Du har nok hørt om K-pop og koreanske grupper som BTS og Blackpink - sidstnævnte udsolgte Royal Arena i København på 20 minutter i 2022 og er verdens mest streamede girl group nogensinde.

Men vidste du, at der er flere danske sangskrivere, der lever af at lave K-pop-hits til de efterhånden utallige koreanske K-pop-grupper og -artister?

Flere af dem tjener endda så gode penge på det, at de har to pladser i top ti over de mest indtjenende sange i udlandet. Det viser musikrettighedsorganisationen Kodas nyeste tal for alle sange, der er skabt eller medskabt af mindst ét Koda-medlem.

En af de danskere, der kan leve af det, er 36-årige Christoffer Semelius fra Vejle. Han leverer K-pop og J-pop til koreanske og japanske stjerner, og det er en indbringende forretning.

Markedet er kæmpestort, og K-pop-fans er ekstremt loyale og køber fysiske cd'er - ofte adskillige eksemplarer af det samme album, der tit indeholder særligt fan-merchandise.

De mange solgte cd'er gør en betydelig forskel for en sangskrivers løn i forhold til streaming. Her tjener en sang mindre end én enkelt krone for 100 streams på Spotify, og det beløb skal så divideres med alle dem, der har været inde over sangen.

Christoffer er ikke på den føromtalte Koda-liste, da han ikke er Koda-medlem i Danmark. I stedet er han flyttet til Los Angeles tæt på Hollywood og har et liv og en karriere, mange drømmer om.

Hans sange er sammenlagt blevet spillet mange millioner gange, og i 2019 vandt en K-pop-gruppe ved navn Red Velvet prisen 'Song of the Year' til Asia Artist Awards for sangen 'Umpah Umpah', som Christoffer Semelius havde skrevet. Sangen gik også ind som nummer 1 på hitlisten Billboard K-pop Hot 100.

- Det er bizart, når jeg kan se Youtube-videoer fra Tokyo Dome og store udsolgte arenaer i Seoul, hvor så mange fans synger med og svinger med lysrør, mens der på scenen står nogle artister, jeg måske aldrig har mødt, og optræder med min sang. Wow, det er vildt, siger Christoffer Semelius.

Mange drømmer om at leve af musik - men det var faktisk aldrig noget, Christoffer ønskede sig. I folkeskolen i Vejle var han i praktik som kok og brandmand, og en musikkarriere var aldrig noget, han overhovedet overvejede som en mulighed.

- Jeg ville ønske, jeg havde en fed historie med at synge og spille guitar, siden jeg var fem år, men jeg begyndte sent i livet. Til gengæld lagde jeg rigtig mange timer i det, da jeg først kom i gang, siger Christoffer fra sit studie i LA.

Muligheden opstod tilfældigt

Vejen til musikbranchen opstod spontant, da Christoffer flyttede fra Vejle til København og ret tilfældigt fik job i en klaver- og flygelbutik, der stod og manglede en sælger.

I butikken var der et musikstudie, hvor han fik lov at skrue på nogle knapper efter lukketid, og her fandt han ud af, at det var lige ham at arbejde med lyd.

Faktisk blev han så engageret og god til det, at han begyndte at arbejde med live-lyd til koncerter - det vil sige justere lydniveauer på scenen, så det lød godt for publikum.

Det gav ham lyst til at lære endnu mere om lyd, så han fandt en musikproducer-uddannelse i Sverige og flyttede derop.

Som led i uddannelsen skulle han nu også lære at skrive og producere sange, hvilket han i starten fandt svært og uden for sin comfortzone - men han blev bedre og lærte både at producere sange, lave beats og skrive melodier.

Efter uddannelsen fik han praktikplads hos en svensk producer, som blandt andet havde lavet sange til Britney Spears. Han havde et "helt fantastisk studie", og når Christoffer var færdig med dagens arbejde, kunne han bruge studiet på sine egne ting. Her voksede drømmen om at nå endnu bredere ud.

- Jeg har intet imod det danske eller svenske marked, men jeg følte ikke, det var stort nok til mig, hvis musikken skulle gå fra hobby til levevej. Jeg har stor respekt for al slags musik, også det mere nichede, men det var ikke min drøm. Jeg ville lave sange, der kunne komme ud på de store arenaer og blive spillet for en masse mennesker.

