23-årige Magnus Nielsen har det ret stramt, når han hører ordet 'bare' blive brugt om at sidde bag kassen i supermarkedet.

- Der er ikke noget, der hedder, at man 'bare' sidder i kassen. For det er ikke noget, man 'bare' lige gør, forklarer Magnus, som har arbejdet i butik, siden han gik ud af 9. klasse.

Modsat mange andre unge, har Magnus aldrig søgt ind på en uddannelse. I stedet har han ved hjælp af hårdt arbejde og en målrettet tilgang skabt sig en karriere i en verden, som mange måske ikke har de højeste tanker om: Butiksverdenen. I dag er han souschef i Lidl, og her kan du læse, hvorfor han ikke synes, at man skal bruge ordet 'bare' om at sidde bag kassen.

- Det var egentlig ikke, fordi jeg var dårlig i skolen, jeg var bare heller ikke specielt god, fortæller Magnus om sin folkeskoletid.

Da 9. klasse var et overstået kapitel, begyndte vennerne at søge ind på gymnasiet, HF, HTX og erhvervsuddannelserne. Men bare ikke Magnus.

- Jeg var træt af at sidde ned, og da min far arbejdede i en butik, spurgte jeg, om jeg kunne komme i praktik der.

På det tidspunkt arbejdede Magnus' far i et supermarked, som leverede mad til restauranter og cateringsfirmaer. I begyndelsen skulle Magnus kun arbejde et par dage om ugen, men han opdagede hurtigt, at arbejdslivet som butiksansat passede meget mere til hans temperament end skolen.

- Når jeg arbejder i et supermarked, går jeg mellem 20.000 og 25.000 skridt på en dag, og for mig er det bare fedt med et job, hvor jeg er fysisk aktiv, i stedet for at jeg skal sidde stille i lang tid, fortæller Magnus, som her syv år efter er ansat i souschef Lidl.

Fællesskab og hygge

Til at begynde med skulle Magnus fylde mejerivarer på køl. Den mælk med kortest holdbarhed skulle stå først fremme, imens den mælk, som kunne holde sig længst, skulle være sværere for kunderne at få fat i.

Det var en overskuelig opgave, og det tog ikke lang tid, før 16-årige Magnus var vant til at fylde op fra lageret på den helt rigtige måde.

Måske kan det for nogen lyde simpelt og kedeligt at sætte varer op, men for Magnus var det forbundet med fællesskab og hygge med kollegerne.

- Selvom man er i gang med at fylde varer op, så kan man jo stadig snakke sammen, så på sådan en dag får man jo virkelig talt om alt og ingenting med sine kolleger samtidig med, at man aldrig sidder stille.

Magnus opdagede også, at han i supermarkedet blev mere udadvendt end han havde været i folkeskolen, og han begyndte at nyde kontakten med kunderne, når han sad bag kassen.

Inden længe gik han fra at være praktikant til fastansat, og imens vennerne levede af SU, kunne Magnus fyre den af i fritiden med nyt tøj, cafebesøg og være ham den gavmilde på byture, fordi han fik en fuldtidsløn måned efter måned.

7-Eleven på Hovedbanen er et vildt sted

For Magnus var der altså ingen grund til at savne undervisning, lektier og afleveringer. Alligevel havde han også en naturlig trang til at søge mere viden, hver gang han havde lært noget nyt.

- Jeg er generelt ret glad for at lære nye systemer, og når jeg så har lært, hvordan noget fungerer, så vil jeg gerne videre til noget andet, hvor jeg kan få nye udfordringer.

Magnus' næste karrierehop gik til 7-Eleven på Københavns Hovedbanegård. For Magnus lød lige netop denne her butik som et sted, hvor der måtte ske noget spændende.

Ganske rigtigt var 7-Eleven et rimelig vildt sted at stå i butik. Ingen dage eller nætter var ens, ingen kunder var ens, og det samme gjaldt Magnus' kolleger.

Men fællesskabet blandt de ansatte var noget helt særligt, og Magnus' chefer var dygtige.

Blev leder som 20-årig

Efter lidt tid som almindelig butiksassistent, tog Magnus igen selv initiativ til næste skridt op af karrierestigen.

Det startede med nogle regnslag og læbepomader, som stod henne ved kassen. Det solgte egentlig meget godt, men Magnus opdagede, at der aldrig var særlig meget af det på lageret.

Derfor spurgte han cheferne, om han måtte prøve at bestille mere hjem. Inden længe steg salget med 100 procent, og for Magnus betød det, at han efter noget tid blev forfremmet fra butiksassistent til mellemleder.

Som 20 -årig havde han pludselig ansvaret for butikken, når souschefen og butikschefen havde fri.

- Jeg har aldrig været den bestemmende type, og det var lidt grænseoverskridende at skulle bestemme over kolleger, der var meget ældre end mig selv, fortæller Magnus om sin første tid i rollen.

Alligevel havde han det godt med ansvaret, og da han havde mulighed for det, søgte han videre til Fakta, hvor han først blev souschef og senere butikschef i en alder af 22 år. Det betød, at han stod alene med al ansvaret for både personale og butikkens omsætning.

NEJ! Man sidder ikke 'bare' bag kassen

I dag er Magnus hoppet et skridt videre til supermarkedskæden, Lidl, hvor han selv ser endnu flere muligheder for at rykke op i systemet og få mere ansvar.

Når han ser tilbage på, hvordan hans karriere har udviklet sig, siden han forlod 9. klasse, fortryder han ikke det mindste, at han ikke tog en uddannelse. Og føler sig ikke det mindste set ned på, selvom han ikke gik den samme vej som dem, der tog en uddannelse.

Hvis han skulle komme med et råd til andre, der heller ikke orker mere skole, ligesom han heller ikke gjorde dengang efter 9. klasse, så kommer det her:

- Jeg vil virkelig anbefale, at man prøver at arbejde i en butik. Det behøver ikke være supermarked, men kan være tøjbutik eller et byggemarked, og det betyder altså ikke, at man 'bare' skal sidde bag kassen. Men prøv det nu bare af, det kan virkelig føre til mange muligheder.