Er du en tilbudshaj? Her er fælderne, du skal passe på

Du kan hurtigt komme af med mange penge på januar-udsalg, hvis du ikke tænker dig om.

(Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

"Køb for 31 kroner mere, og du får fri fragt på dit køb."

De fleste af os kender denne sætning.

Og mange af os kender også følelsen af desperat at gå ud af den virtuelle indkøbskurv for at shoppe endnu et par jeans eller endnu en hættetrøje, som vi egentlig ikke mangler – bare så vi kan sikre os den frie fragt.

Fri fragt er bare én ud af en lang liste af initiativer, som webshops benytter i stor stil for at få os til at købe mere. På samme måde som fysiske butikker gør brug af gule prissedler og "sidste chance"-mærkater.

Nogle af metoderne er lokkende, andre er manipulerende, og enkelte er direkte ulovlige.

I anledning af januarudsalget er vi gået butikkernes salgstricks i sømmene sammen med jurist Marie Frank-Nielsen fra Forbrugerådet Tænk. Kig med og se, hvordan du undgår at blive snydt – eller manipuleret.

1

Tilbud!

(Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

Januar er en tilbudstid, og vi danskere elsker de gule prisskilte. Men der findes faktisk regler for, hvornår et tilbud er et tilbud.

Den regel er god at kende, for den bliver hyppigt misbrugt.

- Hvis en butik sætter en vare på tilbud og markedsfører sig med en normalpris, skal den 30 dage forinden havde kostet en højere pris. Ellers må det ikke markedsføres som et tilbud.

- Så falder du over en vare, som konstant er på tilbud i en butik, så skal du vide, at det faktisk ikke er lovligt fra butikkens side, siger Marie Frank-Nielsen og tilføjer, at der gælder nogle lidt andre regler for dagligvarer med kort holdbarhed.

2

'Bliv abonnement for at få det gode tilbud'

(Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

Der findes flere webshops på nettet, hvor du skal være medlem for at få fingre i de gode tilbud. Hvis du er typen, der handler meget det samme sted, kan et medlemskab måske godt betale sig, men der er god grund til at være ekstra på vagt over for disse typer ordninger, advarer Marie Frank-Nielsen.

- Vi har set mange eksempler på, at disse abonnementer kan være lidt for nemme at tilmelde sig og lidt for svære at komme ud af igen.

Så handler du i en webshop, skal det fremstå tydeligt, at du tilmelder dig som abonnent. Dit medlemsskab skal faktisk kunne ses i din indkøbskurv, når du skal til at betale. Ellers er det ulovligt, og noget man kan klage over til Forbrugerombudsmanden.

I det hele taget opfordrer Marie Frank-Nielsen til, at du som forbruger siger fra, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet i forbindelse med et køb.

- Man skal ikke holde sig tilbage med at klage. Tag i første omgang fat i butikken, og hvis du ikke kan blive enig med dem, så vil jeg gerne opfordre til, at man henvender sig til Forbrugerrådet Tænks gratis telefonrådgivning og hører om ens muligheder for at klage til enten Forbrugerklagenævnet eller Forbrugerombudsmanden.

3

'Sidste chance'

(Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

Både i fysiske butikker og webshops kan man af og til se de såkaldte "sidste chance"-tilbud. Er du typen, der altid bliver ekstra nysgerrig, når du støder ind i disse former for tilbud, skal du være klar over én ting:

- "Sidste chance" er en måde for butikkerne at gøre et produkt mere attraktivt. Det giver os en fornemmelse af, at produktet snart er væk, og derfor er det vigtigt at få fingre i, forklarer Marie Frank-Nielsen.

Hvis der der reelt set er tale om et "sidste chance"-produkt, er der ikke noget forkert i, at butikken skilter med det. Men:

- Hvis det er noget, butikken gør som et markedsføringstrick, og hvis du næste uge kan få det til samme pris, så ville det ikke være i orden i følge markedsføringsloven, forklarer hun.

Det samme gælder fænomener som "chokpris" og "spotpris". Her skal der være en besparelse at hente, ellers er der tale om ulovlig markedsføring.

