På få timer gik Rasmus' grønne Facebook-gruppe viralt: 'Det var en vanvittig følelse'

I dag tæller Rasmus' hjertebarn 850 frivillige og 200.000 medlemmer på Facebook.

(Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)

Jeg husker tydeligt den aften, jeg fik idéen. Den idé, der skulle ændre mit liv.

På det tidspunkt var jeg 17 år - det var tilbage i år 2016. Jeg boede hos mine forældre i Korsør. Jeg var vel en ret almindelig teenager, der spillede fodbold, gik på handelsgymnasium og hang ud med vennerne.

En aften sad jeg som så mange andre aftener og kiggede på Facebook. Pludselig faldt jeg over et opslag, som et ægtepar havde delt. De havde lagt et billede op af deres aftensmad og spurgte, om der var nogen, der ville have resterne.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad det var for noget mad. Sandsynligvis en gryderet. Men jeg husker tydeligt, at det satte tankerne i gang hos mig.

I dag er Rasmus Erichsen 23 år og direktør for organisationen 'Stop spild lokalt'. Han kalder dog helst sig selv for stifter, for han synes direktør lyder lidt for fint. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)

Næste aften kom jeg hjem fra træning og sagde til min far, at vi burde lave en Facebook-gruppe for folk, der ville dele deres rester med andre. På det tidspunkt vidste jeg godt, at madspild var et stort problem, og for mig var den her gruppe en meget konkret måde at gøre noget ved det.

Min far brugte ti minutter at tænke over idéen, og så var han på. Samme aften fandt vi ud af, at den skulle hedde 'Stop spild lokalt'.

Som barn var klima ikke noget, man talte så meget om derhjemme hos mig. Men jeg kommer fra en familie, hvor alle har været politisk aktive.

Jeg lærte tidligt, at man skal være en del af sit lokalområde og hjælpe til, hvor man kunne, og gennem min opvækst har jeg nærmest været med til alle de landsindsamlinger, der findes.

Inden jeg fik idéen til Facebook-gruppen, røg vores rester tit i skraldespanden. Men det stoppede den dag, gruppen blev oprettet. Så begyndte min familie også at poste billeder af vores aftensmad, som folk kom samme aften og hentede.

Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. "Det er et vildt tal, som man slet ikke kan forholde sig til," mener Rasmus Erichsen. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)

I timerne efter jeg oprettede gruppen, strømmede folk til. En bruger spurgte, om der ikke også kunne laves en Facebook-gruppe for folk i Slagelse, for den jeg havde lavet, var egentlig blot tænkt til folk, der boede i Korsør. Det var en vanvittig følelse at opleve, hvor mange mennesker der var med på idéen. Selv folk fra andre byer.

I ugerne efter eksploderede det. Efter en måned var der oprettet 40 grupper landet over, som samlet havde 10.000 medlemmer.

Da julen begyndte at nærme sig, fik jeg den idé, at vi kunne lave juleposer med supermarkedernes overskudsmad til folk, der behøvede ekstra hjælp. Min far var med på idéen.

Flere butikker var villige til at bakke op. Pludselig landede et halv ton mad i vores indkørsel, og det betød, at vi kunne dele 800 poser med julemad ud. Det blev starten på den organisation, som jeg står i spidsen for i dag.

I dag er vi over 850 frivillige og 200.000 medlemmer på Facebook. Rundt omkring i landet har vi 26 madoaser, som vi kalder dem. Her kan folk komme og hente overskudsmad fra supermarkederne helt gratis. Det er et socialt projekt, hvor vi hjælper folk med at skaffe mad på bordet, men samtidig er det også klimavenligt.

Madspilds-mad er ikke klam eller for gammel mad. Når Rasmus Erichsen og hans kolleger deler overskudsmad ud til folk, skal de også overholde Fødevarestyrelsens regler for håndtering og opbevaring af fødevarer. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)

For mig er det klimavenligt at være med til at mindske madspild. Man bruger jo meget energi på at producere mad, og når vi så smider det ud, så er det spild af energi.

Det er lidt mærkeligt, at vi unge er dem, som går allermest op i klima, men når det kommer til madspild, er vi nogen af dem, der smider mest ud. Det kan virkelig godt undre mig, men jeg tror, det handler om opdragelse. Mange er simpelthen ikke bevidste om, hvordan de bruger deres rester og køber ansvarligt ind.

Når jeg står ude på vores madoaser og ser det mad, som ellers skulle være kasseret, så kan jeg godt få den tanke, at vi er for forkælede.

Vi er blevet vant til, at bananer ikke må være brune, og at mælk skal kunne holde sig mindst en uge, før vi vil købe den. Samtidig er der vores frygt for holdbarhedsdatoer. Vi stoler blindt på datomærkninger uden at bruge vores sanser og sunde fornuft. Det synes jeg faktisk er dumt.

Krigen i Ukraine og inflationen betyder at flere og flere efterspørger gratis overskudsmad. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørenesn, DR)

Ved ikke, hvad jeg stemmer

Sidste gang der var valg, kaldte man det et klimavalg. Denne gang handler det meget om krig og inflation. Jeg håber ikke, at det betyder, at vi glemmer klimaet.

Jeg ved endnu ikke, hvad jeg stemmer, men det bliver med sikkerhed et parti, som tager klima og madspild seriøst.

Det er ikke, fordi jeg er klimaangst og bange for fremtiden. Som menneske er jeg faktisk ret optimistisk uden at være naiv. Jeg tror på, at det hele nok skal gå, og at vi er på vej i den rigtige retning. Det går bare for langsomt.

Fra mit perspektiv vil jeg gerne have at madspild kom på finansloven. Lige nu er vi flere organisationer og enormt mange frivillige, som kæmper for at mindske madspild. Men vi kan komme meget længere, hvis vi fik statslig støtte, for det er meget dyrt at hente alt den mad og drive de madoaser, hvor maden bliver delt ud.

Jeg plejer at sige, at man kan komme langt med gode hjerter, men ikke hele vejen.

Hver dag redder organisationen 'Stop spild lokalt' over 30 tons mad fra at blive smidt ud. Rasmus Erichsen har et klart mål for fremtiden: Han vil gerne have 100 'madoaser' rundt omkring i landet, hvor folk kan hente overskudsmad fra supermarkederne. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, DR)