År 2011:

Thomas Fleurquin lå under et bord. Det eneste, han kunne overskue, var at høre høj musik i sine høretelefoner uden at tale med nogen.

Han havde lige set vejrudsigten for den næste uge, som viste 26 grader og høj sol og sommer, som alle festivalarrangører beder til vejrguderne om. Undtagen ham. For Distortion-stifteren vidste, hvad det ville betyde. Kaos.

Folkene bag gadefesterne startede i 1998 med at hyre en dj, leje nogle både og busser og holde fest for få hundrede mennesker i gaderne, men med årene spredtes rygtet om Distortion, alle fik iPhones, og pludselig kom der 20.000 festglade gæster, da han ventede 5.000, og 50.000, da han ventede 10.000.

I år var vejret helt perfekt, og Thomas Fleuquin forudså, at Distortion ville gå helt amok og slå alle rekorder. Og han fik ret.

Efter halvanden time i chok rejste han sig for at få nogenlunde styr på det festmonster, han selv havde skabt. Og han har ikke ligget under bordet siden.

År 2023:

Vi møder stifteren af Distortion, Thomas Fleuquin, på en overskyet, men solrig dag på Rådhuspladsen. Om lidt bliver hele pladsen forvandlet til en festzone, når Distortion brager løs fra onsdag og resten af denne uge.

I år er Thomas Fleuquin ikke nervøs, tværtimod glæder han sig. For i modsætning til de første 10-15 Distortion-år, er det med egne ord lykkedes at få orden i kaos, så de store hiphop- og rave-navne samt weekendens store afslutningsfester på Refshaleøen foregår i lukkede zoner, hvor man skal have betalingsarmbånd.

- Vi har lavet de her musikzoner, som har skabt meget bedre stemning for beboerne, fordi de har taget presset af de gratis gadefester, forklarer Thomas Fleurquin.

Han husker stadig, hvordan hans krop gik i chok dengang i 2011, da det hele var "ude af kontrol", og 100.000 mennesker væltede gaderne, mens politiet prøvede at lukke det ned, og beboerne klagede. Distortion var blevet en slags fest-tsunami, som hvirvlede alt med sig bevæbnet med superkraften af ungdom.

Men som meget andet her i denne verden er festmonsteret i dag blevet nogenlunde tøjlet for ikke at blive aflivet.

Det har dog stadig samme dna, som da første gadefest så dagens lys i 1998. Den dna hedder Thomas Fleurquin, som stadig står i spidsen for det hele, og ifølge ham er det stadig samme værdier, der er drivkraften bag Distortion som for 25 år siden.

- Det er jo drømmen om den perfekte fest. Den magi, der opstår, når folk virkelig føler, det er deres fest - når de er festen, siger han.

- Når unge kunstnere, som optræder i år, fortæller mig, hvor meget Distortion har betydet for dem, gør det mig både rørt og stolt. Men det er ikke mig, der er Distortion, det er byen. Somehow har jeg bare fanget den vibe, hvor københavnerne kan lide at være lidt rowdy, loose, frække, men alligevel gode mod hinanden.

Men hvem skulle have troet, at en franskmand skulle stå bag Københavns mest legendariske og største gadefest, der nu har eksisteret i 25 år?

'A celebration of Copenhagen night life'

49-årige Thomas Fleurquin er født og opvokset i Paris og har en dansk mor, som flyttede til Frankrig som 16-årig, hvor hun mødte hans franske far.

Da han selv valgte at flytte til København i 1997 som 24-årig for at hjælpe sin onkel med at starte en engelsksproget avis i København, kunne han kun sige "rød grød med fløde" på dansk.

I Paris' udkant havde han deltaget i mange raves i forladte bygninger og lagerhaller, men det havde altid undret ham, hvorfor festerne skulle være hemmelige. Det ville han lave om på i København.

Så i 1998, blot et år efter han var ankommet til Danmark, holdt han sin første gadefest. "A celebration of Copenhagen night life", som han kaldte dét, der bedst kan beskrives som en pubcrawl på flere dage uden pubber, men med fest i én bydel af København per dag.

Distortion var født.

Hvad var din vision dengang?

- Jeg havde ikke meget vision, andet end at jeg ville holde den vildeste fest, som skulle bevæge sig, være ualmindeligt lang og bruge alle de sjove og usete steder i byen.

Med egne ord er Distortion lykkedes med at gå fra "rave, der smadrede byen" til i dag at være en byfest, der samler byens beboere på tværs af alder og interesser.

- Vi har middage, BørneDistortion - og i år har vi også en fucking HundeDistortion! Mit personlige store projekt er et 600 meter langbord med rigtig fed streetfood og rigtig fede dj's, hvor vi holder den mest alsidige gadefest med unge, ældre, børn, dyr og beboere.

Kæledyr og børn. Altså, er Distortion ikke ved at blive for mainstream?

- Så længe man ikke giver op på kvaliteten og saften, betyder mainstream ikke noget, ligesom undergrund ikke betyder noget, siger han og tænker.

Efter en kort pause tilføjer han:

- Jeg vil gerne sige noget om mainstream. Det, vi ikke kan lide, er en monokultur, hvor alt bliver ens. Der var en Distortion-periode omkring 2015-16, hvor der ikke var nok afkroge af stilarter, men bare 20 gadefester, der lignede hinanden. Det kunne jeg ikke lide, faktisk havde jeg det rigtig dårligt i den periode.

- Men det har vi kæmpet os hårdt væk fra og er i dag et sted, hvor vi arrangerer en byfest for alle. Og det gør mig stolt.

