Magnus Münster har lavet et musikalsk "hole in one".

Hans debutsingle 'So Last Year' streamer nemlig på livet løs, og måske har du også hørt hans stemme i æteren på P3 eller P4, hvor sangen roteres flittigt.

Singlen markerer begyndelsen på karrieren for den 21-årige musiker, der også spiller sin første større koncert på Spot Festival i Aarhus lørdag.

Men sangen, som skyder Magnus Münsters karriere i gang, handler om alt andet end nye begyndelser: Den handler tværtimod om begravelse.

Ikke bogstavelig talt, men i overført betydning, for da Magnus Münster stoppede i gymnasiet, var det som om, han begravede en del af sig selv.

En del af sig selv, han stadig er i gang med at grave op igen.

Stemmebånd på pause

Men lad os lægge spaden på hylden og vende tilbage til det med begyndelser.

For at forstå, hvem Magnus Münstner er som kunstner, skal vi nemlig vide, hvor han kommer fra: Hørsholm.

En af landets absolut rigeste kommuner, og et sted, hvor Münster måske aldrig helt har passet ind.

Allerede da han gik i børnehave, sagde pædgagoerne til hans forældre, at han var sensitiv, empatisk og "en blød dreng".

Og det harmonerede ikke vildt godt med den kultur, der mødte Magnus Münster, da han startede i folkeskolen.

- Der kunne godt være en nedgørelseskultur, og for mig var det et dårligt mix. Det har været grundlag for en masse usikkerheder for mig siden hen, siger han.

Allerede som barn var han vild med musik, og han kunne særligt godt lide at synge.

- Men jeg skilte mig nok ud i forvejen, og det dér med at synge gjorde mig endnu mere anderledes på en måde, jeg ikke havde lyst til, siger han.

Så han pausede stemmebåndet.

"Cringe" duo

Men i gymnasiet skete der ting og sager.

Her kom han ind i en klasse, hvor der ikke var samme form for nedgørelseskultur, tværtimod.

- I stedet for at føle en modstand mod at kunne være, hvem jeg var, følte jeg mig pludselig motiveret til at være præcis, den jeg var, siger Magnus Münster.

Og så mødte han flere venner, der delte interessen for musik - heriblandt kammeraten William Bentz Damholt, der spillede i et band ved navn Volume 10, og som Magnus husker det:

- Det var rigtig gymnasieagtigt – og rigtig sejt!

De to slog pjalterne sammen.

- Siden den dag har det været os to imod verden, griner Magnus Münster, inden han irettesætter sig selv.

- Ej okay, det var cringe sagt, smiler han.

Postgymnasialt krisesyndrom

Gymnasietiden var sus og dus. Magnus Münster udlevede langt om længe sin musik-drøm med sin nye kompagnon William, og livet kørte på mange måder på skinner.

Indtil det pludselig var forbi.

- Jeg levede på mange måder lidt i en fantasiverden i gymnasiet. Selvfølgelig var der teenage-angst og alt det der, men jeg levede godt, og der var ligesom et gyldent slør omkring den tid. Det hele var romantiseret.

Men hvis gymnasietiden havde et gyldent skær, havde Magnus Münsters første sabbatår en mere blågrå-tone.

- Jeg går ud af gymnasiet, møder corona og er rigtig meget alene med mig selv. Og jeg er dårlig til at være alene med mig selv. Så efter gymnasiet gennemgik jeg en periode, hvor jeg var meget ked af det, siger Magnus Münster.

Pludselig følte Magnus Münster kun, at han var en skygge af, hvem han plejede at være, og det er det, 'So Last Year' handler om.

- 'So Last Year' handler om at føle, at man er gået af mode, og at ens tid er forbi, siger Magnus Münster.

- Da jeg skrev den følte jeg, at jeg haft en tilbagegang. At jeg havde mistet noget af det, jeg kunne.

Selv følte han, at hans overskud var blevet mindre.

- Jeg følte ikke, at jeg havde emotionelt overskud, følte ikke, at jeg havde empati. Jeg har altid gerne ville være der for andre, men pludselig følte jeg ikke, at jeg kunne se ud over min egen næsetip. Jeg følte, at jeg var blevet et dårligere menneske.

- Det var, som om jeg havde begravet en del af mig selv – og mistet noget af det, der gjorde mig til det menneske, jeg var stolt af at være.

"Pissenervøs" før koncert

Lørdag har Magnus Münster det bedre, og han føler, at han har genfundet nogle af de kvaliteter, han var ked af at have mistet.

Og så har han accepteret, at han har ændret sig.

- Måske er jeg ikke lige så god til at give råd eller til at sætte mig i andres sted, som jeg var engang. Og måske er det okay, siger Magnus Münster, der er begyndt i terapi for at bearbejde sine følelser – og for at blive mere komfortabel med at være alene.

- Jeg har accepteret, at nogle ting i livet er lidt kolde og kyniske, siger han.

Ja, måske er der bare nogle ting, som er kolde og kyniske, men forhåbentlig kan man ikke bruge netop de ord om det publikum, Magnus Münster skal spille for på Spot Festival lørdag.

Det er nemlig hans første koncert med fuldt orkester, og den 21-årige musiker har da også nerver på.

- Bundærligt, så er jeg pissenervøs, griner han.

- Men jeg glæder mig sindssygt meget til at vise folk, hvad jeg har arbejdet på i tre år. Jeg glæder mig til at folk skal se det, og jeg vil gerne vise det til hele verden, siger musikeren, der også har et album på vej.

Et album, som handler om at gå fra ung dreng til voksen. Så må vi se, om der er flere "hole in one"-sange iblandt albummets i alt 13 numre.