Cille følte sig manipuleret og hjernevasket af sin eks: 'Jeg troede på, at jeg havde fortjent hans vrede'

Gennem forholdet følte Cille, at hun mistede sin egen evne til at træffe beslutninger og sætte grænser.

(Foto: © Sebastian Stokkebo)

Mit første indtryk da jeg mødte ham på en bar, var, at han var en høj, flot fyr, som der var noget mystisk over. Han var en type, der ikke bare gad at sætte sig ned og snakke med alle, hvilket jeg syntes var spændende. Han var sød og sagde en masse vildt kærlige og flatterende ord til mig, som jeg selvfølgelig blev grebet af.

To dage efter vi har mødt hinanden, flyttede jeg til udlandet, hvor jeg skulle være i et halvt år. Vi Facetimede hver dag i mange timer, og jeg fløj frem og tilbage for at se ham.

Når jeg ser tilbage, er der mange første gange, hvor jeg burde have reageret. Når han blev rasende på mig på Facetime for eksempel. Jeg tænkte: "Det er sgu ikke normalt det her", men jeg prøvede at undskylde opførslen og tænkte: "Der er ikke noget forhold, der er perfekt".

Tværs: Cille er en dum lille pige

Hver gang vi havde haft et skænderi, kom der en masse søde ord og en masse kærlighed. Det føltes som en lettelse - også over, at skænderiet var slut. Og som en slags belønning – ok, han elsker mig stadig. Til sidst blev det rutine. Jeg vidste, at når der kom et kæmpestort skænderi, ville der efter nogle dage eller nogle timer komme denne her forløsning.

23-årige Cille er for nylig droppet ud af sit studie for at finde ud af, hvem hun er, og hvad hun vil i sit liv. (Foto: © Sebastian Stokkebo, DR)

Til sidst gik jeg på æggeskaller og var nervøs hele tiden. Jeg prøvede at få dagene til at gå, uden at der kom et skænderi, fordi jeg tilpassede mig. Hvis jeg ikke havde gjort det, havde der nok været skænderier hver dag.

Vi skændtes om alt fra, hvad jeg havde på, hvilken makeup jeg havde på, mine negle, min træning og især hvilke aftaler jeg havde med folk. Hvordan jeg begik mig i sociale sammenhænge både med og uden ham, hvordan jeg håndterede problemer i mit liv.

Det var meget underspillet hele tiden. Jeg vidste, hvad der ville ske, hvis jeg havde noget på, som ikke behagede ham. Hvis jeg havde meget makeup på, var det kun, hvis jeg skulle se eller behage ham.

Vi delte en Spotify-konto, og han var inde og tjekke, hvad jeg hørte. Vi havde meget forskellig musiksmag, og hvis jeg hørte noget, han ikke brød sig om, fik jeg altid en nedladende besked: "Hvorfor hører du det her?". Så selv når jeg hørte musik, hørte jeg noget, jeg ikke selv gad at høre, for jeg tænkte altid: "Hvad nu hvis han går ind og tjekker det?".

Det var alt i min dagligdag, jeg prøvede at forme, så der ikke var noget at kritisere. Det var altomfattende i alt, hvad jeg gjorde. Jeg tænkte altid 10 skridt frem. Er der noget, han kan kritisere, hvis jeg gør det her?

Cille har også haft et andet længevarende forhold, dengang hun gik i gymnasiet. - Det var et virkelig godt forhold. Vi var bare for unge og voksede fra hinanden til sidst, siger hun. (Foto: © Sebastian Stokkebo, DR)

Når jeg havde en aftale med mine veninder og kom hjem, startede det et kæmpe skænderi, fordi han mente, at jeg havde ændret personlighed og var frygtelig at høre på. Så det lå ligesom mellem linjerne, at jeg ikke skulle se mine veninder, og til sidst stoppede jeg med at gøre det, fordi konsekvensen af, at jeg så dem, var værre, end at jeg ikke så dem.

Jeg kan godt forstå, at alle tænker: "Hvorfor kan man ikke bare gå?". Den tanke plager også mig selv i dag. Hvorfor fanden tog jeg ikke bare mine ting og skred? Det har virkelig krævet meget hjælp at få mig selv til at forstå, hvorfor jeg ikke bare gjorde det.

Selvom forholdet har været dybt frygteligt og traumatiserende, var jeg jo også mega forelsket i ham. Jeg troede virkelig, at han var min store kærlighed. Selvom den rationelle del af min hjerne godt vidste, at alt det her var meget, meget forkert.

Man er også nødt til at forstå, at når man har været i sådan et her forhold, bliver ens selvbestemmelse langsomt taget fra en. Jeg navigerede kun i hans sandhed til sidst.

Jeg fik at vide, at grunden til at vores forhold ikke var godt, og grunden til at han blev sur, var min skyld. Hvis jeg bare ændrede på det her eller gjorde det her anderledes, ville det hele blive godt igen. Til sidst har man ikke nogen vilje. Man er som et lille barn, som ikke kan sige fra.

Jeg troede helt dybt og alvorligt på, at jeg havde fortjent hans vrede. At han blev så sur på mig og så ubehagelig, fordi jeg havde gjort noget forkert. Jeg var overbevist om, at det var fair nok. Man bliver nærmest hjernevasket. Den eneste virkelighed var hans virkelighed.

Alle Cilles smykker har en betydning. Et af armbåndene fik hun af en veninde, da hun gik fra ekskæresten, og halskæden med C (den nederste) købte hun til sig selv på samme tidspunkt - som en slags manifestation af at vælge sig selv. (Foto: © Sebastian Stokkebo, DR)

I slutningen af vores forhold, når vi havde haft et slemt skænderi, tænkte jeg: "Næste gang det her sker, pakker jeg mine ting og går". Det har jeg virkelig tænkt mange gange. Men så kom tanken om, hvad jeg ville komme ud til på den anden side. Jeg havde skåret mine veninder fra, og min familie så jeg ikke så meget. Jeg løj over for alle, der kendte mig.

