I går var det torsdag, torsdag.
I dag er det fredag, fredag.
Det kunne lyde som en uskyldig konstatering af, hvilken ugedag det er.
Men tag ikke fejl – disse linjer endte med at gøre musikeren Rebecca Black til internettets hadeobjekt nummer ét med både dødstrusler og selvmordsopfordringer til følge.
Hun var bare 13 år, da hun udgav sangen 'Friday' – et nummer, som gjorde hende til globalt mobbeoffer.
Nu er musikeren bag verdens måske dårligste sang tilbage – men denne gang med et album i verdensklasse.
I hvert fald hvis man skal tro anmelderne. De er nemlig vilde med den nu 25-årige Rebecca Blacks nye album, 'Let Her Burn'.
Musikmediet NME giver det fire ud af fem stjerner, og Soundvenue går så vidt som at kalde albummet "det ultimative comeback".
Heller ikke P3-vært Anders Ugilt lægger fingre imellem, når han konstaterer:
- Det er et pissegodt album.
Rebecca Black + hyperpop = ?
Og det kommer bag på radioværten, der ellers var noget forbeholden, da navnet Rebecca Black begyndte at dukke op i hans nyhedsfeed.
Særligt fordi han kunne se i overskrifterne, at 'Friday'-kunstneren havde kastet sig over genren hyperpop.
Hyperpop er en musikgenre, som opstod i Storbritannien i starten til midten af 10'erne, og den kan beskrives som mainstream popmusik på en cocktail af væksthormon, speed og botox. Stor, vild og poleret.
Så Anders Ugilt var skeptisk.
- Jeg tænkte: "Har jeg virkelig brug for at høre Rebecca Blacks bud på hyperpop som genre? Det tror jeg ikke."
Men nu erkender han:
- Det var en kæmpe fejl!
For radioværten skulle vise sig at blive meget begejstret for det ti numre lange album, som han gennemlyttede fra ende til anden.
Som regel kommer han let til at kede sig, hvis han lytter til hele album, men 'Let Her Burn' holdt ham til ilden, fortæller han.
- På det ene nummer lyder hun som PinkPantheress – på et senere nummer lyder hun som Taylor Swift, og det er en kæmpe kvalitet. Jeg synes, det er vildt interessant, at hun leger så meget inden for de her hyperpop-rammer, siger han.
Langfingret queer-genre
Rebecca Black trækker på et hav af forskellige inspirationskilder på 'Let Her Burn', og dermed skriver hun sig ind i en tradition, som hersker inden for hyperpop-genren, fortæller Anders Ugilt.
- I hyperpop er det kutyme, at man låner og stjæler med arme og ben, siger han.
Derfor kan det vågne musikøre ofte opsnappe referencer til andre kunstnere i hyperpop-numre.
- Hyperpop er en genre, hvor man kan gå på musikalsk skattejagt. Derfor er den fed, hvis man går op i musik. Det er lidt en connaisseur-genre, siger han.
Anders Ugilt fortæller, at flere af de største artister inden for hyperpoppen er queer. Eksempelvis tyske Kim Petras, der er transperson, og franske Christine and the Queens, der identificerer sig som nonbinær og panseksuel.
Også Rebecca Black har annonceret, at hun er queer, og det afspejler sig i albummets tekster.
- Det er ikke "det nye store queer-album". Men der er nogle tematikker, man som queer kan spejle sig i. Selvhad, forbudt kærlighed og mental mistrivsel, siger Anders Ugilt.
Forevigt 'Friday'?
"Det nye store queer-album" eller ej – anmelderne er vilde med Rebecca Blacks nye album, og Anders Ugilt stemmer i.
Men når det så er sagt, tror radioværten ikke, at der er tale om en kommerciel mainstream-succes.
Faktisk tror han slet ikke, det var Rebecca Blacks hensigt at lave et storsælgende album.
- På grund af 'Friday' har Rebecca Black stået som et eksempel på alt, hvad der er tacky og dårlig smag. Derfor er formålet med det her album at redefinere hende som musiker, og det lykkes, siger Anders Ugilt.
Selv fortæller Rebecca Black i et interview med NME, at hun ikke ser albummet som en "genosptandelsens øjeblik".
- Mange mennesker taler om det her album som et genopstandelsens øjeblik for mig, hvilket er skørt. Jeg har svært ved at slutte fred med det faktum, at det er en genopstandelse, for det føles, som om jeg først lige er gået i gang, siger hun.