Anna har ændret sin stemme fra 'lille pige' til 'havnearbejder': Nu overrasker hun alle omkring sig

Det danske band Fräulein optrådte fredag på Wonderfestiwall.

Fräulein er blandt andet kendt for at have skrevet VM-sangen til det danske kvindelandshold i fodbold. (Foto: © Betina Garcia, DR)

Der var nok en del teltgæster på dette års Wonderfestiwall, hvis vækkeur fredag lød som Fräulein.

Bandet skød nemlig festivalens anden musikdag igang med brag.

Og selvom Fräulein startede deres koncert foran kun omkring ti "morgenfriske" festivalgængere klokken 13:30, var der flere, der efterhånden trodsede den lette støvregn med en morgenbajs i hånden, indtil pladsen stort set var fyldt ud.

- Nå, så er stemmerne varme. Bornholm, jeg tænkte på, har I set fodbold?, råber Fräulein-forsanger Anna Halkjær Langgaard halvvejs igennem koncerten.

De skal nemlig til at spille én af deres populære sange, 'Vi gør det hele igen', der er skrevet til det danske kvindelandshold i fodbold, som også agerer backupsangere på hittet.

En rocket popsang, der passer godt med, hvordan bandet generelt beskriver deres musik: energisk!

Fräulein blev alvor et kendt navn i radioen med deres hit 'Hvad vil du ha'. Fra venstre: Emil Mathiasen, Anna Halkjær Langgaard og Jeppe René Veje. (Foto: © Betina Garcia, DR)

Men hvordan endte det overhovedet med, at Fräulein pludselig skulle indspille en fodboldsang? Og hvorfor ændrede forsanger Anna sin måde at synge på så markant for to år siden, hvilket siden er blevet et af bandets kendetegn? Det - og meget andet - spurgte vi bandet om efter koncerten på Wonderfestiwall.

Tillykke med en fed koncert! Det er jo den sidste store festival i år. Hvordan var det at optræde?

- Det var pisse fedt, lyder det i kor.

Jeppe: Lige da vi skulle til at gå på, tænkte jeg: "Fuck, det pisser jo ned, og der står jo ikke et eneste menneske". Men så begyndte flere og flere at strømme til. Det er så fedt at opleve, og så får man bare så meget energi.

Emil: Det var en fed fornemmelse at gå igennem bagtæppet og se "Gud, der står jo nogen".

- Vi har alle sammen vores veje gennem livet, og for nogle er det en autobahn, hvor alting bare kører med 200 km i timen. Og så er der andre, hvis vej er lidt mere gruset, hvor man skraber sine knæ, siger Anna, inden Fräulein under koncerten går igang med nummeret 'Hvad vil du ha''. (Foto: © Betina Garcia, DR)

Hvordan var det at løfte den her tunge morgenenergi?

Anna: Det er et vilkår som upcoming artist. Når de ikke kender ens musik, er det svært at trække folk til. Men når vi så ser, at folk begynder at smile og klappe med og flere kommer til, så er det jo bare det fedeste.

Jeppe: Det her var én af de dage, hvor jeg tænkte, at det er fedt at spille musik. Af og til kommer der bare en koncert, hvor det er sådan, vi skal stræbe efter at spille hver gang. Nogle gange bliver man så drænet af at give og give og give energi til publikum, for de skal bare have, det er deres ret. Men så nogle gange får man bare så meget energi igen. Som i dag.

Anna: Ja, så kan man virkelig bare gå på vandet.

Fräulein spillede sig hurtigt varme og jammede undervejs i deres koncert mellem numrene. (Foto: © Betina Garcia, DR)

I virkede ekstremt selvsikre på scenen. Havde I det også sådan?

Jeppe: Det er sgu da godt! Bare det ser sådan ud!

Anna: Fuck, hvor heldigt!

Jeppe: Mission accomplished.

Anna: Vi stoler også bare på hinanden, så lige meget hvad der går galt – for der går ting galt – så skal vi nok finde ud af det.

Emil: Og så er det jo også "bare" musik. Der er jo ikke nogen, der dør, hvis noget går galt.

Det tog ikke mange numre, før pladsen foran scenen blev fyldt op. (Foto: © Betina Garcia, DR)

Jeg har hørt, at I skrev over 100 sange, før I overhovedet udgav en. Hvordan kan det være?

Emil: Da coronapandemien kom, aftalte vi at mødes i et sommerhus i én uge for at skrive nogle sange. Før i tiden var det altid Anna, der skrev sangene. Nu prøvede både Jeppe og jeg at skrive sange, hvilket skabte noget nyt. Og så tror jeg også på idéen om, at det virker at skrive 100 sange, fordi så er der i hvert fald én af dem, der kan blive til noget.

