'Jeg er nødt til at signalere, at det ikke er godt nok': Simone er én af over 47.000 danskere, der stemte blankt

25-årige Simone Bergstrøm er blandt de 47.000, der stemte blankt ved folketingsvalget.

(Foto: © Sebastian Stokkebo, DR)

84,1 procent af danskerne valgte at stemme ved tirsdagens folketingsvalg.

Men 47.000 af dem stemte blankt, skriver faktamediet Tjek Det.

Én af dem, der gik ind i stemmeboksen, men ikke greb fat om pen og papir for at sætte et kryds, er 25-årige Simone Bergstrøm.

Hun har stemt et par gange før, men for første gang nogensinde valgte hun i tirsdags at stemme blankt. Og det er der en helt særlig grund til.

Simone vil ganske enkelt sende et signal. Hun er nemlig provokeret over, at der – i hendes øjne – ikke er nogle partier eller kandidater, der taler om hendes mærkesag.

- Det er handicapområdet – især med henblik på uddannelsessystemet. Jeg fik selv en hjerneblødning som 12-årig, så jeg har været i systemet i mange år. Derfor har jeg en masse viden og erfaring med et system, der ikke fungerer.

- Jeg er nødt til at signalere, at det ikke er godt nok. Og hvordan skal jeg ellers signalere det?

Simone havde i et stykke tid spekuleret over, om hun skulle stemme blankt. Og hun endte med at stå ved sin holdning, fordi hun ikke mener, at der er nogen partier, som har haft ordentlige planer for, hvad der skal gøres på handicapområdet.

- Mange af dem fyrer nogle finurlige sætninger af om, at det er for dårligt. Og ingen siger jo, at området er ligegyldigt. Men alligevel er der ingen, der har konkrete planer for, hvad der skal gøres, og hvor de penge skal komme fra, siger hun.

Simone mener, at man bør vende hele retorikken om, når det gælder folk med handicap: - I stedet for at tale om dem som en byrde og de svage, bør man investere i dem, så de kan være en del af samfundet, siger hun. (Foto: © Sebastian Stokkebo)

'Jeg har en stor mistillid til politikerne'

Simone læser dansk på første semester på Københavns Universitet, hvor hun startede i sommer.

Men studielivet har udfordringer, som er helt anderledes for hende end for de fleste andre på grund af den hjerneblødning, Simone fik som 12-årig.

Hjerneblødningen opstod, fordi en udposning af et blodkar i hendes hjerne bristede – noget, der i fagsprog også kaldes for aneurisme.

Simone har et synshandicap som følge af hjerneblødningen, som gør, at hun i sit studie har brug for en computer, der blandt andet kan læse op, zoome ind på tekst og lave fokus. (Foto: © Sebastian Stokkebo, DR)

Konsekvenserne af hjerneblødningen har hun levet med siden. De betyder blandt andet, at hun har et synshandicap, der gør, at hun skal have en computer med hjælpemidler til sit studie for at klare sig igennem den store mængde tekstlæsning.

Hun har også fået epilepsi som følge af hjerneblødningen og er desuden diagnosticeret med adhd.

Hun har kæmpet med sine udfordringer i både folkeskolen, gymnasiet og nu på universitetet. Og det er på baggrund af de oplevelser, at hun tirsdag afleverede sin blanke valgseddel:

- Jeg har en stor mistillid til politikerne, som er opbygget over længere tid på grund af mine erfaringer.

'Rom blev ikke bygget på én dag'

Simone er godt klar over, at politikerne ud af hendes blanke stemmeseddel ikke kan aflæse, hvad hendes oprør konkret går ud på.

Men hun mener alligevel, at de bliver nødt til at forholde sig til det signal, den sender. Derfor gik hun også ned til stemmeboksen for at aflevere sin blanke seddel, frem for at blive derhjemme og helt undlade at stemme.

- Når man stemmer blankt, tæller det stadig med i resultatet. Det gør det ikke, hvis man ikke stemmer. Og hvis procentdelen af blanke stemmer bliver højere valg efter valg, sender det et signal.

- Det kan godt være, at der ikke er nogen, der lige præcis ser min blanke stemme. Men altså, Rom blev jo ikke bygget på én dag, siger hun.

Tidligere gik Simone højt op i det almindelige uddannelsessystem, når hun har stemt ved folketingsvalg. Men i dag siger hun, at hun dengang blev grebet af politikernes "finurlige sætninger", når de talte om emnet. (Foto: © Sebastian Stokkebo)

Men har du ikke en demokratisk pligt til at stemme på nogen?

- Jeg har en pligt til at stemme, men ikke på et parti eller kandidat, hvis jeg ikke er enig, siger Simone til sidst og lægger vægt på, at hun er "kæmpe fortaler for demokratiet".