Jeg var sikker på, at de ord han havde fodret mig med over et år, om at ingen kunne lide mig, og at ingen af mine veninder var reelle, var rigtige.

At man kan blive så manipuleret af et andet menneske, at jeg ikke engang kunne vælge, om jeg ville have en kanelsnegl eller en tebirkes, fordi han blev nødt til at vælge det for mig… Det er så uhyggeligt.

Grunden til at jeg blev i forholdet – så sindssygt som det lyder – var, at det blev en form for tryghed at vide, hvad der skete. At jeg vidste, at hvis jeg gør det her forkert, så bliver han mega sur og grov. Så går der nogle timer eller dage, og så bliver han sød igen. Det er en rutine, og man finder ligesom en tryghed i det her frygtelige mønster.

Jeg købte min egen lejlighed i slutningen af vores forhold, hvor jeg – på grund af noget logistisk – i første omgang flyttede ind med min tætteste veninde gennem mange år. Det var meningen, at han skulle flytte ind til mig efter tre måneder.

Jeg begyndte at åbne en lille smule op for min veninde om, hvad der foregik og om, at jeg og min kæreste blev uvenner. Hun var sådan: "For fanden Cille, det er jo ikke normalt".

Cille har ikke været klar til et nyt forhold, siden hun gik fra ekskæresten. Men nu er hun mere klar, end hun har været før: - Det er ikke, fordi jeg aktivt leder efter en kæreste nu, men jeg er mere tryg i at indgå i en relation nu, end jeg har været. (Foto: © Sebastian Stokkebo, DR)

Den dag, jeg gik fra ham, var jeg så presset, at jeg ikke kunne mere. Jeg vågnede og havde det fuldstændig frygteligt. Fysisk dårligt som om jeg var syg. Og psykisk var jeg så presset, at jeg tog over til mine forældre. Jeg kom ind ad døren, og min mor så på mig og sagde: "Hvad er der galt?", inden jeg havde sagt noget.

Der knækkede filmen for mig. Jeg brød sammen og fortalte alt. Mine forældre støttede mig, og min far var sådan: "Hvis du ikke går fra ham, så gør jeg det for dig". Det var ikke nogen diskussion. Jeg skulle aldrig nogensinde være sammen med ham igen, nu var det slut.

Jeg tog tilbage til min veninde, og min anden veninde var også kommet. Jeg fortalte dem alt, og så var det, som om at der ikke var nogen vej tilbage. De mennesker, der var vigtige i mit liv, vidste det, og jeg kunne ikke bare sige: "Nå, men det var ikke noget alligevel" og så gå tilbage til ham.

Væggene i Cilles hjem er dekoreret af fotografier. Både af hendes veninder og her - hende selv som lille. (Foto: © Sebastian Stokkebo, DR)

Jeg græd helt vildt, da jeg slog op med ham. Jeg sagde, at jeg ikke kunne mere. Så tog han sine ting, gik ud ad hoveddøren, vendte sig om på trappen, så på mig og sagde: "Hav det rigtig godt, ikke?". Så smilede han og gik.

Det tog mig ret lang tid at indse, hvad jeg var blevet udsat for. Jeg havde ikke lyst til at bearbejde det eller deale med det, for nu skulle det bare være slut.

Det er nogle ar, der kommer til at sidde resten af livet. I dag har jeg for eksempel rigtig svært ved at tage beslutninger. Helt ned til om det skal være den ene eller anden agurk i supermarkedet til store beslutninger i mit liv. Jeg er simpelthen bange for at tage det forkerte valg. Hvis jeg vælger det forkerte, er der en konsekvens, og så kommer stemmerne inde i mit hoved: "Selvfølgelig valgte du det forkerte".

Jeg har også virkelig svært ved at sætte grænser. Jeg har svært ved at mærke, hvad jeg har lyst til, og hvad jeg ikke har lyst til. Gennem forholdet var mine grænser jo mere end overskredet, så jeg vidste ikke, hvor de gik, for det var ikke muligt for mig at sætte en grænse i det forhold.

Cille vil ikke længere bebrejde sig selv for at have været i forholdet: - For man kan ikke selv gøre for det, som hun siger. Hun håber, at andre, der har oplevet det samme som hende, ved, at de ikke er alene, og at de kan søge hjælp til at komme videre. (Foto: © Sebastian Stokkebo, DR)

De sidste par måneder har jeg virkelig fået arbejdet med mig selv. Især i denne her proces med Bryd Tavsheden. Det har gjort meget for mig at blive anerkendt af nogle, der ved noget om det her.

Så jeg har fået det bedre, end jeg har haft længe. Jeg er begyndt at stole lidt mere på mig selv og mærke mig selv mere, end jeg har kunnet i flere år.

Dette er Cilles fortælling om, hvad der skete i deres forhold.

Redaktionen har været i kontakt med Cilles eks-kæreste og forelagt ham de ting, Cille fortæller om ham og deres forhold i artiklen. Han har ikke ønsket at kommentere artiklen.

Redaktionen har set eksempler på Cilles ekskærestes sprogbrug i beskeder sendt mellem dem. Redaktionen har også set skriftlig dokumentation for venindernes bekymring for Cille, mens hun var i forholdet.

Redaktionen har desuden fået bekræftet dele af forløbet af Cilles forældre og har talt med hendes rådgiver fra Bryd Tavsheden.

Tværs: Cille er en dum lille pige