vi mennesker er jo sociale væsener, og under pandemien blev det tydeligt, hvor ødelæggende manglen på menneskelig kontakt kan være for vores psykiske velbefindende.

Man har næsten glemt, hvordan det var under corona. Her får en mand en krammer på den eneste måde, der var "tilladt": gennem et plastikforhæng. (© DR / Grafik: Oliver Seppo)

Flokdyr har brug for kram

Du kan i bunden af denne artikel selv fortælle, hvad du synes om at kramme.

Men det er i hvert fald sikkert, at mærkedagens opfinder, Kevin Zaborney, ikke er alene om at være vild med det sociale fænomen.

Psykolog og ekstern lektor ved Aarhus Universitet Neela Maria Sris synes også, at det netop i år er en ekstra god idé at fejre den 'Internationale Krammedag', der på grund af coronarestriktionerne ikke kunne fejres rigtigt hverken i 2021 eller 2022.

Kram er nemlig vigtigere for os mennesker, end de fleste ved, siger hun:

- Vi er jo flokdyr! Derfor er den nærhed og berøring, som kram giver os, faktisk helt afgørende for vores overlevelse nærmest på samme måde som mad og drikke er det.

Kram giver lykke

Coronaen har tvunget os til at tænke over, hvor vigtigt krammet er, forklarer Neela Maria Sris.

Et godt kram frigiver nemlig flere forskellige lykkehormoner som oxytocin og serotonin, som er er vigtige for vores helbred og humør.

- Derudover handler det simpelthen også om, at et kram kan være med til at regulere vores følelser. Et trøstende kram har jo en meget effektiv og hurtig helbredende psykisk effekt. Det tænker vi bare ikke så meget over normalt, siger Neela Maria Sris, der til daglig leder psykologhuset Encounter.

Også i mødet med nye mennesker kan krammet være brugbart:

- En god krammer kan være en fantastisk genvej til at skabe et bånd til et andet menneske. Det kan ofte være langt mere effektivt end selv mange timers samtale. Hvis man tænker over det, er det jo virkelig en tillidserklæring at lukke nogen ind i ens intimsfære på den måde.

Kram på dagsordenen

Selvom det her den 26. januar er et helt år siden, at Mette Frederiksen på et pressemøde ophævede samtlige coronarestriktioner og fortalte, at der forude ventede "en sommer med krammet tilbage", er det sociale fænomen ikke helt tilbage på samme niveau som før, vurderer Neela Maria Sris.

Mange frygtede under coronapandemien, at krammet ville forsvinde helt. Sådan er det dog ikke gået. (© DR / Grafik: Oliver Seppo)

- Vi fik jo i to år i streg at vide, at krammet var en sundhedsrisiko, og det tror jeg har sat sig i rigtig mange, pointerer psykologen, der også nævner #MeToo som en del af forklaringen på de færre kram.

- Hele samtalen om #MeToo har jo især også sat fokus på sådan noget som kram – ikke mindst på arbejdspladsen. På mange arbejdspladser krammede man automatisk bare en hel masse førhen. Men i dag tænker mange måske mere over det, inden de kaster sig ud i en stor bjørnekrammer.

Og det er virkelig godt, mener Neela Maria Sris, der dog også advarer mod at gå for meget "i den anden grøft":

- Folk har det enormt forskelligt med fysisk nærhed. Nogle savner det måske, mens andre er glade for, at der er blevet skruet ned. Derfor er det vigtigt, at man både på arbejdspladser og andre steder simpelthen får kram på dagsordenen. Vi skal turde tale åbent om det, så vi kan få forhandlet på plads, hvad krammekulturen er!

Et albuebump gav bare slet ikke den samme følelse som en god bjørnekrammer. (© DR / Grafik: Oliver Seppo)

Akavede hilsener

Hvis man snakker åbent om, hvilken kramme- og hilsekultur man har, vil det også være med til forhindre en række akavede situationer, som alle sikkert kan nikke genkendende til, mener Neela Maria Sris:

- Den dér situation, hvor man kommer til at række hånden ud til nogen, der hellere vil give en krammer – eller omvendt. Det er jo vildt akavet for alle involverede!

- Sådan en hilsen er nemlig mere socialt kompliceret, end man lige tænker over. Prøver man for eksempel at give et kram til en, som foretrækker hånd, kan man måske føle, at man er kommet til at overskride personens grænser. Man kan måske også selv blive lidt småked af det, fordi man måske får en følelse af, at den anden person ikke mener, at I er tætte nok til et kram.

Derfor er vejen frem altså hurtigst muligt at få afklaret krammekulturen, siger psykologen:

- Det ville jo være virkelig ærgerligt, hvis de, der rent faktisk havde lyst til at give hinanden en krammer, lod være af ren forsigtighed – hvad end årsagen var.

- Det er krammet simpelthen bare for vigtigt til!