Trin for trin: Sådan står du for 'Operation Ha' Det Godt'

Er du facilitator for 'Operation Ha' Det Godt' den 9. marts? Her er din guide til dagen!

(Foto: © / Grafik: Oliver Seppo)

Den 9. marts klokken 10 tager 'Operation Ha' Det Godt' hul på en samtale om unges mentale sundhed på P3 og ikke mindst i landets klasselokaler.

Her er guiden til dig, der skal stå foran tavlen.

Inden klokken 10

... skal du:

  • Downloade og gennemse vores Powerpoint.

  • Finde vores kampagnevideo og intro-video.

  • Printe nip-nappere til hele klassen.

  • Printe svarark til hele klassen.

Materialet finder du lige her:

Klokken 10

... smider du vores powerpoint på skærmen og gennemgår det.

Det lægger op til, at eleverne skal reflektere over de ting, der gør dem gladere i hverdagen på klasse-, skole- og samfundsniveau.

I dokumentet herunder kan du se et forslag til en tidsplan, men den er bare vejledende. Vi anbefaler, at alle når igennem opgave 1 (ABC og klasseaftaler), og at I kan vælge enten opgave 2 (Hvad kan skolen gøre?) eller 3 (Hvad kan vi gøre på samfundsniveau?), hvis tiden løber.

Når I er færdige

... må I rigtig gerne sende jeres besvarelser til os! Altså hvad end din klasse har fundet på af løsninger på enten klasse-, skole-, samfundsniveau eller alle tre. Det kan både være lange og korte besvarelser - bare send, hvad I har!

I den her artikel er der tre bokse, hvori I kan skrive og sende jeres svar.

Og så kan I følge med på P3 Missionens side, hvor vi løbende vil uploade de besvarelser, vi får ind.

Hvis I har nogen spørgsmål, kan I kontakte os på p3missionen@dr.dk.

Produceret med støtte fra Ebbefos Fonden og Østifterne.