Tyskere er ordentlige. Svenskere er hellige. Briter larmer. Og kinesere, ja de fylder det hele.
Ja, fordomme er der nok af, når vi danskere rejser ud i verden og møder vores medmennesker. Vi kan være lynhurtige til at sætte dem i bås, men hvordan bliver vi egentlig selv opfattet ude i den store verden?
Det ved Thea Ronex. Hun er rejseleder i Dansk Studie Center og har de seneste tre år haft hundredvis af danske turister under sine vinger på ture til alt fra Cuba og Mexico over Los Angeles og Australien til Sri Lanka og Japan.
- Man kan helt sikkert godt mærke, at der er nogle kulturforskelle mellem Danmark og resten af verden, når man rejser rundt, siger Thea Ronex, der lige nu er på rundrejse i Australien.
- Hvordan vi danskere bliver opfattet af andre, handler naturligvis meget om, hvor man er på kloden. I Sydamerika synes de måske, vi er lidt sky og stive i betrækket, mens de i Japan kan synes, vi virkelig larmer og fylder meget i forhold til de lokale.
For at blive klogere på, hvordan resten af verden ser os danskere, har vi samlet nogle af de ting, Thea Ronex har oplevet kan kendetegne de danske turister på godt og ondt.
Vi er tids-diktatorer
- Der er én ting, jeg altid hører for, uanset hvor vi rejser: "Hvorfor er I danskere så forhippede på tid?".
- Vi danskere vil gerne kende tidsplanen – gerne ned til det helt præcise klokkeslæt, inklusive minut- og sekundtal for, hvornår bussen er fremme, eller hvor længe vi skal sidde på den her bjergtop. Vi kan godt have en mentalitet, der hedder: "Jeg vil gerne nyde udsigten, men jeg har behov for at vide, hvornår vi skal videre, før jeg rigtig kan sænke skuldrene."
- Dér kunne vi godt lære at give lidt mere plads til de ting, der opstår undervejs. Selvfølgelig er det pisseirriterende, hvis bussen bliver blokeret af en flok vildfarne køer, eller hvis der er et dæk, der punkterer. Men så skal vi måske lære at sige "pyt" og se det som muligheden for lige at trække noget luft eller se en ny udsigt, mens vi venter – i stedet for at gå i panik over en tidsplan, der skrider.
Vi er "forkælede"
Måske er dit tog forsinket eller pant-automaten ude af drift nede i Netto. Men for det meste kører tingene herhjemme rimelig meget som smurt. Derfor kan det også være noget af et kulturchok, når vi danskere lander steder på kloden, hvor tingene ikke er heeelt så smooth.
- Vi kan desværre godt have en tendens til at fremstå lidt forkælede, når noget ude i verden ikke helt virker, som vi forventede. Måske kommer der saltvand ud af bruseren, måske går strømmen på de mest ubelejlige tidspunkter, eller måske var de lejede cykler ikke helt i tiptop stand. Det er vi ikke så gode til at være i, og så brokker vi os.
- De lokaler guider siger nogle gange, at vi danskere kan mangle lidt robusthed. Vi forventer, at tingene er, som de er derhjemme, men sådan fungerer det bare ikke, når du står på den anden side af kloden, siger Thea Ronex og fortsætter:
- Når du er på Sri Lanka, og strømmen går, eller din lejede cykel går i stykker, er det ikke, fordi folk på Sri Lanka er uprofessionelle eller vil snyde dig. Dér går strømmen bare tre gange om dagen, og de har ikke samme adgang til nye cykler, som vi måske har hjemme i Danmark.
Vi er velopdragne – selv med tømmermænd
Selvom vi kan komme til at brokke os en gang imellem, er danskere også kendt for at være meget modne og ordentlige, fortæller Thea Ronex.
- Vi bliver ofte set som meget respektfulde. Når en guide fortæller om ét eller andet, så er vi opmærksomme og lytter faktisk efter – uanset hvor kedeligt det så er, eller hvor mange tømmermænd vi har inde bag solbrillerne.
- Og så er vi dygtige til køkultur. Vi liner virkelig op som en effektiv organisme, når der skal styr på tropperne. I hvert fald i forhold til Sydamerika. I Japan kan vi selvfølgelig slet ikke følge med, de er jo mestre i køkultur!
