Hvordan kommer dit liv til at se ud? Det bestemmer dine forældres baggrund – næsten

Vores forældres uddannelse er afgørende for, hvor vi selv ender som voksne. Køn og etnicitet spiller dog også ind, lyder det fra ekspert.

Det er desværre ikke helt så ligetil at blive præcis, hvad man vil, som man måske går og tror. (© DR / Grafik: Oliver Seppo)

Hvor meget bestemmer du egentlig over dit eget liv?

Du tror måske, du bestemmer nærmest alting selv. Men der er faktisk virkelig mange ting, du ikke selv har kontrol over, som også påvirker dit liv – hvilket også Jeppe, Victor, Sokha, Ayoub og Mathilde finder ud af i P3-tv-serien 'Hvem styrer dit liv?'.

Hvem styrer dit liv?

For hvis man ser på statistikken, kan vores forældres baggrund og uddannelse være ganske afgørende for, hvordan vores liv bliver. Herudover spiller vores køn og etnicitet også ind i forhold til, hvordan vores liv højst sandsynligt kommer til at se ud.

- Vores opvækstmiljø og forældres ressourcer og opdragelsesstil har en stor indvirkning på, hvordan det kommer til at gå os i livet.

Det fortæller Kristian Karlson, der er lektor i sociologi ved Københavns Universitet. Her forsker han i social arv i uddannelse og social mobilitet – altså hvordan folk kan bevæge sig op og ned mellem socialklasser.

Nedenfor kan du læse om tre af de ting, der ifølge Kristian Karlson kan være afgørende for din fremtid. Og så afslører han også, om – og hvad – du kan gøre for selv at få mere styring over sit eget liv.

Dine forældres uddannelse

Kort fortalt er der større chance for, at du bliver god til at læse og regne i skolen, hvis du kommer fra et hjem med forældre, der har lange fremfor korte uddannelser. (© DR / Grafik: Oliver Seppo)

Hvis dine forældre har en lang videregående uddannelse (altså har en grad fra universitetet), er der cirka 80 procent chance for, at du får dig en videregående uddannelse (defineret som en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse).

Har dine forældre derimod ikke taget nogen uddannelse udover grundskolen, er dine chancer for at få en videregående uddannelse helt nede på 25 procent.

- Danmark er økonomisk et ret lige land, hvor vi omfordeler meget. Men selv hos os – i ét af verdens mest lige lande – er der stadig meget store skel i, hvem der får sig en uddannelse, siger Kristian Karlson og uddyber, at der er "stor chance-ulighed" afhængig af dine forældres uddannelse.

- Det er lidt vildt. Især med tanke på, at Danmark principielt er et sted, hvor alle har lige mulighed for at tage en uddannelse. Du bliver endda betalt for det via SU.

Forskningen i social arv og social mobilitet tyder ifølge Kristian Karlson på, at de ting, der sker i hjemmet i de tidligste leveår, har stor betydning for, hvordan du klarer dig senere hen. Med andre ord: Der er større chance for, at du bliver god til at læse og regne i skolen, hvis du kommer fra et hjem med forældre, der har lange fremfor korte uddannelser.

- De forskelle udligner skolen ikke; de fortsætter op igennem skolelivet. Og så skal man også tænke på andre evner – for eksempel de sociale – hvor man også ser forskelle allerede inden, børn starter i skole, siger Kristian Karlson.

- Der sker noget i de første leveår, hvor der kommer stor ulighed i de færdigheder, der senere hen har betydning for, om man får en uddannelse og kan varetage et job.

Dit køn

Selvom kvinder i dag gennemsnitligt tager mere uddannelse end mænd, er de stadig bagud, når det kommer til lønnen. (© DR / Grafik: Oliver Seppo)

Kristian Karlson peger også på køn som en afgørende for, hvordan du kommer til at klare dig i dit liv materielt set.

Og her er der dårligt nyt til kvinderne.

For selvom kvinder i dag gennemsnitligt tager mere uddannelse end mænd, er de bagud, når det kommer til lønnen. Så ligesom at dine forældres baggrund kan have stor betydning for, hvordan du kommer til at klare dig i livet, har dit køn det altså også.

- Selvom kvinderne for længst har overhalet mændene på uddannelsesfronten, så halter de stadig efter lønmæssigt. Hvis du sammenligner mænd og kvinder med samme uddannelse eller samme slags job, så er det mændene, der får mest i løn, siger Kristian Karlson.

- Mænd får med andre ord mere ud af at tage en uddannelse, end kvinder gør – i hvert fald hvis man ser på løn som faktor.