En egoting

En dag vil han gerne overdrage stafetten. Om et halvt år fylder han 50 og bliver med egne ord allerede træt ved 03-04-tiden. Så han er begyndt at drømme om nye kræfter, der kan tage over.

Dog er han der ikke endnu. Hans vilde baby er godt nok fyldt 25 år og er blevet en mere moden partypige, der lytter lidt mere efter far. Men hun kan endnu ikke stå på egne ben, og derfor kan far ikke lade hende flyve ud i verden, uden han er med.

Men som en del andre forældre passer det ham måske også bedst ikke at give helt slip endnu.

- Distortion giver de her magiske oplevelser, man ikke kan beskrive med ord, og det er derfor, jeg bliver ved. Og så er det selvfølgelig også en egoting. Jeg laver en fest, som jeg selv har lyst til at komme til.

I anledningenser stifteren Thomas Fleurquin tilbage på et kvart århundrede med Distortion i København og tager en tur down memory lane og kigger på højdepunkter. Tag med på turen herunder.

Et uforglemmeligt højdepunkt for Thomas Fleurquin var tilbage i 2008, hvor Distortion holdt sit final party i VM Bjerget, der er tegnet af Bjarke Ingels. - Det var en "out of this world"-legendarisk morgenfest på otte etager, hvor vi havde lavet et kæmpe kunstværk derinde.

- Et år var vi på Amager Fælled, hvor politiet dukkede op til den her sindssyge morgenfest og ville lukke det ned. Men min assistent havde tilladelsen fra kommunen i lommen, som hun hev op og viste, og politiet stod bare og kiggede skiftevis på festen og tilladelsen og kunne ikke tro det.

I anledning af at kvinderne fik stemmeret i 1915, kontaktede Christiansborg Thomas Fleurquin og ville høre, om de kunne markere 100-året til Distortion: - Vi lavede en gigantisk byfest, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt holdt talk, og vi havde arrangeret pool party i kanalen rundt om Christiansborg som et symbol for demokratiet; vi er alle i samme bad.

- Hvor ellers finder man noget land på jorden, hvor Folketinget bestiller et pool party med nogle tosser som os i kanalen lige uden for Christiansborg? Det var helt fantastisk.

Det blev mødt med kritik, da Distortion i 2012 lancerede betalingsarmbånd – det vil sige begyndte at tage betaling for dele af gadefesterne. I dag er der ikke mange steder, hvor det er helt gratis. Har Distortion mistet ånden? Nej, mener stifteren selv: - At tage 250 kroner for de her giga line-ups med nogle af de største og sjoveste navne, er da super billigt, hvis du spørger mig. Og husk på, at Distortion måske plejede at være helt gratis for jer, men aldrig for os.

- En ting, der samler Distortion, er den her "københavner-ånd". Det er et kikset ord, men jeg kan ikke forklare det på andre måder. Folk ved bare, hvad det betyder, når man taler om Distortion. Vi kan også se, at det tiltrækker turister, vi har 30-40 procent udenlandske gæster til vores betalingsevents, så det er helt vildt.

- Vi lægger rigtig meget kærlighed i Distortion og satser alt økonomisk - hvert år. Vi er hardcore entreprenører. Vi har flere aktiviteter, der tjener penge, som vi så bruger på at holde gratis gadefest, som giver flere millioner i underskud - også efter vi har fået støtte. Hvis jeg lukkede ned for gadefesten, ville jeg være rig, men det gør jeg ikke, for Distortion er én stor pakke, hvor det hele er vokset sammen.

25 år er gået, siden stifter af Distortion, Thomas Fleurquin holdt den første gadefest: - Siden dengang er jeg blevet lidt mere voksen og har lært at tale om følelser. Jeg har fået fire glade børn og har mit eget firma, der laver events.

- Techno og hiphop er de to kerne-musikting i Distortion, som også er min personlige musik. I begge stilarter er der en form for rebelskhed og frihedsråb, hvor ungdommens energi går i udbrud.

- Fra 2011 stak gadefesterne af, og jeg syntes ikke, at jeg kunne være det bekendt overfor Vesterbro og Nørrebro. Jeg hader selv pis i opgangen, og det værste er, når folk pisser overalt, lige når festen lige er begyndt, og der er en masse pissoirs lige ved siden af. Beboerne klagede, og jeg havde dårlig samvittighed overfor dem. Men sidste år fik vi kun omkring fire klager på hele Vesterbro mod de 40 klager, vi plejede at få.

- Sidste år blev jeg rørt til tårer, da jeg kom til BørneDistortion, fordi jeg så, at vi havde genskabt den her ånd, som havde været ved at stikke af. Siden 2015 havde jeg tænkt, at vi blev nødt til at vende den her vibe fra gadefest til inkluderende byfest, og da jeg så den her BørneDistortion og bagefter vores langbordsmiddag på Vesterbro, følte jeg, det var lykkedes. Den her blanding af børn, unge og ældre samlet til Distortion, vil jeg aldrig glemme.

I dag er Thomas Fleurquin 49 år, men det afholder ham ikke fra at feste. - Jeg tager stadig til raves og synes, det er vigtigt, at man kender det produkt, som man står i spidsen for. Jeg har ikke lyst til at være sådan en direktør, som læser analyser på et kontor for at bestemme, hvad jeg skal gøre. Men jo - jeg har tænkt over, at min søn på 22 også er blevet raver og kommer til festerne, griner han.

- Jeg er stolt over Distortion, men også over, at byen er blevet mere og mere spændende med årene, mens den stadig beholder sine værdier. Den ånd vi hyldede, da jeg startede Distortion, er kun blevet stærkere.