Jeg har en indrømmelse, jeg gerne vil dele med dig.

Jeg er virkelig dårlig til at sige op.

Helt galt gik det engang, da jeg besluttede mig for at sige op fra et bagerjob, jeg fik, kort tid efter jeg blev student.

Jobbet var et decideret lortejob med elendige arbejdstider, en utilregnelig chef, og så var jeg skræmmende dårlig til det med byttepenge.

Da min opsparing endelig var stor nok til at sikre mig en tre måneders backpacker-tur i Guatemala, følte jeg mig totalt klar til at sige op.

Problemet var så bare lige, at min chef ikke var så klar. Han kiggede overrasket på mig og sagde:

- Men Laura, hvad med at udskyde rejsen lidt og fortsætte her i bageren? Så kunne du jo også få ansvaret for isdisken?

Jeg blev paf over hans melding, og bag mine øjenlåg byggede tårerne sig op af ren frustration.

Chefen troede til gengæld, at jeg var rørt over de nye karrieremuligheder i bageriet, og for ikke at skuffe ham, fik jeg snøvlet: "Okay, det kan jeg måske godt," til endnu et par måneders arbejde i den bager, jeg hadede.

Siden da har jeg gang på gang erfaret, at jeg har et træls pleaser-gen, når det kommer til at sige op. Men jeg har også opdaget, at jeg ikke er den eneste, der synes, det er svært.

For hvordan slår man egentlig op med et arbejde og en chef på en pæn måde?

Og hvornår ved man, at man overhovedet bør sige op?

For at få svar på det, ringer jeg til min første chef. Altså ikke ham bageren, men min første "rigtige" chef, da jeg kom i praktik som journalist.

Ole Nørskov hedder han, og i dag er han ikke længere chef, men arbejder med webudvikling i Nordisk Ministerråd.

Når jeg husker tilbage på Oles ledelsesstil, husker jeg ham som en meget inspirerende og ordentlig chef.

Heldigvis er Ole stadigvæk super rar. Og selvom han har en fortid som chef, er han fuld af forståelse for, at det kan være svært.

- Det er da altid lidt ubehageligt at sige op. Som regel skal man jo komme med en eller anden grund, og det kan jo godt være én, som man ikke nødvendigvis har lyst til at dele. Især hvis chefen er en del af grunden, siger Ole Nørskov.

Men selvom samtalen kan være svær, opfordrer han mig til, at man tænker sig om og gør det ordentligt. Altså ikke noget med sms'er eller en sur mail.

For langt de fleste chefer er jo også mennesker, minder han mig om.

- Altså hvis du sagde op på sms, så ville jeg have det enormt skidt.

- Det ville jo nærmest være som at slå op med en kæreste på sms, og som chef ville jeg tage sådan en sms som meget hård kritik af mig som leder, siger Ole Nørskov.

- Generelt synes jeg, at man i alle store spørgsmål eller konflikter i livet skylder folk at vise respekt. Så selvom det er svært at slå op, sige op, eller hvad du nu har svært ved, så dur det ikke med en sms.

Nej, du kan ikke bare sige, du er syg!

Okay, ingen opsigelses-sms'er.

Men der findes faktisk måder at sige op på, som er endnu mere elendige end sms-metoden.

Det fortæller den næste chef, jeg ringer til.

Hun hedder Vanessa Pihl og har været ansat over ti år i Cinemaxx på Fisketorvet, hvor hun har arbejdet som personale-ansvarlig og nu er biografchef for omkring 100 ansatte, der hovedsageligt er unge.

- Igennem tiden har jeg oplevet lidt af hvert, men noget af det, jeg husker meget tydeligt, var en ung fyr, som vi havde været rigtig glade for. Pludselig holdt han op med at udføre sine arbejdsopgaver, når han var på arbejde. Det var virkelig mærkeligt, så jeg tog ham ind til en samtale, fortæller Vanessa Pihl.

- Sagen var så den, at han var kommet ind på et studie, men han turde ikke sige op, så nu gjorde han sig så bare dårlig med vilje og håbede på at blive fyret.

Konfliktskyhed er i det hele taget en hyppig grund til, at folks opsigelser kan blive problematiske, mener Vanessa Pihl.

- Det værste er nok, når folk ikke dukker op. Så bliver vi jo bekymrede. Vi må i princippet fyre folk, når de udebliver fra en vagt, men det mener vi ikke er etisk korrekt uden at vide, hvad der er sket. Vi har også oplevet, at en udeblivelse har skyldtes personskade eller en tragisk hændelse i familien. Derfor mener jeg, at det altid skal undersøges, hvad der er sket med folk.