4

'Klik på den grønne indkøbskurv'

(Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

De fleste webshops og hjemmesider er designmæssigt optimeret til at sælge. Måske kender du det fra flybillet-forhandlere, hvor man nemt kan komme til at købe en rejseforsikring eller betale ekstra for flysæder, fordi købet er svært at undgå at lave selv for et trænet øje.

Du kender det måske også fra webshops, hvor købeknappen og indkøbskurven er grøn, imens sletæ- og fortryd-knapper er små og røde.

Selvom det måske virker meget smart med grønne farver og store blinkende købe-knapper, så er købsoptimeret eller "manipulerende design" dybt problematisk, forklarer Marie Frank-Nielsen fra Forbrugerrådet Tænk.

- Her begynder vi at være ude i noget, der kan virke manipulerende. Det vil altså sige, at du bliver lokket til at købe en vare, uden at du helt er bevidst om det. Det skal man være på vagt over for, og de kommende år er det faktisk noget, som EU arbejder på at gøre ulovligt.

5

'Kun tre styk tilbage på lageret'

(Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

Du skal netop til at købe en par nye sneaks, og nu ser du, at der lige netop kun er to par på lageret i din størrelse. Oplysningen får dig til at lægge skoene i indkøbskurven med det samme og trykke "køb".

Men er det egentlig rimeligt?

Det er i hvert fald ikke altid hensigtsmæssigt, mener Marie Frank-Nielsen, som er jurist i Forbrugerrådet Tænk.

- Når man får sådan en information om lagerstatus, så kan det skabe en hektisk følelse hos forbrugeren, som straks fornemmer, at han eller hun bør slå til nu. Det synes jeg ikke er rimeligt.

Men er det lovligt?

- Det kan jo være ret svært at vide, om det rent faktisk er sandt, at der kun er to par sko tilbage på lageret. Hvis det er sandt, og hvis informationen er ment som en serviceoplysning, så vil jeg vurdere, det er fair nok. Men hvis lageret er fyldt med sko, er det en vildledende information, der bare skal få dig til at købe, og så vil jeg vurdere det som ulovlig markedsføring.

6

Fri fragt ved køb for mere end 400 kroner

(Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

Vi har nok allesammen prøvet at lede efter en ting, der skulle sikre os fri fragt. For selvom fragt ikke koster alverden, er det en ting, der er ret kedelig at betale for.

Markedsføringsmæssigt er der ikke noget, der forbyder fri fragt-tilbud, men derfor er det stadigvæk vigtigt, at du tænker dig grundigt om, inden du falder for fristelsen.

- Det er ærgerligt både for din privatøkonomi og set i et bæredygtighedsperspektiv, hvis du køber noget, du ikke har brug for, siger Marie Frank-Nielsen og fortsætter:

- Så spørg dig selv: Er det smart at bruge 300 kroner mere på et par bukser for at spare 39 på fragten? Det skal i hvert fald være, fordi det er noget, du alligevel skulle bruge, ellers har du reelt set ikke sparet noget, lyder det fra Marie Frank-Nielsen.

7

'Køb for minimum 600 kroner og spar 30 procent'

(Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

Du skulle egentlig bare have en t-shirt, men da du finder den frem på webshoppen, opdager du, at hvis du køber for 600 kroner, sparer du 30 procent. Hurtigt går du i gang med at lede efter en anden t-shirt, der kan udløse rabatten.

Spørgsmålet er: Bliver du manipuleret?

- Nej, det vil jeg ikke sige, du gør. Det her tilbud er jo ret tydeligt, vurderer Marie Frank Nielsen.

- Men det kan da alligevel være problematisk, hvis du ender med at købe mere end det, du havde tænkt dig – og mere end du måske havde råd til.

Er du typen, der nemt lader dig friste af denne type rabat, anbefaler Marie Frank-Nielsen, at du lige sover på et køb som dette.

- Tænk dig lige om en ekstra gang. Har du overhovedet brug for en t-shirt mere? Vores hjerner kan godt blive trigget af et godt tilbud som dette, så her er det værd at stoppe op og tænke sit køb godt igennem.