Vi drikker ikke så voldsomt, som vi selv tror
Er der noget, der kan gøre os danskere mærkeligt stolte, er det, når snakken falder på alkohol.
Vi danskere kan tage fra, og måske har du selv hørt folk, der lander i Danmark, sige noget a la: "I danskere kan virkelig drikke igennem" med lige dele afsky og imponerethed i stemmen.
Men ifølge Thea Ronex er den danske forkærlighed for alkohol ikke så særegen – i hvert fald ikke, når man bevæger sig uden for Europas grænser.
- Vores forhold til alkohol fylder faktisk overraskende lidt, når udlændinge taler om os danskere – måske, fordi vi bare passer ret godt ind på dét punkt, siger Thea Ronex med et grin.
- Mange af de lande, vi rejser i, har også en stor forkærlighed for alkohol, så vi er tit et ret godt match på det punkt. På Cuba er det jo næsten en menneskeret, at man skal have en daglig mojito – og de er altså så stærke, at de kan slå enhver dansker omkuld, uanset hvor meget vikinge-stamina, du så tropper op med, siger Thea Ronex.
- Dét, der til gengæld overrasker dem, er, at selv når vi har hakket os ned aftenen før, så står vi stadig klar ved bussen næste dag klokken otte.
Vi er sky og introverte – og stive som et bræt
Én af det helt store forskelle, Thea Ronex oplever, når hun rejser rundt med de danske unge er, hvor "stive" vi er i forhold til folk i Latinamerika.
- I de lande bliver vi hurtigt opfattet som lidt sky og introverte. De har en helt anden kultur, hvor man er meget i sin krop. Man sanser og føler meget, og armene fyrer rundt, når de taler. Der bliver vi danskere opfattet som lidt mere uptight – vi er langt mere i vores hoved end i vores krop, og har ikke så store armbevægelser.
Danskernes "mangel" på kropslighed gør sig også gældende på dansegulvet.
- På Cuba har jeg flere gange været til salsatræning, hvor vi bliver undervist af lokale dansere. Der kan man godt mærke på underviserne, at de synes, det er lidt op ad bakke, når de skal lære de danske kvinder at bevæge hofterne. Der kommer de virkelig på overarbejde, siger Thea Ronex med et grin.
- Vi danskere har svært ved at slippe kontrollen, og det hele bliver let lidt firkantet og hakket. Samtidig handler salsa meget om dyb øjenkontakt, hvilket er helt naturligt for cubanerne, men kan virke voldsomt grænseoverskridende for os danskere.
Vi klæder os 'deprimerende'
I 00'erne gjorde fænomenet 'Nordic Noir' sin sejrsgang verden over, og noget tyder på, at den mørke, kolde og lettere depressive æstetik også har gjort sit indtog i vores garderobe – i hvert fald set udefra.
- Min lokale guide i Ecuador kiggede engang på mig og sagde: "Hvad sker der for jer danskere og farven sort? Er det en slags uniform? Det virker ærligt talt lidt deprimerende."
- Så kigger man rundt på de lokale, der render rundt i farver fra top til tå og i øvrigt også lige lader dellerne hænge lidt, for hvorfor ikke? Dér er vi danskere langt mere tildækkede, og guiderne griner tit af os, når den sorte hær kommer gående.
... men vi er altså ikke så kedelige, som vi lyder til!
Nu sidder du måske og tænker: "Okay, så vi danskere er tilknappede og introverte, men gode til at komme til tiden. Hold kæft, hvor lyder vi kedelige!".
Men sådan behøver du ikke at tænke:
- Vi synes måske, det er lidt kedeligt at være kendt for at være respektfulde og gode til at holde aftaler, men det er jo, fordi vi tager det for givet. Set med udenlandske øjne synes de, at det er helt vildt at se unge mennesker, der er så modne og respektfulde, som vi er.
- Vi synes, det lyder kedeligt at være kendt som "modne" og "respektfulde", men de lokale guider synes ofte, det er meget federe at rejse med en flok danskere fremfor en lokal skoleklasse, fordi vi i sammenligning med dem bare er virkelig tjekkede.
- Jo jo, så skal vi måske slappe lidt af med at være så fikserede på tid, men ellers er vi ret nemme at arbejde med.