Selvom Vanessa Pihl godt kan forstå, at det for nogen kan være svært at konfrontere en chef, opfordrer hun til, at man altid siger op face to face.

- Hvis du gør det på den måde, tror jeg også, du selv oplever en form for afslutning, som kan være god. Samtidig er der jo meget større chance for, at du kan komme afsted med en anbefaling, og det er potentielt noget, der kan få stor betydning for dit næste job, siger Vanessa Pihl.

Klasse-eksemplet i god opsigelse

Men hvad siger man så til chefen, når man sidder der og gerne vil sige op?

- Hvis du siger op, fordi du synes, det er en dårlig arbejdsplads, synes jeg ikke, du skal nævne det. For at komme med kritik i sidste øjeblik, det gavner dig altså ikke.

Ordene kommer fra Gitte Just, der er direktør i Be Well Agency.

Jeg har ringet til Gitte, fordi hun har arbejdet som leder i over tyve år – blandt andet i FN og en række danske virksomheder.

Med andre ord: Gitte har sorte bælte i opsigelses-strategier.

- Først og fremmest skal du kigge din kontrakt igennem, så du har helt styr på, hvad dine rettigheder er. Når du har gjort det, så booker du et møde med din chef, hvor du siger rimelig kort, at du gerne vil sige op.

- Husk, at det ikke forventes, at du skal komme med en grund, men hvis chefen spørger, kan man sige, at man har brug for at tænke sig om, eller at man søger andre udfordringer eller uddannelse, siger Gitte.

Men Gitte – er det ikke til sådan en samtale, at man for en gangs skyld skal være ærlig og sige sin mening om alt det, man ikke synes virker?

Men her er Gitte ret sikker i sin sag.

- Hvis du vil ændre kulturen på din arbejdsplads, så synes jeg, at du skal gøre det, imens du er i jobbet. Når du siger op, skal du i stedet gøre dig umage med at efterlade et godt indtryk, og husk: Det er svært at få en god reference fra én, du har talt dårligt til.

Modbud – hvad gør jeg?

Det kan lyde let at sige op, når Gitte taler om det, men jeg kan ikke lade være med at tænke på dengang i bageren, hvor jeg endte med at få ansvar for isdisken, fordi min chef jo på en måde gav mig et modbud.

Og et modbud kan altså sagtens komme, siger Gitte.

- Inden du siger op, skal du forberede dig godt og grundigt, for det kan være omkostningstungt for virksomheder at gå igennem en ansættelsesrunde. Derfor kan der jo ske det, at du bliver tilbudt mere i løn, en anden ansættelsesform eller ansvarsområde.

Hvis det sker, er det vigtigt, at du slår koldt vand i blodet og ikke bestemmer dig i øjeblikket, lyder anbefalingen.

Så altså ikke noget med at kigge undskyldende på chefen og sige ja tak og amen, bare fordi du får ansvar for is-disken.

- Hvis chefen kommer med et modbud eller siger andet, du kan være i tvivl om, så skal du altid sørge for at bevare din upper-hand. Derfor skal man sige, at det vil man gerne lige tænke over, siger Gitte.

Hvornår man skal sige op?

Når jeg kigger på amerikanske studier, viser de, at 80 procent af Gen Z-generationen, som forlod deres job under corona, har fortrudt det.

Selv har jeg aldrig fortrudt, at jeg har sagt et job op, men jeg har tænkt over, hvor meget jeg skulle finde mig i på et job.

Jeg har også prøvet at blive i et job, der gjorde mig til en bitter bitch, men jeg blev, fordi jeg ikke havde andet.

Den strategi synes Gitte, at man skal være forsigtig med.

- Der var engang, hvor det ikke var acceptabelt med huller i cv'et. Sådan er det ikke i dag. Nu synes de fleste chefer, det er fedt, at du er bevidst om, hvad du har brug for. Det viser modenhed og reflektion.

- Derfor synes jeg ikke, at man skal vente med at sige op, til man har fundet et andet job. Hvis dit job ikke længere giver mening for dig, eller hvis samarbejdet med chef og kollegaer ikke fungerer for dig, så overvej grundigt, om du har mulighed for at ændre det. Hvis ikke du har det, så vil jeg mene, at det spild af liv at blive.