Det nytter derfor ikke det store, at knap 50 procent af de 35-årige kvinder i dag har én eller anden form for videregående uddannelse, mens det samme kun gør sig gældende for cirka 33 procent af mændene.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at forskellen mellem mænd og kvinders løn (set i forhold til mænds løn), stadig er på 12,3 procent. Det vil groft sagt sige, at en kvinde tjener 88 kroner, hver gang en mand tjener 100 kroner. Løngabet er objektiv, og indikatoren siger således ikke noget om, hvorfor det forholder sig sådan. Anciennitet, arbejdsområde, ledelsesansvar og uddannelse har f.eks. betydning for det.

- Det er en generel udvikling i hele verden, at kvinder uddanner sig bedre end mænd, men det slår altså ikke igennem i forhold til løn, siger Kristian Karlson.

- Det er en kulturel båret ting. Og det er en vildt kompleks problemstilling, hvorfor det stadig er sådan.

Din etnicitet

Chance-uligheden igen på spil, når det kommer til etnicitet. (© DR / Grafik: Oliver Seppo)

Ligesom dine forældres baggrund og dit køn kan være afgørende for, hvordan dit liv kommer til at se ud, kan din etnicitet også være det.

Sammenligner vi 35-årige personer med dansk oprindelse med indvandrere, så har omkring halvdelen af personer med etnisk dansk oprindelse i dag en videregående uddannelse, mens det samme gælder for blot 20 procent af indvandrere.

Her er chance-uligheden igen på spil, siger Kristian Karlson:

- Visse studier tyder på, der er diskrimination i mange jobsøgningsprocesser og andre processer omkring ansøgninger. Man har lavet studier, hvor man har ændret efternavnet fra Mohammed til Jensen, og det gør en forskel. Der er med andre ord større chance for at blive kaldt til samtale, hvis du har et danskklingende efternavn, end hvis du ikke har.

- Der er helt klart nogle mekanismer i spil på arbejdsmarkedet, hvor folk, der ikke er etnisk danske, oplever at blive diskrimineret på grund af deres navn eller deres hudfarve.

Kan du selv gøre noget?

- Det er ikke skæbnebestemt, at du ender som dine forældre, understreger Kristian Karlson. (© DR / Grafik: Oliver Seppo)

Nu sidder du måske og tænker, at det er svært at gøre noget ved ens forældres baggrund – for slet ikke at tale om ens køn eller etnicitet.

Men selvom disse tre faktorer er nogle af dem, kan være afgørende for, hvor du selv ender som voksen, så har du også gode muligheder for selv at gøre noget, lyder det fra Kristian Karlson.

Især hvis du anstrenger dig i skolen og er et pligtopfyldende menneske.

- Vi ved en del om, hvem der bliver mønsterbrydere. Uanset etnicitet, køn og familiebaggrund, så er der stor sandsynlighed for, at du kommer til at få en god uddannelse, hvis du også har gode færdigheder i skolen, siger Kristian Karlson og uddyber:

- Der er også noget, der tyder på, at det at være pligtopfyldende er en faktor, selvom det måske kan lyde lidt spøjst. Men hvis du laver de opgaver, du skal, og du laver dem ordentligt, så har det også et stort afkast livet igennem – uanset dine forældres uddannelse, dit køn eller din etnicitet.

Kristian Karlson er lektor i sociologi ved Københavns Universitet. Her forsker han i social arv i uddannelse og social mobilitet. (Foto: © JOACHIM RODE)

Når Kristian Karlson bliver ved med at tale om vigtigheden af uddannelse, så er det, fordi den uddannelse, du selv får, har rigtig meget at sige i forhold til, hvor mange penge du kommer til at tjene igennem livet.

Det har igen betydning for, hvor sund og hvor gammel du bliver. Groft sagt er der større statistisk sandsynlighed for, at du lever længere og sundere og har flere penge, hvis du får dig en god uddannelse.

- Hvis man lærer en masse og tilegner sig færdigheder – også i forhold til hvordan man går til verden – så kan det gøre en forskel i ens liv. Så selvom der er nogle tydelige tendenser, når man ser på statistikken, så ligger der også en masse rum i forhold til at skabe sig sin egen vej i livet, siger forskeren og slutter:

- Det er ikke skæbnebestemt, at du ender som dine forældre. Der er masser af muligheder for at bryde med det, man kommer fra – og heldigvis for det.

  • Kilde: Tal i denne artikel stammer fra Danmarks Statistiks Statistikbank og er trukket af Kristian Karlson.

Rettelse: Tidligere fremgik det i denne artikel, at en kvinde tjener 88 kroner, hver gang en mand tjener 100 kroner "for det samme stykke arbejde". Den formulering er nu præciseret til "Det vil groft sagt sige, at en kvinde tjener 88 kroner, hver gang en mand tjener 100 kroner. Løngabet er objektiv, og indikatoren siger således ikke noget om, hvorfor det forholder sig sådan. Anciennitet, arbejdsområde, ledelsesansvar og uddannelse har f.eks. betydning for det." Vi har derudover opdateret artiklen med de seneste tal fra Danmarks Statistik.