Anna: Det kan også være med til at sætte en fri, hvis man bare prøver en hel masse ting af. Bare løb afsted, men løb forhelvede i den samme retning. Efter det første år, hvor vi arbejdede på den måde, havde vi skrevet 100 sange. De fleste skal dog ikke se dagens lys, det ville være meget pinligt.

Jeppe: Jeg lavede faktisk en demo her den anden dag, og det var nummer 208.

Anna: Ud af dem har vi udgivet fem sange.

Trioen mødtes på et musikalsk grundkursus på Fyn, hvor Jeppe og Emil hørte Anna synge med nogle andre. De tog kontakt, og derefter prøvede de at spille sammen. Der kunne de mærke, at det her var vejen frem. (Foto: © Betina Garcia, DR)

Så I har skrevet over 200 sange. Er det normalt inden for jeres branche?

Anna: Nej…

Jeppe: Jeg tror ikke, vi ved, hvad der er normalt.

Emil: Jeg tror faktisk også, det er Ed Sheerans tilgang til sangskrivning. Altså skriv to sange om dagen, og så er langt de fleste noget værre bras. Men en gang imellem kommer der bare den rigtige sang. Nogle gange tager det flere sange at finde ind til kernen af, hvad man egentlig vil sige.

Jeppe: Det, vi tænker meget over, er, hvilken følelse vi gerne vil formidle, og hvordan vi kan gøre det igennem de her fucking svingninger i luften, så publikum forstår den følelse.

Efter at have været i band sammen nogle år er Jeppe (øverst), Anna (i midten) og Emil (nederst) nu også blevet gode venner. (Foto: © Betina Garcia, DR)

Anna, du er forsangeren i bandet, og du har jo simpelthen ændret din stemme drastisk for cirka to år siden. Hvad skete der?

Anna: Jeg har jo kun hørt musik, hvor kvinder synger helt fint og lyst, og det har jeg bare altid hørt og sunget med på. Så tog vi på en sommerhustur med vores producer, der kigger på mig og spørger: "Anna, hvorfor synger du egentlig sådan der? Hvorfor synger du som en lille pige?"

Jeppe: Han sagde, at du snakkede som en havnearbejder fra Esbjerg, så kom i gang med at synge lige sådan.

Anna: Og så lige pludselig begynder jeg at synge, som jeg gør nu, og så tænkte jeg: "Hvad fanden er det?"

Jeppe: Vi tænkte: "Hold da kæft, det er sgu da en fed lyd".

Emil: Det er, som om det skal lyde sexet, hvis kvinder synger.

Jeppe: Ja, der er ikke så mange, der synger som dig.

Anna: Der er mange, der spærrer øjnene op, når jeg åbner munden nu.

De tre bandmedlemmer lavede tidligere musik sammen under navnet Karenina, hvor det kun var Anna, der skrev sangene. I dag lyder deres musik ret anderledes. (Foto: © Betina Garcia, DR)

I blev jo valgt til at lave sangen til VM i fodbold for det danske kvindelandshold. Hvordan skete det?

Anna: Det startede med, at vi fik en mail. Der spurgte de, om vi ville være en del af den pulje af kunstnere, de kunne vælge imellem til at lave sangen. Og det ville vi selvfølgelig gerne. Efter det glemte vi alt om det, fordi vi slet ikke troede på, det ville ske. En måned senere fik vi en mail, som vi ikke havde set komme. Der stod så: "Tillykke! DBU har valgt jer. I har en måned."

Emil: Først var det mega fedt, og så blev det mega imposter syndrome. Vi tænkte: "Det kan vi da ikke. Hvem fanden tror vi lige, vi er?"

Anna: Så skrev vi en masse sange, og lige pludselig havde vi to sange, der kunne være en mulighed.

Emil: Verset var meget godt i den ene sang, og omkvædet var meget godt i den anden. Så vi endte med at sætte dem sammen, og det blev til sangen 'Vi gør det hele igen'.

Da Fräulein meldte sig til at være med i puljen til at lave sangen til det danske kvindelandshold i fodbold, havde de aldrig troet, at det rent faktisk ville ske. (Foto: © Clara Hughes, DR)

Hvad skal vi se frem til fra Fräulein?

Jeppe: Vi må vel godt røbe lidt.

Emil: Hvis alt lykkedes, så kommer der et album til januar eller februar næste år.

Anna: Ja, hvis sol, måne og stjerner står rigtigt, og hvis Merkur ikke er i retrograd, kommer der et album til den tid.