K-pop minder meget om dansk pop

Her var den på det tidspunkt forholdsvis nye musikgenre lige det svar, han søgte: K-pop.

Og selvom det kan virke meget fremmed i danske ører, fordi der ofte bliver sunget koreansk med få engelske ord og sætninger hist og her, er det faktisk overraskende beslægtet med dansk pop, forklarer han.

- Vi har et melodi-sprog i Danmark, Sverige og Norge med en mere storladen tilgang til popsange, som de elsker i Korea og Japan - hvor for eksempel amerikanerne typisk har en mere minimalistisk approach, når de skriver sange.

Christoffer begyndte at sende nogle sange rundt til netværk i Asien, og en dag havnede en af hans sange hos et stort boyband i Japan, som tog den med på deres album, der solgte en masse eksemplarer - af blandt andet cd'er.

- Jeg kan huske, jeg tænkte: "Det her er jo sindssygt - der er jo ingen, der køber cd'er længere", griner han.

Men det var der i den grad, og Christoffer begyndte at skrive flere sange målrettet asiatiske grupper og soloartister.

Han endte også på det latinamerikanske marked, da hans popballade 'Losing The Love' blev brugt af den argentinske sangerinde Tini, som endte med at bruge hans sang i en af sine Disney Channel-film.

Det åbnede Christoffers dør til det amerikanske musikmarked og efter at have rejst frem og tilbage nogle gange, gav det mest mening for ham og kæresten at springe ud i det og flytte fra Stockholm til LA i 2017 - og her har de boet lige siden.

På de seks år, der er gået, kan han tydeligt mærke, at amerikanske musikfolk har ændret holdning til K-pop.

- Da jeg for nogle år siden satte et møde op med et pladeselskab og fortalte, hvad jeg havde lavet af sange til Sydkorea og Japan, svarede han: "Nobody here cares what you have done over there", siger Christoffer med tyk amerikansk dialekt og griner.

- Det var, som om de så lidt ned på det, fordi det ikke var så "fint" som at arbejde med en amerikansk artist, så det var et hårdt møde med den amerikanske musikkultur. Men det har ændret sig meget de sidste par år, fordi de kan se, at der findes et enormt marked for det. Nu er det dem, der kommer til mig og vil høre, om vi kan lave en K-pop-session.

Nogle gange går turen til Asien, når han skal lave sange til bestemte artister, og her har han oplevet at arbejde i et studie med to oversættere. Det er en sjov og meget speciel oplevelse at skrive en sang på et sprog, man ikke forstår, til en artist, man ikke kan snakke direkte med, som han siger.

Langt de fleste sange skriver han dog i sit studie i LA - måske med en eller to andre sangskrivere - fra bunden med en engelsk tekst. Den færdige sang sender han så til K-pop-artisterne eller deres management, og det hele bliver oversat til koreansk.

En af sangene, han sendte afsted, hed 'Ready To Love'. Den skrev han til et nyt boyband ved navn Seventeen. Sangen har fået knap 70 millioner streams på Spotify og 61 millioner visninger på YouTube på kun et år, hvilket er helt vilde tal set med danske briller.

Forstår din familie og venner, hvad du laver?

- De er ikke meget inde i K-pop. Nogle gange spørger de, om jeg lige kan sende nogle sange, men ellers ikke - og det er også helt ok. Medmindre man er interesseret i den her K-pop-kultur med hypen på stadions og en fankultur med superfans, der køber op til tyve eksemplarer af det samme album, er det meget svært at forstå.

Hvad tænker du om, at der ikke er mange herhjemme, der ved, hvor kæmpestore hits, du har skabt?

- Jeg har ikke ambitioner om at blive kendt eller berømt. Jeg har generelt ikke et behov for, at nogen klapper mig på skulderen og siger: "Det var flot, Christoffer". Mit ego bliver mere end mæt af at se de her YouTube-videoer fra udsolgte arenaer i Korea med folk, der lytter til min sang til en koncert.

Prøv at beskriv den følelse, det giver dig.

- Det er overvældende og svært at forstå, hvor mange der kan den sang, jeg har fundet på, og som har et forhold til det, jeg har skrevet. Det er bizart, men helt vildt positivt bizart, og det gør mig virkelig glad.