Din hjerne er slet ikke færdigbagt: Derfor bliver du overmodig og går all in, når du er 18 år

Der er skam en helt biologisk forklaring på, hvorfor unge indimellem kan komme til at tage ukloge beslutninger.

Der er fart over feltet for mange 18-årige hjerner. (Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

Når prins Christian søndag fylder 18 år, er han i samfundets øjne officielt myndig og voksen.

Men giver det overhovedet mening, at du som 18-årig kan stemme, købe bolig, blive gift og alt det andet, der er muligt, når du bliver myndig?

Nej - ikke hvis man ser det fra et hjerneperspektiv. Sådan lyder det fra Anette Prehn, der er sociolog, hjerneformidler og forfatter til 'Hjernesmart' og 'Hjernevenner'-bøgerne.

- Det er et eksempel på, at kultur og videnskab ikke altid går i takt. Som 18-årig mener samfundet, at du er klar til det hele og til at have myndighed over dig selv. Men når vi ser på hjerneforskningen, flugter det faktisk ikke.

For byggestenene i din 18-årige hjerne er nemlig stadig ved at blive lagt. Derfor er hjernen fortsat påvirket af de store forandringer, der rammer den i teenageårene.

Faktisk mangler din unge hjerne at få udviklet en række vigtige funktioner, som på flere måder kendetegner noget af det, vi forventer af en voksen person.

Herunder kan du dykke ned i, hvad der kendetegner din 18-årige hjerne på godt og ondt.

1

Burde kørekort være no go?

Din 18-årige hjerne er i virkeligheden ikke heeelt klar til at køre bil. (Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

Det, der nok kendetegner din 18-årige hjerne mest, er, at de såkaldte frontallapper (eller pandelapperne, som de også kaldes) stadig ikke er færdigudviklede. Det er de først, når du er omkring 25 år, og for nogle er det endnu senere, fortæller Anette Prehn.

Og der er temmelig mange funktioner, som trækker på vores frontallapper:

Evnen til at kunne analysere, skifte perspektive, vurdere en risiko, beregne en konsekvens, regulere sine følelser, træffe værdibaserede valg, at udvise empati og at udøve impulskontrol.

- Impulskontrol er evnen til at holde igen. I stedet for at sige - ok, nu har jeg set ét afsnit af en serie på Netflix, og nu går jeg i seng, så binger man bare videre, siger Anette Prehn.

Hun nævner også biludlejning som et konkret eksempel på et sted, hvor der er taget forbehold for, at den 18-årige hjerne simpelthen ikke er moden.

Hvis du for eksempel vil leje en bil hos Hertz, bliver du spurgt til din alder. Herefter bliver priserne opdelt, alt efter om du er 19-22 år, 23-24 år, 25-27 år eller over 28 år. Des yngre du er, jo dyrere bliver udlejningsprisen.

- Unge under 25 år er langt mere udsatte for at køre galt, tænke overmodigt og overvurdere egne evner i trafikken. Hjernen er simpelthen ikke klar til at kunne overskue alt det, der sker i trafikken og forstå sin egen rolle, siger hun og påpeger, at det derfor heller ikke er i tråd med hjerneforskningen, at man i dag kan få kørekort som 17-årig.

2

Konsekvenser er en by i Rusland

Dopamin, som den 18-årige hjerne sulter efter, bliver også kaldt for 'julegavehormonet'. (Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

Som barn har du et højt niveau af stoffet dopamin, men niveauet dykker, når du bliver teenager. Dopamin bliver også kaldt for "julegavehormonet".

- Dopamin produceres, når du er i glad forventning om et eller andet. Det er ligesom, når du ser juletræet, og at dit navn står på en af de skønne pakker. Når du så har åbnet gaven, dykker dopamin-niveauet, siger Anette Prehn.

Der skal med andre ord mere til at producere dopamin, når du er teenager, end hvad du har været vant til som barn. Anette Prehn nævner som eksempel, at man måske som barn syntes, det var super sjovt at hoppe på trampolin.

- Hvis du så gør det som teenager, tænker du måske - nå, men så fedt var det egentlig heller ikke, siger hun og fortsætter:

- Der skal simpelthen mere til at sætte fut i dopamin-niveauet, og derfor lever mange unge et liv, hvor de kommer til at gøre noget, som i andres øjne er lige optimistisk nok eller nogle gange hovedløst.

- De kan ikke gennemskue risikoen og konsekvenserne og er villige til at satse for at få dopamin.

3

Går all in på store forandringer

Nogle teenagere går all in på en bestemt (livs)stil - og det kan ske fra den ene dag til den anden. (Foto: © Grafik: Oliver Seppo)

Blev du som teenager også pludselig ramt af et fænomen, der optog dig helt ekstremt fra den ene dag til den anden? Det kunne være en musikgruppe, et politisk parti, en bestemt levemåde eller noget helt fjerde, der måske betød, at du anså verden på en lidt sort-hvid måde.

Det giver i så fald god mening, fordi du er først i stand til at tænke komplekst, når dine frontallapper er blev mere modne.

Den unge hjerne er desuden god til at forandre sig, alt efter hvordan den bliver brugt:

- Det er ikke ualmindeligt, at unge mennesker oplever en form for omvendelse i disse år. For eksempel i forhold til kost, motion, religion eller politik. De går all in og engagerer sig 100 procent, siger hun og tilføjer:

- Jo længere, vi har levet, jo mere vanebaserede bliver vi, medmindre vi virkelig gør noget for at udfordre de vaner.

- Men de unge mennesker er et sted i deres liv, hvor meget i virkeligheden er til forhandling. Der er ikke så meget, der er defineret som identitet endnu, og derfor er det relativt nemmere at sadle om.

4

Kører du streaks eller læser klassikere?

Sociale medier i timevis eller gåture i skoven? Det, du bruger din tid på som teenager, kan faktisk have stor betydning senere. (Foto: © Grafik: Oliver Seppo)

Den 18-årige hjerne er altså langt fra færdigbagt, og faktisk bliver en hjerne aldrig helt færdigudviklet, fastslår Anette Prehn.

Og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvad vi bruger vores hjerne til. Især ikke, når vi er teenagere:

- Forbindelserne i hjernen sammenligner jeg med stier i en skov. Der skal ret meget til at trampe en sti op, så den er til at få øje på og oplagt at gå hen ad. Men stierne kan også gro til, og det kan gå overraskende hurtigt, siger Anette Prehn.

Hun mener derfor, at man bør være "vanvittig opærksom" på, hvad man som teenager bruger tiden på, fordi det er nogle meget formative år.

- Så det gør en forskel, om du sidder og kører streaks og er på sociale medier tre-fire timer om dagen, om du læser klassikere eller dyrker volleyball eller fodbold. Hvordan du bruger din tid, og om du er sammen i fællesskaber på meningsfulde måder.