(Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)

Fra en iskold garage i København forsøger Lenka at forandre verden: 'Vi er en del af noget, der kan blive kæmpestort'

Rødderne i et sovjetisk styret land har sat sig dybt i internet-aktivisten Lenka Hudáková.

I de seneste år har du sandsynligvis hørt folk tale en masse om for eksempel Bitcoins eller vilde virtuelle kunstværker og GIF-katte, der bliver solgt for millioner.

Det hele er gjort muligt af den såkaldte blockchain-teknologi. Det er en slags digital regnskabsbog, der med stor gennemsigtighed og stor sikkerhed kan holde styr på, hvem der ejer forskellige ting på internettet.

Hallo?

Haaallooooo?

Er her stadig nogen? Blev det for teknisk?

Nå, fedt, du er her endnu! Tak for det, for jeg skulle lige til at sige, at det her med blockchain altså er meget mere end nørdet teknik og GIF-katte.

Max Kapacitet - Krypto, oprør og frihed

Denne ekstremt høje sikkerhed giver mulighed for nytænkning og digital innovation på et niveau, der har fået mange til at tale om, at internettet er på vej ind i en helt ny æra.

For nogen er det nærmest et verdenssyn. En filosofi. Et konkret værktøj til at løse mange af verdens problemer. En måde hvorpå valg kan blive mere sikre, kvinder kan få flere rettigheder og befolkninger mere privatliv.

Det er en slags oprør mod de etablerede systemer.

Én af dem, der tænker sådan, er danske Lenka Hudáková. Fra en iskold garage på Refshaleøen i København har hun gennem flere år har været med til at udbrede kendskabet til den stadig forholdsvis nye teknologi.

- Blockchain er jo ikke en universalløsning på alt, men potentialet er enormt. Det føles virkelig, som om vi er med helt i begyndelsen af noget, som i fremtiden kan blive kæmpestort, siger den 33-årige aktivist, der i næsten et årti har dedikeret næsten alle sine vågne timer til projekter tilknyttet teknologien.

Kom med indenfor i garagen, hvor Lenka prøver at forandre verden.

  • - Jeg kommer fra Slovakiet, som jo engang var en del af Tjekkoslovakiet og meget påvirket af Sovjetunionen. Og selvom jeg er for ung til selv at have oplevet den tid, er jeg vokset op med historier fra både mine forældre og bedsteforældre om magtmisbrug, korruption og censur. Det var et system, som bare slet ikke fungerede. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)
    1 / 12
  • - Jeg tror, at mine rødder i Slovakiet er en af grundene til, at jeg går så meget op i det her. Teknologien kan jo bruges til at beskytte folks privatliv, gøre ting mere gennemsigtige og også mindre centralt styrede – og det var jo ting, der ikke var så meget af i mit hjemland i kommunisttiden. Der var meget paranoia og undertrykkelse, og de her ting har sat sig dybt i mig. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)
    2 / 12
  • - Der er mange, som kun ser på den her teknologi som en mulighed for at tjene nogle hurtige penge. Men der er også folk, der er in it for the long run. Det er dem, der kommer her i garagen. Det lyder måske lidt klichéramt, men vi prøver at bygge en bedre verden. Mere åben, mere gennemsigtig. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)
    3 / 12
  • - Hvis vi zoomer sådan helt ud, så er verden jo set over længere tid blevet et bedre sted at være. Men der er stadig ting, som på en eller anden måde er kørt totalt af sporet. Ting der er broken. Prøv at se på for eksempel fake news eller de her gigantiske tech-virksomheder, der pludseligt har en enorm magt og ekstremt lidt ansvar. Jeg tror på, at blockchain måske kan være med til at reparere nogle af de her broken ting – blandt andet ved at skabe større gennemsigtighed. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)
    4 / 12
  • - Blockchain er langtfra altid det er det rigtige værktøj til at løse et problem. Men det har et stort potentiale. For nylig blev ukrainere i landets østlige provinser jo for eksempel bedt om at stemme, mens bevæbnede russiske soldater kiggede på. Det er jo ikke ligefrem et frit valg. Med blockchain-teknologi ville man, hvis det blev brugt rigtigt, potentielt kunne afgive sin stemme hjemmefra anonymt. Folk skal kunne stemme frit uden efterfølgende at blive forfulgt – eller det der er værre. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)
    5 / 12
  • - Friheden til at sige, hvad man vil, er i det hele taget under pres – især nogle steder i verden. Hvis man bruger ét af de store sociale medier til at sige sin mening, kan opslaget blive slettet. Det kan også forbindes til din personlige identitet og for eksempel din hjemmeadresse. Og det har man virkelig ikke lyst til – især ikke hvis man bor i et diktatur. Der er eksempler fra Kina, hvor undertrykte minoriteter i stedet har brugt blockchain-teknologi til at dele og læse artikler om, hvad der foregik. Dermed kunne man gå udenom de totalt statskontrollerede medier. Hverken regeringen eller nogen andre kunne fjerne artiklerne. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)
    6 / 12
  • - Det giver virkelig en styrke selv at kunne styre sine egne penge, som man kan med kryptovaluta. Der er eksempler fra Afghanistan, hvor kvinder sparer penge op i krypto. Kontanter kan tages fra dem, og de har ofte ikke lov til at åbne en bankkonto. Det er kun deres mænd, der kan det. Men ved at gå udenom det eksisterende finansielle system kan de tage kontrollen tilbage. Det er virkelig inspirerende. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)
    7 / 12
  • - Der er selvfølgelig også problemer forbundet med blockchain, og dem synes jeg, det er vigtigt tale åbent om. Ellers udvikler vi os ikke. For eksempel kan kriminelle jo også bruge teknologien – og kryptovaluta kan have et meget stort energiforbrug. Men i stedet for at lave forbud, som mange gerne vil have, synes jeg hellere, man burde arbejde målrettet på at optimere teknologien og løse de her problemer. For eksempel er Ethereum-blockchainen for nylig blev lavet om, så den nu bruger 99,9 procent mindre energi. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)
    8 / 12
  • - Verden er et rodet sted. Og sådan er det også her i garagen. Der er et lille teater, som holder til her. De har en masse ting stående herinde. Det er ret fedt. Jeg elsker den vibe, stedet har. Jeg kunne ikke forestille mig at mødes i et eller andet prætentiøst businesscenter. Ved sidste møde var der helt pakket med folk herinde. Omkring 80 mennesker. Men communityet er langt større. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)
    9 / 12
  • - Det er mest folk, som måske ser sig selv lidt som tech-nørder, der kommer her. Det er jeg jo også lidt selv. Men jeg håber virkelig, at vi kan gøre brugeroplevelsen lige så nem som at sende en e-mail. Man behøver jo ikke forstå, hvordan teknologien bag e-mail virker for at bruge den. Det er det næste store skridt for os. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)
    10 / 12
  • - Selvom der er meget hype om den her teknologi og dens muligheder, er vi stadig i den spæde start. Men jeg håber, at jeg engang i fremtiden kan pege på et eller andet og sige: "Se, det dér har jeg været med til at skabe." (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)
    11 / 12
  • - Det lyder måske som en kliché, men for mig handler det også om at prøve at efterlade en bedre verden til dem, der kommer efter os. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)
    12 / 12