Bolette følte, at hun blev kastet frem og tilbage i psykiatrien. Nu har hun et særligt budskab til politikerne

Psykiatrien trænger til forandring, mener 25-årige Bolette, der selv har været tilknyttet systemet i syv år.

(Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)

Jeg var 19 år, da jeg blev indlagt på en psykiatrisk afdeling første gang.

Det var kulminationen på mange år, hvor jeg havde haft det skidt, og det var mit første møde med psykiatrien.

Jeg var 12 år, da jeg begyndte at få det svært. Jeg var hele tiden ked af det og følte mig anderledes og usikker. Jeg havde en konstant følelse af at være trist.

Sådan havde jeg det hver eneste dag. Hele tiden. Og selvom jeg gerne ville have det bedre, så kunne jeg ikke sætte en finger på, hvad der skulle til, når folk spurgte mig, hvordan jeg havde det.

Jeg snakkede med flere forskellige psykologer, men problemerne fortsatte op gennem mine teenageår og fulgte også med, da jeg startede på gymnasiet. Det gik lidt op og ned, men tristheden vendte altid tilbage.

Når jeg kigger tilbage nu, kan jeg se, at selv i de perioder, hvor jeg var "ovenpå", havde jeg det jo ikke godt. Der var livet blot nogenlunde til at holde ud.

Bolette har kæmpet med depression, siden hun var barn. I en undersøgelse fra 2017 angav 23,8 procent af kvinder mellem 16-24 år ifølge Psykiatrifonden, at de selv mente, de havde et dårligt mentalt helbred. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)

Vendepunktet kom lige op mod sommerferien i slutningen af 2.g.

Vi var midt i eksamensperioden og samtidig med, at jeg havde travlt med eksaminerne, havde jeg kun fået det værre og værre psykisk. Til sidst foreslog min psykolog, at jeg blev indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Det var meget overvældende at blive indlagt. Jeg kan ikke huske så meget fra den dag, men jeg har fået at vide, at jeg var meget ked af det.

I første omgang fortalte lægerne mig, at jeg havde en svær depression. Senere mente en anden læge dog, at jeg "blot" havde en belastningsreaktion, fordi jeg havde været stresset op til mine eksaminer.

Jeg blev udskrevet efter to uger, men to uger senere blev jeg indlagt igen.

Denne gang på den lukkede afdeling.

Depression er den mest udbredte psykiske sygdom i Danmark. En opgørelse fra 2013 viste ifølge Psykiatrifonden, at ti procent af den danske befolkning over 16 år led af depression. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)

Siden dengang har jeg været indlagt flere gange. Fem gange, måske seks. Det præcise tal kan jeg ikke helt huske.

I alt har jeg været tilknyttet psykiatrien i syv år og har været i kontakt med flere forskellige afdelinger og et hav af forskellige mennesker. Læger, psykiatere, sygeplejersker, sosu-assistenter.

Som patient var det virkelig svært at skulle starte forfra med nye mennesker hele tiden.

Hver gang jeg mødte en ny læge eller en ny psykiater, skulle jeg fortælle min historie igen. Det var mange af de samme ting, de ville vide hver gang – nok fordi de ikke havde tid til at læse op på min journal inden.

Generelt virkede det, som om folk havde meget travlt. Jeg oplevede også, at størstedelen af den behandling, jeg fik, handlede om at symptombehandle frem for at årsagsbehandle.

Måske fordi det er lettere at symptombehandle, når man har travlt.

Det betød, at jeg fik en masse såkaldte "holde ud"-færdigheder. Altså værktøjer, der skal hjælpe én med at holde ud at være til. Altså vitterligt hjælpe én med at overleve her og nu.

Den slags færdigheder er også brugbare. Men jeg oplevede ikke, at der var fokus på, hvordan man fik folk videre og ud i samfundet som et menneske, der kunne fungere igen.

Det handlede bare om overleve.

I dag har jeg det godt. Det er tre år siden, jeg sidst var indlagt, og i dag er jeg ikke længere tilknyttet systemet.

Jeg begyndte at få det bedre takket være en sygeplejerske, jeg mødte i det, man kalder distriktspsykiatrien. Hun var min faste kontaktperson dér i flere år, hvor vi havde ugentlige samtaler.

Det gjorde mig tryg, at det var hende, jeg mødte igen og igen, og med tiden lærte hun nærmest at tolke mine signaler bedre, end jeg selv kunne. Hun hjalp mig med at passe på mig selv, da jeg var tilknyttet psykiatrien.

Selvom der gennem årene er blevet ansat mere personale i psykiatrien, er antallet af patienter også steget. Ifølge tal fra Danske Regioner steg antallet af patienter pr. medarbejder fra 12 til 15 i perioden 2009 til 2017 – svarende til en stigning på 20 procent på otte år. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)

Fordi jeg selv har haft psykiatrien tæt inde på livet, er det også ét af de emner, der fylder mest for mig, når jeg skal vælge, hvem jeg vil stemme på til folketingsvalget.

Der skal ske noget med psykiatrien, for jeg synes, det er frygteligt, hvis folk skal igennem det samme som mig.

Hvis jeg kunne bestemme, ville jeg give flere ressourcer til psykiatrien, så lægerne og personalet får mere tid til patienterne.

Og så burde man samle indsatsen én sted. Jeg var tilknyttet to forskellige behandlingstilbud, når jeg ikke var indlagt et tredje sted, og til tider føltes det, som om man bare blev kastet frem og tilbage i systemet. Man må kunne skabe et mere centreret og strømlinet system.

Jeg synes også, man bør støtte forskningen meget mere – både i forhold til behandlingen af psykiske sygdomme, men også i forhold til årsagen til problemet. Vi har et samfund, der gør, at flere og flere får det svært, og det er, som om vi ikke rigtig forstår hvorfor. I stedet sender vi dem, der har det allersværest videre til psykiatrien – som ikke kan følge med.

Til hverdag er Bolette studerende og bor i Dragør. Hun er ikke længere tilknyttet psykiatrien. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)

Jeg er glad for, at der er kommet mere fokus på psykiatrien – både fra politikernes og samfundets side. I dag forstår folk, at den er vigtig; men det var den jo også for otte år siden og for fire år siden.

Derfor er det heller ikke afgørende for mig, hvor meget partierne taler om psykiatrien, og hvor meget de prioriterer den.

Det vigtige for mig er, hvad de reelt har tænkt sig at gøre.

Det er nemt nok at sige, at psykiatrien er vigtig, men der skal være handling bag ordene og fokus på de ting, der reelt gør en forskel.

For Bolette er psykiatrien et af de vigtigste emner til det kommende folketingsvalg. Det samme gælder for mange andre unge, viser en ny undersøgelse. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)